onsdag den 2. august 2017

Deliverance, James Dickey



I was standing in the most absolute aloneness that I had ever been given.

Da fire venner, alle middelårige forretningsmænd, beslutter sig for at tage på en kantotur ned af den fiktive Cahulawassee flod, har de ingen anelse om, hvad de begiver sig ud i. Selvom vores fortæller, Ed Gentry, er lettere skeptisk og utryg ved situationen helt fra begyndelsen, er humøret straks højt, da de kommer afsted, og da aftenen falder på efter den første dag, og de fire venner sidder omkring bålet ved flodens bred, mens de drikker øl og spiller guitar, ånder alt idyl. Men dagen efter bliver de skilt fra hinanden på floden, og da Ed og hans kanopartner trækker kanoen i land, støder de på to meget ubehagelige mænd, som sætter de fire venner på en alvorlig prøve.

fredag den 14. juli 2017

#Fridayreads



Det er fredag. Her på matriklen er fredag ensbetydende med fredagsslik og fredagsbog (før eller efter Disney Sjov vel og mærke).
I aften er det Karl Ove Knausgårds sjette og sidste bind, jeg læser. Og det er, for at være helt ærlig, også lidt en kamp for mig i øjeblikket. Jeg er nået til det lange og famøse essay-lignende afsnit om Hitler og Mein Kampf, og det trækker altså lidt tænder ud. 

Hvad læser du i dag? Og hvis du har læst Min Kamp 6 vil jeg meget gerne høre om din oplevelse af bogen, og om du også fandt den lidt sej at komme gennem? 

onsdag den 12. juli 2017

The Book Lover's Tag


Boglige vaner og traditioner er vidt forskellige fra person til person, men ofte fortæller en persons læsevaner meget om vedkommende, og det er altså virkelig hyggeligt at blive indviet i.  
Jeg har besvaret to bog-tags før; The Social Media Book Tag og NY Times 'By the Book' tag, men i dag handler det mere om læsevaner. 


Reading habits and traditions are so very different if you ask different people, but often reading habits can tell you quite a lot about the person, and I really love learning more about people that way. 
Earlier, I've answered two book tags: The Social Media Book Tag and The NY Times 'By the Book' tag, but today it's more about reading habits. 

søndag den 9. juli 2017

Jeg forbanner tidens elv af Per Petterson

 Per Petterson, Jeg forbanner tidens elv. Udgivet 2012 ved Forlaget Oktober. Først udgivet i 2008. 

Jeg forbanner tidens elv er en roman om forholdet mellem søn og mor, om kærlighedens flygtighed og om historien, som ubønhørligt bevæger sig videre. 
Arvids mor har fået konstateret kræft. Hun forlader Norge og tager færgen til deres sommerhus i Danmark, som hun, på trods af sine 40 år i Norge, stadig betragter som "hjem". Arvid følger efter. Måske for at trøste hende, måske for selv at finde trøst. Han skal skilles, og  fortidens minder om forelskelse og kærlighed skyller ind over ham sammen med minderne om hans barndom, om hans mor. Og langt ude på havet skvulper bølgerne med minder om hans afdøde bror, minder, som han ikke kan huske, som han ikke vil huske. 

Han hadde solskinn og smerte i kroppen der inne i det skumsprøyta blå og glitrende rommet han befant seg i så trygg i sin uønskahet og lovløshet, og det første han så i sitt liv var fårehunder i det fri fly over heden og måker i virvler over havna og den blå himmelsen i bue over øya.


lørdag den 1. juli 2017

READER'S ROUND // "Sylvia Plath skriver om mig" Part 3

”I felt sorry when I came to the last page. I wanted to crawl in between those black lines of print the way you crawl through a fence, and go to sleep under that beautiful big green fig-tree”


En af litteraturens forunderlige kvaliteter er, at den formår at gribe ind i ens eget liv. Litteraturen kan sætte tanker i gang, den kan ændre måden, hvorpå vi betragter og forstår andre mennesker, men også måden hvorpå vi forstår os selv. Vi kan spejle os i litterære karakterer og pludselig forstå os selv på et dybere plan, eller vi kan tage afstand til det, vi læser og pludselig erfare, at vi føler anderledes, end vi troede. 

Det er helt unikt, når et menneske møder en bog, som forandrer noget i menneskets tilværelse. Denne lille føljeton skrevet af forskellige læsere handler om netop dette: et menneskes møde med en bog og alt det der opstår i mødet.

Ps. Forfatteren har valgt at være anonym, men alle kommentarer vil blive videresendt og læst. 


Læs DEL 1 og DEL 2 


One of the wonderful qualities of literature is the way it can reach into our own lives. Literature can make us reflect on the way we live, it can change the way we perceive the world and how we understand ourselves and other people. We can see ourselves reflected and mirrored in literary characters and suddenly understand ourselves better. 

It's such a unique experience when you read a book that changes something in your life. This series is about exactly that: a person's meeting with a book and everything that happens in this meeting. 

Ps. The author of this post has chosen to be anonymous, but all comments will of course be forwarded. 

Read part 1 and part 2

tirsdag den 27. juni 2017

The Summer List


I forårets spirende måneder ser jeg altid frem til sommeren og forestiller mig, hvordan jeg skal bruge den henslængt på et tæppe i græsset med næsen i en bog. Alligevel ender sommermånederne tit med at forsvinde mellem fingrene på mig, uden at jeg får læst de bøger, jeg havde udset mig. Men det er nu alligevel hyggeligt at pusle rundt med, og processen bag en sommerlæsteliste ville jeg ikke være foruden. 
Jeg har gennemgået nye og gamle bøger, og jeg har fundet fire, som jeg vil læse til sommer, hvis tiden er til det. 

During the fresh months of spring I always look forward to summer and imagine myself on a blanket in the garden with my nose in a book. Often summer arrives and leaves before I notice and before I've read half of the books I've planned. Nevertheless, the whole process behind making a summer list is lovely and I wouldn't want to be without it - even though I never manage to read them all.
I've looked through new and old books, and I've found 4 books that I want to read this summer if time allows it. 

søndag den 25. juni 2017

A Reader's Utopia: BUDAPEST. Bestsellers & Alexandra



For læsere findes der mange drømmelande: både dem som vi hengiver os til i de bøger, vi læser, og dem som vi fysisk kan træde ind i. I bøger kan vi for en stund leve i parallelle universer - vi kan stifte bekendtskab med utallige steder og karakterer, og vi kan grine, græde og forelske os i dem. Det er én slags drømmeland for mig. En anden slags er bogbutikker. Her kan vi vandre langs bogreolernes hylder, læse en bagside her, skimte i en bog der, mens et uendeligt antal døre blot venter på at blive åbnet. En bogbutik er et mulighedernes rum, og måske er det derfor, de forekommer så spektakulære. 
I denne serie af indlæg vil jeg fremvise nogle af de litterære drømmelande, jeg støder på, og som jeg vil anbefale enhver læser at tage forbi, hvis muligheden byder sig. 


If you like to read you will most likely be able to escape into two kinds of dreamy worlds: the ones in the novels and stories you read, and the book-filled ones; the bookstores where all the adventures are collected in rows of magic and unexploited tales, ready to be opened and explored. 
In this series of posts I will share some of the most magnificent bookstores I've been to. I hope you'll like them all just as much as I did! 


onsdag den 14. juni 2017

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Bog&Idé og den kan købes her. 5/6 stjerner


I 2015 døde Naja Marie Aidts søn Carl i en tragisk ulykke. Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage er et indblik i smerten ved at miste et barn. Bogen er et gennemgående paradoks, hvor smerten, som beskrives, er for tung og intens til at blive beskrevet. Det resulterer i en hjerteskærende collage af både ældre og nyere dagbogsnotater, erindringer, citater fra litterære stemmer og beskrivelser af Carl. Collagens fragmenter udtrykkes ved de forskellige tekststørrelser og typer samt placeringen på siden - som er de faldet tilfældigt ned over papiret som blækfyldte tårer. 

En nat fuld af rædsel
En nat så fuld af rædsel
En nat så fuld af rædsel, så fuld af rædsel, så fuld af rædsel, så fuld af rædsel, så

Jeg kan ikke forme en sætning
Mit sprog er goldt


Jeg læste bogen sammen med min læseklub, og selvom vi var lidt uenige om, hvorvidt montageformen og de forskellige former for tekstbidder fungerede, var vi alle begejstrede over skønheden i det velformulerede sprog og intensiteten og desperationen i beskrivelserne af livet efter at have mistet et barn.

Det er sjældent jeg bliver rørt, når jeg læser, og endnu sjældnere, at jeg må knibe en tåre, men Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage gik lige i hjertet. Av. Jeg blev rørt over venskabet og fællesskabet omkring den sørgende familie, jeg blev rørt over broderskabet og de stærke søskendebånd, over den poetiske kærlighed og den rå ærlighed. Da Carls ene bror, Johan, sidder lammet af sorg i en stol på en hospitalsgang uden at kunne gå ind og se Carl for sidste gang, og hans 12-årige bror tager hans hånd og siger "Kom", da flød vandet i mine øjne over. 

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage er en rørende fortælling om tab og sorg, og samtidig er det en udforskning af sproget og dets mangelfuldhed i beskæftigelsen med døden. I min læseklub talte vi også om bogens terapeutiske virke, og om hvordan Aidts sorg og de mange tekstuddrag fra forfattere og digtere i sorg måske kan hjælpe andre. Bogen er ikke en guide til sorgforståelse, men den åbner et rum. Et rum hvor sproget er nedbrudt og ikke længere fungerer, og måske er det netop i kraft af dette, at der er plads til alle følelser, plads til at de råber, skriger, hyler, græder, tuder og bare er. 

Har døden taget noget fra dig
så giv det tilbage
giv dét tilbage
som du fik af den døde
da I stod i regnen i sneen
i solen og den døde var levende
og vendte sit ansigt mod dig
som ville han spørge om noget
du ikke mere husker og han
havde også glemt det og det er 
en evighed
en evighed siden nu



fredag den 9. juni 2017

Den hemmelige historie om Twin Peaks af Mark Frost




Bogen er et anmeldereksemplar fra Bog&idé, og den kan købes her
5/6 stjerner


"I'll see you again in 25 years"... Det var Laura Palmers sidste ord til Agent Cooper, da Twin Peaks sidste afsnit kørte over sendefladen. Og minsandten om det ikke er korrekt (med blot to års forsinkelse). Agent Cooper er tilbage! Og det samme er alle de spørgsmål, som ligesiden har spøgt hos seriens fans.

Den hemmelige historie om Twin Peaks består af en samling arkivmateriale fundet 25 år efter Dale Coopers forsvinden efter seriens afslutning. FBI-agenten "TP" får som opgave at gennemgå arkivmaterialet og identificere den ukendte arkivar. Dokumenterne fremlægges "som de er fundet" med arkivarens notater og TPs notater. Der forekommer altså tre forskellige narrativer: de indsamlede dokumenters, hvor Twin Peaks og byens beboeres historier fortælles, arkivarens og TPs. Som læser må man holde tungen lige i munden, når man selv må lege detektiv og forsøge at samle trådene.

Dokumenterne starter i en tid længe før det Twin Peaks, vi kender,  eksisterede, og via ekspeditionsdagbøger fra Clark og Lewis og fortællinger om indianerstammen Nez-Perces indføres vi i egnens forhistorie. Langsomt begynder bekendte navne at dukke op, historier og slægtskaber folder sig ud og farvelægger de karakterer, vi kender fra serien. Cirka en tredjedel inde i bogen er det som at være inde i det velkendte univers, og nye detaljer, historier og fakta dukker op i mundrette bidder. Karakterer, som ikke har haft betydningsfulde roller i serien, står pludselig i et andet lys, og avisejeren Dougie Milford (man husker ham nok mest for skænderierne med broderen og Twin Peaks' borgmester Dwayne Milford) viser sig for eksempel som en mand med mærkværdige og betydningsfulde forbindelser. Det mest interessante og opslugende ved bogen er, at den inddrager og sammenkæder virkelige begivenheder og mennesker med fiktive. Der forekommer private samtaler mellem Milford og præsident Nixon, ligesom Ronald Hubbart, grundlæggeren af Scientology, indgår som en central figur i en del af bogen. 

Jeg spottede flere uoverensstemmelser mellem bogen og serien undervejs. Men det ville ikke undre mig, hvis der er en mening med det. I Twin Peaks er alt muligt, og der er forbindelser mellem de mest usandsynlige ting. Den hemmelige historie om Twin Peaks er den tredje bog af Mark Frost, som sammen med David Lynch har skrevet og produceret serien, og det er for mig et tegn på, at alt i bogen er nøje overvejet - også uoverensstemmelserne. 

Den hemmelige historie om Twin Peaks er fangende, forførende og forvirrende - på den helt rigtige måde! Den første tredjedel kan måske virke lidt tung, hvis man forventer et gensyn med karakterne fra serien med det samme, men tålmodigheden betaler sig af, og i sidste ende giver det bogen og dens arkiv-format en større autenticitet. Jeg vil anbefale den til alle, som har set og nydt serien! Og især til alle dem, som også sidder klistret til skærmen hver mandag, når nye episoder ruller over skærmen.  




tirsdag den 6. juni 2017

Jordbærpigen af Lisa Strømme

Anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic


Morgensolen stråler allerede ned på den velhavende familie Ihlens hus i Borre, da Johanne ankommer. Det er hendes første dag som tjenestepige i huset, og hun er både bitter og utilfreds med situationen. På omegnen er hun kendt som jordbærpigen, efter hun en sommer stod model for maleren Hans Heyerdahl, barbenet og med en skål nyplukkede jordbær. Hver sommer samler hun bær og sælger dem på markedet, men ikke i år. I år ønsker hendes mor, at hun skal lære at opføre sig som en voksen kvinde, og hun har derfor skaffet hende et job som tjenestepige hos familien Ihlen. Til moderens store fortvivlelse udvikler Johanne et tæt bånd til Tullik, den yngste datter i huset, og snart bliver det svært at balancere venskab og arbejde.  

Det er i sommeren 1893. Åsgårdstrand, hvor Johanne bor, bliver hver sommer fyldt med malere, som flytter dertil for at male den smukke natur. Edvard Munch er en af disse malere, men i modsætning til de andre, lider hans omdømme på grund af hans abstrakte malerier. Johanne møder ham dog ofte i skoven og ved havet, og de udvikler en form for venskab, hvor Munch inspirerer hende til selv at male. Da Johanne introducerer Tullik og Munch for hinanden, og de to forelsker sig, bliver Johanne det mellemled, som må forhindre de katastrofer, som følger i forelskelsens kølvand. Og det er ikke let. Forelskelsens intensitet bliver drivkraften i Munchs kunst og hjerteslaget i Tulliks krop, og de trækkes mod hinanden, uden at have tanke for andet. Johanne danser først behændigt mellem dem, løser knuder, bøjer sandheden og tilpasser omgivelserne til det elskende par. Men det bliver efterhånden sværere, og løgnene bliver større, mørkere og mere omstændige. 

Det mest interessante ved Jordbærpigen er dens historiske afsæt. Handlingen er fiktiv, men den finder sted i en historisk virkelighed, og den indskriver sig blandt andet i virkeligheden ved at referere til virkelige kunstnere og deres malerier. Således eksisterer Hans Heyerdahls maleri af Jordbærpigen altså, ligesom flere af Munchs værker enten forekommer ved navn i bogen eller bliver beskrevet som scener. Romanen kan forstås som en fiktiv fortælling om  blandt andet Skrigets tilbliven, og det udgør et fascinerende perspektiv. Bagerst i bogen kan man finde en liste over værkerne, som nævnes eller beskrives, så selv hvis man ikke er Munch-kendt, er det muligt at være med. 

Munch har, så længe jeg har kendt til ham, synet både mystisk og fascinerende. Han skildres vidt forskelligt af de mennesker, som har kendt ham, og oftest fremstår han som et mørklagt ansigt med en dyster tankegang og et skæbnesvangert forhold til døden. Hvem var han egentlig? Bogen giver et bud på dette, men han fremstår stadig omkranset af den samme mystik og fascination som før. Johanne får aldrig lov til at komme tættere på ham, hun betragter kun forelskelsen udefra. Og selvom det bevarer mystikken, er hendes position en konstant irritation. Hendes karakter er svag. Samtidig med at hun beskrives som en frisk, kløgtig og egenhændig pige, strækker hendes overvejelser sig ikke langt. Hun bliver hundset med af alle omkring sig, og selvom Tullik behandler hende som skidt og ignorerer alle venskabets regler, er Johanne hende tro. Hun ofrer alt i sig for Tulliks skyld uden omtanke for andet, og det gør hendes karakter svag. Der er noget i hende, som ikke stemmer overens og som gør hendes karakter utroværdig og flad.

Jordbærpigen er en spændende fortolkning af et udvalg fantastiske norske malerier. Det er en dramatisk kærlighedsfortælling og en kunstnertragedie, som er let at læse og gå til. Det, der holder den tilbage er fortællerens position som betragter. Det ville uden tvivl have været mere farligt at træde ind i forelskelsen og udforske Munch helt tæt på, men det er det, fiktion tillader, og jeg ærger mig over forsigtigheden og distancen, som sætter en dæmper på en ellers spændende historie.

Læs den hvis du er interesseret i historisk fiktion, eller hvis kærlighedsdramaer er lige noget for dig.