fredag den 2. december 2016

#Fridayreads



Min fredagsbog er Paul Austers Moon Palace. Et af de fag jeg følger på UCL handler om de allerførste fiktive månerejser i litteraturen. Selvom det til tider er lidt tørt, er det alligevel ganske morsomt at læse om bevingede mænd, mærkværdige flyvende maskiner og absurde beskrivelser af månens beboere. Moon Palace er en noget nyere roman, men der er bygget op omkring mange af disse første fiktive månerejser, og det er en fryd at læse, hvordan de gives nye klæder og hvirvles ind i nye absurde fortællinger. 

Hvilken bog er din fredagsbog? 


ENGLISH BELOW
__________________


This friday I'm reading Paul Auster's novel Moon Palace. I'm attending a course on the first fictional moon voyages in literature, and even though it is a little bit dry at times, it is still rather enjoyable to read about men with wings, odd flying machines and absurd descriptions of the inhabitants of the moon. Moon Palace is a very new novel in comparison, but it is built upon a lot of these first fictional moon voyages, and it's so lovely to read about how these stories are given new life and how they're used in new absurd narratives.

What are you reading this friday? 

tirsdag den 29. november 2016

Autumn, Ali Smith


Autumn, Ali Smith. Penguin Random House 2016. 5/6 


Autumn er den første post-Brexit roman, og den er den første roman i en serie af fire sæsonbaserede romaner, som undersøger vores forståelse af tid. Romanen følger to mennesker: den ældre Daniel Gluck og den yngre Elisabeth Demand. Han er indlagt på et hospital, hvor han drømmer om ungdommen, mens hun er ung, men sidder fast i et system og i et land, som konstant arbejder imod hende.

Romanen springer frem og tilbage i tiden, og via en række flashblacks lærer vi hvordan, de to møder hinanden i 1993, da Elisabeth stadig blot er et barn. De to udvikler et unikt og tæt forhold til hinanden, og Daniel introducerer blandt andet Elisabeth for Pauline Boty, en virkelig pop-art kunstner, som blev både glemt og ignoreret. På en måde bliver Pauline Boty et symbol på, hvordan tid og mennesker kan få os til at glemme og ignorere fortiden, og hvordan det medfører, at vi gentager vores fejl igen og igen. Brexit er hele tiden en stor del af romanens baggrund, og de omkringstående karakterer virker alle lettere skræmte og deres ansigter fremstår tomme. 

There is no point in making up a world, Elisabeth said, when there's already a real world. There's just the world, and there's the truth about the world.  

Sproget er hurtigt og minder ofte meget om en tankestrøm. Det er simpelt, men på samme tid er det tætpakket af tunge tanker. Til at starte med blev jeg fanget af de skønne beskrivelser af Daniels drømme, men min fascination skiftede hurtigt fokus og flyttede sig over på Elisabeth og hendes liv og frustrationer og skyggen af Brexit.

Language is like poppies. It just takes something to churn the earth round them up, and when it does up come the sleeping words, bright red, fresh, blowing about. Then the seedbeds rattle, the seeds fall out. Then there's even more language waiting to come up.

Jeg elskede simpelheden, legen med ord, formuleringer og fantasien, og jeg glæder mig allerede til den næste!


ENGLISH BELOW
___________________

Autumn is the very first post-Brexit novel, and it is also the first in a series of four seasonal novels that explore the nature of time. The novel follows two people: the old Daniel Gluck and the young Elisabeth Demand. He is hospitalised and weak, dreaming of youth, while she is young but stuck in a system and country, that seems to defy her. 

The novel jumps back and forth in time and we slowly learn how the two met back in 1993, when Elizabeth was still just a child. The two quickly develop a very unique and strong relationship, and Daniel introduces Elisabeth to the art of Pauline Boty, a real pop-art artist, who was forgotten and ignored by the people and time. In a way Pauline Boty becomes the symbol of how time makes us forget and ignore the past and how it leads to us repeating our mistakes over and over again. The presence of the EU referendum is constantly luring in the background and the surrounding characters all seem slightly scared and blank-faced.

There is no point in making up a world, Elisabeth said, when there's already a real world. There's just the world, and there's the truth about the world.  

The pace of the language is quick, often similar to the stream of consciousness. It is simple, yet dense with heavy thoughts. At first I was captured by the beauty of Daniel's dreams, but my fascination quickly grew and expanded to an interest in Elisabeth's life and frustrations and the underlying theme of Brexit. 

Language is like poppies. It just takes something to churn the earth round them up, and when it does up come the sleeping words, bright red, fresh, blowing about. Then the seedbeds rattle, the seeds fall out. Then there's even more language waiting to come up.

I loved this novel for its simplicity and its play with words and the imagination, and I can't wait to read the next one. 



torsdag den 17. november 2016

5 books to read when you're hit by wanderlust





A journey is a person in itself; no two are alike. And all plans, safeguards, policing, and coercion are fruitless. We find that after years of struggle that we do not take a trip; a trip takes us. - John Steinbeck


ENGLISH BELOW

___________________



Vi kender det vist alle sammen. Den der lille knugende følelse i maven, en sitrende begejstring i brystet og flyvske tanker baskende rundt bag panden: lysten til at rejse, at opleve og tage på eventyr i fremmede regioner.  Uanset om man søger betagende landskaber og naturfænomener, stormende storbyliv eller unikke og anderledes kulturer, er lysten og motivationen den samme. Bevægelsen ud af det vante og ind i noget nyt og anderledes er forførende og spændende. 


Nedenfor har jeg listet de fem bedste rejsebøger, jeg har læst. De egner sig alle fem godt - både hvis man ikke har mulighed for at komme afsted, men gerne vil rejse imaginært til nye steder, og hvis man er på vej ud på eventyr og mangler litterært selskab i håndbagagen. 


1. On The Road, Jack Kerouac. Rejseromanen over dem alle. Tag med Sal og Dean på roadtrip i USA i jagten på eventyr og selvindsigt. Du kommer til at møde spontane mænd og letsindige kvinder, opleve vilde og intense kærlighedsromancer og synke ned i en dyb rastløshed, ride på adrenalin-kicks i slidte biler, mens du hælder brændende whiskey i svælget. God tur! 



2. Butcher's Crossing, John Williams. Det virker umiddelbart som om, der er langt mellem vildskaben i On The Road og vildskaben i Butcher's Crossing, men alligevel indeholder de begge den samme udlængsel og søgen efter selvindsigt. I Butcher's Crossing rejser vi med Harvard drop-out Will Andrews ud i en lille flække i midten af ingenting. Will vil opleve den store natur, og får med besvær sat en aftale op med en af de lokale bøffeljægere. Sammen tager de afsted på en lang, varm og tør rejse i forsøget på at finde en skjult dal, hvor der eftersigende skulle holde en hel flok bøfler til. Butcher's Crossing er til de rejselystne, som søger bredde vidder og høje bjerge og som ikke frygter naturens uforudsigelighed. 




3. Fear and Loathing in Las Vegas, Hunter S. Thompson. Hvis On The Road ikke lyder vild nok, er det nok Fear and Loathing in Las Vegas du skal have fat i. I dette sansemættede værk rejser du meget længere, end det er muligt med et fly. Stofferne er ikke en mangelvare på dette roadtrip i journalistikkens navn: de lange køreture i ørkenen bliver farverige drømmescenarier, Las Vegas kasinoer forvandles til snurrende, trange rum, og der er ikke andet at gøre end at lade bølgerne af op- og nedture trække sig med. 


4. The Sun Also Rises, Ernest Hemingway. Rejs fra 20'ernes flirtende, populære Paris til Pamplona, overvær bullfights, kærlighedsaffærer og forførelser, mens støvet lægger sig og rusen flader ud. Vær en del af "the lost generation" i tiden efter første verdenskrig og lad dig synke ned i Hemingways fascination af Spaniens rå skønhed.


5. Just Kids, Patti Smith. Just Kids er ikke en rejseroman per se, men det er et fragment af et liv og en udvikling. Vi følger Patti, da hun helt alene som 20-årig rejser fra sit barndomshjem til New York, hvor hun tilfældigt møder Robert (Mapplethorpe), som hun udvikler et tæt forhold til. Sammen kæmper de for husly og mad, mens de stræber efter kunsten. Just Kids handler om vejen til den internationale berømmelse og succes både Patti Smith og Robert Mapplethorpe opnåede, og den rejse er smuk, grufuld og værd at tage med på. 



Ps. Flere indlæg om litteratur og rejser
- Island part I og part II
- Norge part I og part II
- En weekend i Berlin





ENGLISH BELOW
___________________


I think we all know it. The excitement beating in the chest, the vibrant thoughts rummaging through the head and the tiny knot in the stomach: the urge to travel, to experience, to go on an adventure. No matter if you search for breath-taking landscapes, roaring cities or unique cultures, the urge and the motivation is the same. The movement out of everyday life and into something new is both seducing and exciting. 

Below I have listed the five best travel books that I've read. All five are suited for all situations; whether you're stuck at home and wish to take an imaginary trip or if you're on your way out on new adventures and you're in need of literary company.

1. On The Road, Jack Kerouac. The travel novel of them all. Go on an American roadtrip with Sal and Dean in the search for adventure and self-insight. You'll meet spontaneous men and easy women, you'll experience wild and intense love romances and sink into a deep restlessness, you'll ride on adrenalin-kicks in torn down cars, while pouring whiskey down your throat. Enjoy the ride!

2. Butcher's Crossing, John Williams. In this beautiful novel we follow the young Harvard drop-out Will Andrews who travels to a tiny town in the middle of nowhere in order to experience the great American nature. He manages to get a deal with a local hunter and together they go on a long, hot and dry journey in the hunt for buffaloes. Butcher's Crossing is for those who want wide views, tall mountains and who doesn't fear the unexpectedness of nature. 

3. Fear and Loathing in Las Vegas, Hunter S Thompson. If On The Road isn't wild enough for you, this is the book you want. In this novel you will travel further than what's possible with a plane. The drugs are many on this roadtrip in the name of journalism: the long drives in the desert turn into colourful dreams, the casinos in Las Vegas transforms to dizzying, turning rooms, and there is nothing else to do but to let the wave of ecstasy and paranoia roll over you. 

4. The Sun Also Rises, Ernest Hemingway. Travel from the flirting, popular Paris in the 20s to Pamplona, experience bull fights, love affairs and seductions, while the dust is setting and the high fades out. Be part of "the lost generation" in the time after the first world war and let yourself sink into Hemingway's fascination by the raw beauty of Spain. 

5. Just Kids, Patti Smith. Just Kids is not a travel novel per se, but it is a fragment of a life and a development. We follow Patti when she, all by herself, travels from her childhood home to New York, where she stumbles upon Robert (Mapplethorpe), with whom she develops a close relationship. Together they fight for food and a roof over their head, while at the same time exploring their artistic sides. Just Kids is a story about the road to the international fame and succes, both Patti Smith and Robert Mapplethorpe have/had, and the road is both beautiful and gruesome, but most importantly: worth taking.

PS. Other posts about literature and travels
- My solo voyage to Iceland part I and part II 
- A week in Norway part I and part II 
- A weekend in Berlin




mandag den 7. november 2016

Månedens gang: Oktober



Oktober var en dejlig måned. Jeg har drukket store øl til oktoberfest, gået mange lange ture, fundet en god rytme med min svømmetræning, drukket farlige drinks på cocktailbar, været til hestevæddeløb og set Queen Elizabeth, som gjorde en gæsteoptræden, jeg er blevet fejret på min fødselsdag, jeg har deltaget i readathon, jeg har sparket til efterårsblade, og jeg har været kulturel på Tate, Natural History Museum og The Strand, hvor en helt unik audiovisuel udstilling blæste mig væk. 


I oktober har jeg læst 5 bøger, og jeg har indset, at mit goodreads mål for i år næppe bliver nået. Til gengæld har jeg udelukkende formået at læse bøger, jeg virkelig godt kunne lide denne måned. Ikke at det er usædvanligt, men det er altså (i forlængelse af dette indlæg) ret skønt, at det er tilfældet.  



Oktobers bedste litterære oplevelse er Grief is the Thing with Feathers af Max Porter. Jeg håber ikke, I bliver trætte af alle mine lovprisninger, men den slog altså benene væk under mig. 

Næste måned er vi jo allerede en uge inde i - tiden går alt for hurtigt disse dage. November betyder Thanksgiving, en begivenhed, jeg aldrig troede, jeg skulle fejre, men som pludselig giver mere mening, når man kender en amerikaner. November betyder også læseferie for mit vedkommende, da jeg i den kommende uge skal skrive min allerførste eksamensopgave. Derudover har jeg indført museumsøndag, hvilket betyder, at jeg hver søndag indtil jeg skal hjem tager til en udstilling her i London. Næste søndag bliver det The British Museum, men i mellemtiden tror jeg også, jeg skal et smut forbi Halcyon Gallery, hvor Bob Dylans malerier er udstillet denne måned (hvis man har lyst, kan man besøge en del af udstillingen virtuelt her). 



October in links 

- I reviewed a spanish novel I read for a class
- I showed you the books I got for my birthday in a short video
- I participated in 24 hours of reading
- I shared my dream and admitted a few tough things
- I tried to spark an autumn feeling by doing the Autumn Reading Tag.
- I reviewed the best book I've read this year


ENGLISH BELOW
___________________

October was a lovely month. I've had enormous beers for oktoberfest, walked many long walks, found a good routine for swimming, had dangerous drinks, attended a horse race and seen Queen Elizabeth, I've been celebrated on my birthday, I've participated in readathon, I've danced in the autumn leaves, and I've visited Tate, The Natural History Museum and The Strand, where I saw a unique and mesmerising audiovisuel exhibition. 

In October I've read 5 books and they've all been wonderful.

The best book I've read is Grief is the Thing with Feathers by Max Porter. I know I talk a lot about it, but it completely blew me away.

Next month already started a week ago - time passes way too quickly if you ask me. November means Thanksgiving, a holiday I never thought I'd celebrate, but which now makes a lot more sense, when you know an American. November also means reading week: I'm spending this week studying for my first exam at UCL (wish me luck).  
I've also started a new thing, which I call "museum sunday", which basically just means that I'll be going to an exhibition every sunday for the rest of my stay. Next week it's The British Museum, but before that I think I have to pay a visit to the Halcyon Gallery where Bob Dylan is exhibiting his paintings this month (if you want, you can actually visit part of the exhibition in this virtual reality clip right here)


torsdag den 3. november 2016

Grief is the Thing with Feathers, Max Porter



Grief is the Thing with Feathers, Max Porter. Published in 2015 by Faber&Faber. 6/6 



Please remember I am your Ted's song-legend, Crow of the death-chill, please. The God-eating, trash-licking, word-murdering, carcass-desecrating math-bomb motherfucker, and all that. 

Hvordan reagerer man, når man oplever noget så smertefuldt som at miste sin mor eller kone? Hvordan håndterer man den absolutte gru og frustration over at miste en, man elsker? Og hvordan skriver man om det?

Da to brødre mister deres mor, står de pludselig alene tilbage med deres far, som - ligesom dem selv - befinder i en dyb kløft af chok og sorg. I deres allermest skrøbelige tilstand får de besøg af Crow, en bevinget sort drillepind, som er draget til den sørgende familie og som truer med at blive hos dem, indtil de ikke længere har brug for ham.

I find all humans dull except in grief. There are very few in health, disaster, famine, atrocity, splendour or normality that interest me (interest ME!) but the motherless children do. Motherless children are pure crow. For a sentimental bird it is ripe, rich and delicious to raid such a nest.

Crow er brutal og ærlig, og han mobber konstant drengene og deres far, men han er også deres barnepige og beskytter. På mange måder minder han om en mørk, råd-lugtende Mary Poppins. 

Grief is the Thing with Feathers er ikke kun en roman om sorg, det er også en roman om, hvordan man skriver om sorg, og hvordan man skriver sig ud af sorg. Og det er let at læse Crow som en metafor for forfatterens egen psyke; en udvej og en måde at få al snavset og hadet ud af systemet, men en sådan betragtning synes jeg næsten ville være et gøre Crow til skamme, som med sin stærke, skæve og hårde karakter alligevel blidt lægger sine vinger over den sørgende familie. 
Bogen er fortalt i små dele af enten "Boys", "Dad" eller "Crow" og den har ikke en konstant ensartet form. Prosa og lyrik blandes sammen, mens virkelige og opfundne ord sættes sammen. Og når man inkluderer alle de litterære referencer (fx titlens reference til Emily Dickinsons "Hope is the thing with feathers"), som er strøet ud over det hele, resulterer det i en smuk bog, der vibrerer af håbløshed, kærlighed, død og liv. 

She was not busy dying, and there is no detritus of care, she was simply busy living, and then she was gone.

Siden jeg læste den, har jeg ikke skiftet mening, og som jeg skrev under efterårets readathon, hvor jeg læste bogen, er Grief is the Thing with Feathers den bog, jeg ville ønske, jeg selv havde skrevet, fordi den har alt det, jeg værdsætter allermest i litteraturen, og den er skrevet på så usandsynlig smuk en måde, at det gør ondt i mig. 






ENGLISH BELOW
___________________


Please remember I am your Ted's song-legend, Crow of the death-chill, please. The God-eating, trash-licking, word-murdering, carcass-desecrating math-bomb motherfucker, and all that. 

How do you react to something as painful as losing your wife/mother? How do you cope with the horror and desolation of losing a loved one? And how do you write about it? 

After the death of their mother, two young brothers and their father are left behind in a state of shock and grief. At their most fragile they are visited by Crow, a black trickster who is drawn to the grieving family and who threatens to stay until he is not needed anymore. 

I find all humans dull except in grief. There are very few in health, disaster, famine, atrocity, splendour or normality that interest me (interest ME!) but the motherless children do. Motherless children are pure crow. For a sentimental bird it is ripe, rich and delicious to raid such a nest.

Crow is brutal and honest and he is constantly mocking the boys and their dad, but he is also their babysitter and caretaker. In a way he is much like a dark and ill-smelling Mary Poppins.


Grief is the Thing with Feathers is not just about mourning, it is also very much about how to write about grief and maybe even write your way out of it as well. And it's easy to interpret Crow as a metaphor for the writer's own psyche; an escape and way to get all the fifth and dirt out of the writer's system. However, I think that such a reading would be a shame as the tough-loving, cynical Crow, who softly takes the family under his wings, is such a strong character. 
The book is told in small bits by "Boys", "Dad" or "Crow" and there is no consistency in the form. Prose and poetry is mixed while real and made-up words are combined. And when you add all the literary references (e.g the title's reference to Emily Dickinson's "Hope is the thing with feathers"), which are scattered everywhere, to that, the result is a stunning book bursting with hopelessness, love, death and living.

She was not busy dying, and there is no detritus of care, she was simply busy living, and then she was gone.

Grief is the Thing with Feathers is the kind of book I wish I had written. It has all the things I love the most about literature and it's written in such a beautiful and heartbreaking way that hurts inside. 

søndag den 30. oktober 2016

Efterårsstemning og The Autumn Reading Tag




Det er endelig blevet efterår. Og selvom luften stadig er lun, er bladene på træerne blevet gyldne og sprøde. Efteråret er den årstid, jeg læser allermest, og da Rikke sendte disse efterårsspørgsmål i min retning, tænkte jeg, at det var den perfekte mulighed for at spamme jer med varme farver og nedfaldne blade. 

Ps.  Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at det kun er bloggere, der kan være med i disse lege, og det kunne være så hyggeligt at høre, om I har nogle efterårstraditioner, eller om I har en yndlingsefterårsbog? Eller måske I har lyst til at svare på et af spørgsmålene nedenfor? Det kunne være smadderhyggeligt at høre fra jer! 

Er der nogen bøger, du planlægger at læse i løbet af efteråret?
Jeg er adskilt fra alle mine bøger, og jeg har derfor ikke haft mulighed for at gå dem igennem i jagten på efterårslæsningsmateriale, som jeg plejer. Og derfor er mine planer også lidt anderledes i år og omfatter i virkeligheden bare de bøger, som jeg har til rådighed. 

September bringer minder om skolestart: hvad er den bedste bog, du har læst i skolen? Og hvad var henholdsvis dit yndlingsfag og dit mindst elskede fag i skolen?
Jeg husker ikke særlig tydeligt de bøger, vi læste specifikt i skolen, fordi jeg - da jeg havde lært at læse - endevendte skolebibliotekets hylder og læste alt, jeg kunne komme i nærheden af. Men i universitetssammenhæng er den bedste bog, jeg har læst, Johannes V Jensens Kongens Fald. I folkeskolen var jeg, så vidt jeg husker, nogenlunde glad for de fleste fag. Dengang troede jeg, at jeg skulle tage en naturvidenskabelig uddannelse (hvorfor jeg endte med matematik, biologi og kemi-linje i gymnasiet), men når jeg ser tilbage i dag, er det tydeligt for mig, at dansk-faget allerede dengang var mit bedste. Det vidner de lange, tætfyldte kladdehæfter med stile, tekster og tanker hvertfald om. 


Oktober betyder Halloween: Kan du lide uhyggelige bøger og film? Hvis ja, hvilke er så dine favoritter?
Ja! Gys og gru har altid fascineret mig. Generelt er jeg bare fascineret af den litteratur og de film, som formår at påvirke en kropsligt. Og det er horror særdeles god til. Jeg husker tydeligt den første gang jeg læste Bram Stokers Dracula, og hvor skuffet jeg var over det langsommelige plot og manglen på reel uhygge, indtil jeg læste det afsnit, hvor Dracula kravler ud af vinduet, ned langs muren med hovedet ned af. Der er et eller andet ved det billede, af et menneske, som kravler på den måde, som virker dybt forstyrrende på mig, og jeg blev bange, at jeg måtte lægge bogen fra mig. Jeg får stadig kuldegysninger af at tænke på det. Jeg er også vild med Dr. Jekyll and Mr Hyde af Robert Louis Stevenson og mere psykologisk-uhyggelige, apokalyptiske romaner, såsom The Road af Cormac McCarthy. Det samme gælder film og serier, selvom jeg i den sammenhæng også har en stor kærlighed til alt med zombies. 


Til november er det tid til bålaftener og fyrværkeri. Hvad er den mest spændende bog, du har læst, som virkelig holdt dig fanget?
Man kan blive fanget på mange forskellige måder, men den sidste bog jeg læste, som virkelig fangede mig på den der "jeg bliver nødt til at læse videre, fordi det er så uhyggeligt"-måde var Gone Girl af Gillian Flynn. Det konstante skift mellem hvem, man stolede på, gjorde, at jeg ofrede flere nattetimer på at læse videre. 

Hvilken bog er din foretrukne cosy comfort læsning?
Sådan én, tror jeg ikke jeg har. Jeg genlæser sjældent bøger, så der er ikke én bog, jeg vender tilbage til på den måde. 

Hvilken varm drik er din yndlings, når du er fordybet i en god bog?
Jeg er et af de mennesker, som står på midten af vippen mellem kaffe og te. Kaffe til morgenlæsningen og te til aftenlæsningen. I løbet af dagen afhænger det af humør.

Har du nogen planer i løbet af de næste måneder, du ser frem til? 
Jeg ser frem til at aflevere min første eksamen på UCL om et par uger, at deltage i det årlige winter ball, at gå lange ture i Londons parker og ikke mindst glæder jeg mig til decembers gensyn med alle mine yndlingsmennesker i Danmark. 

Jeg vil gerne sende spørgsmålene videre til Amanda, og jeg håber, hun har lyst til at være med. 






ENGLISH BELOW

___________________


Autumn has finally arrived! And when Rikke sent me this list of autumn-related questions I thought it was the perfect opportunity to spread some warm colours and fallen leaves with you ;-) 



Ps. I think it's a shame that these games are only for bloggers, and I would really love to hear if you have any special autumn traditions or if you have a favourite autumn book? Please feel free to answer any of the questions below as well, I'd love to hear from you! 



Are there any books you plan on reading over the Autumn season?
I'm currently separated from my books, so I haven't been able to plan my annual autumn list by looking through my unread books. Instead my plan is to just read the books I've got on hand. 

September brings back to school memories: what book did you most enjoy studying? And what were your favourite and least favourite school subjects?

To be completely honest I don't actually remember any specific books that we read in school because I, as soon as I could read, pretty much went through the whole school library. They're all mixed up now. But the favourite book I read during my bachelor degree was without doubt Johannes v Jensen's The Fall of the King
As far as I recall I was pretty content with all the courses we had in school. Back then I thought my future was in science (which is why I did my A-levels in math, biology and chemistry), but when I look back upon it today, it's clear to me, that Danish was what I enjoyed the most. At least it seems that way when I read through the many written essays and scribbled pages in note books. 

October means Halloween: do you enjoy scary books and films? If so what are some of your favourites? 

Yes! Horror has always fascinated me. I think in generally that I'm just fascinated by all arts that has a physical effect on your body. And horror is especially good at that. I clearly remember the first time I read Bram Stoker's Dracula. I was so disappointed with the slow plot and the lack of scary elements until I read a specific passage, where Dracula crawls out of the window, down the wall with his head first. Something about that image of him turned upside down is just insanely scary and I had to put the book down for a while before I could continue. I still get goose bumps when I think of it... I also really like novels like Dr Jekyll and Mr Hyde by Robert Louis Stevenson and the more psychological-scary and apocalyptic novels such as The Road by Cormac McCarty. Same goes for films and TV shows by the way, although I - in that context - also have a big love zombies. 


With November it's time for Bonfire Night and firework displays. What's the most exciting book you've read that really kept you gripped?
You can get gripped by a book in many ways, but the last book I read that gripped me in that "I just have to continue reading because it's so scary"-way was Gone Girl by Gillian Flynn. The constant shift between who to trust made me willingly sacrifice my night's sleep. 


What book is your favourite cosy comfort read?
I'm not too keen on re-reading books, so I don't think there is a book I read as a cosy comfort book. 

Curled up with a good book, what is your favourite drink?

I'm one of those people who are torn between tea and coffee. Coffee in the morning, tea in the evening and everything in between depends on my mood. 

Any plans you're looking forward to over the next few months?

I'm looking forward to handing in my first exam at UCL in a couple of weeks, to participate in the winter ball, to wander and get lost in London and last but least to see all my favourite people when I get back to Denmark in December. 


tirsdag den 25. oktober 2016

Tema #30 Min drøm om at skrive en bog


Min kærlighed til ord omfatter ikke kun de allerede skrevne, men også de endnu uforløste; de ord, som sidder i fingerspiderne. Jeg drømmer om at skrive en bog. Det kommer nok ikke som en overraskelse, for kærligheden til at læse og kærligheden til at skrive hænger ofte sammen, alligevel kræver det en vis mængde mod at indrømme. For jeg har allerede prøvet, flere gange, men hver gang sætter mine ambitioner en stopper for det, før jeg overhovedet er begyndt. 

Jeg føler egentlig, at jeg har ordet i min magt - eller at jeg kan få det - og jeg ved, hvordan formen skal være, og hvordan min skrivestil er, men jeg mangler indholdet. Jeg mangler fortællingen, historien, plottet, og jeg har manglet det længe. Jeg har små tekster overalt; nedskrevne drømmelignende øjeblikke, lister med  opfundne fraser og ordkonstellationer, jeg synes om, og hvide dokumenter, der slutter med tre punktummer efter hinanden... Men intet af det hænger sammen. De fortæller ikke en historie, og jeg mangler den: historien. Jeg er på en evig jagt efter historien, og jeg er bange for, at den ligesom et stædigt lille barn, gemmer sig med vilje, blot fordi jeg leder efter den. 

Det føles som en enorm falliterklæring at indrømme, at jeg simpelthen ikke har fantasi nok til at udleve min drøm nu. Men det skal og må ikke være sådan, så nu siger jeg det højt til alle som vil lytte: en dag skriver jeg en bog! Måske det ikke bliver i år eller de næste ti, men en dag gør jeg det, og til den tid er det stædige barn blevet voksen og i stand til at fortælle mig sin historie. 



ENGLISH BELOW
___________________

My love for words includes the ones that are still unwritten; the ones buzzing in the fingertips. I have a dream about writing a book. It might not come as a surprise as the love for reading usually goes along with the love for writing, but yet it's taken me a while and a bit of courage to admit it. Because I have tried, several times in fact, but every time my own ambitions stops me before I even get started. 

I feel as if I have the word in my power - or at least that I will have - and I know the way I want to do it, the shape I want it to take and the writing style, but I lack the story. I lack the narrative, the story, the adventure, the plot, and I've been missing it for a while. I have small texts everywhere: short dreamlike moments, lists with made-up phrases and favourite word-constellations and documents which all ends with three small dots... None of it tells a story, and I need it: the story. I'm constantly looking for it, but I'm afraid that it - like a stubborn little child - is hiding on purpose just because it knows I'm looking for it. 

It feels like giving up to admit that I simply don't have enough fantasy to fulfil my dream. But I've decided that it can't be the truth, so now I'm saying it out loud - to everyone I know - that I am going to write a book one day. It might not be this year or within the next ten, but someday I will do it. And by then the stubborn little child will have grown old enough to tell its story. 

lørdag den 22. oktober 2016

Read-A-Thon #5 En løbende opdatering

I dag er en speciel dag; det er en dag, som jeg altid har glædet mig til flere uger forinden. Det er nemlig i dag, efterårets read-a-thon løber af stablen. I år har dagen nærmet sig, næsten uden at jeg har bemærket det, og længe troede jeg ikke, at jeg ville deltage. Men da den kom tættere på, og jeg så muligheden for at bevare et hul i min kalender, slog jeg alligevel til. Så nu deltager jeg altså i read-a-thon, for femte gang. Det officielle startskud er kl. 14 dansk tid, men i år har jeg valgt at læse på mine helt egne præmisser, og jeg starter derfor lidt tidligere, ligesom jeg højest sandsynligt ikke fortsætter langt ud på natten. 

Ps. Jeg angiver klokkeslættet i min tidszone, hvilket altså betyder, at mine tidsopdateringer er en time bagude i forhold til de danske. 



Kl. 11.11 Kaffen er klar, en fin lille stak bøger står ved min side. Jeg har købt frugt og bær til at holde sukkerdepoterne fyldte, udenfor er himlen grå og  den  sløve morgenstemning er intakt, selvom vi snart nærmer os middag. Jeg har sat min efterårsplayliste på, og med den i baggrunden vil jeg begynde på min første bog - They Came like Swallows af William Maxwell. 

Kl. 14.25 Jeg har netop vendt den sidste side i They Came like Swallows, og de sidste ords skrøbelighed sitrer stadig i mig. Det er som at have fået et glimt ind i en virkelighed, som først for alvor får sin begyndelse i de ord, der ikke er flere af. Nu er det tid til frokost, før jeg begynder på den næste bog.




Kl. 18.36 De sidste timer er forsvundet hurtigere, end jeg havde regnet med. Jeg nærmer mig de første hundrede sider i The Night Circus, og selvom fortællingen er noget så magisk og fortryllende, er det som om mine tanker er andetsteds. Nu vil jeg spise aftensmad, inden jeg fortsætter læsningen - forhåbentligt med en lidt større koncentrationsevne. Hvordan går det hos jer andre? Læser I noget skønt? 

Kl. 21.25 Aftensmaden gav mig fornyet energi, og jeg formåede at fordybe mig fuldstændig i The Night Circus en stund. Jeg måtte dog også i gang med de lidt mere sukkerholdige midler; og der står nu en stor skål med vindruer og jordbær ved min side. Mørket har for alvor sænket sig, og jeg har tændt stearinlys overalt i lejligheden. 





Kl. 8.11 Da klokken nærmede sig 12 ville mine øjne ikke længere være med, og jeg gav efter for søvnen. Mens jeg langsomt vågner op vil jeg tjekke diverse sociale medier og se, hvordan natten er gået for andre deltagere. Jeg overvejer at give The Night Circus en lille pause og læse Grief is the Thing with Feathers i stedet. Jeg tror, det kunne være rart med en start på noget nyt her fra morgenstunden. Men allerførst: kaffe!

Kl. 10.00 Med tårer i øjnene og et smil på læben har jeg læst Grief is the Thing with Feathers færdig. Hold. nu. op., hvor er den god! Allerede på side 14 vidste jeg, at jeg ville elske den. Det er sådan en bog, jeg gerne vil skrive: flyvsk og dog tung af stemning, eventyrlig, men uden drager og eventyr, udforskende i både sprog, billeder og opsætning, og så simpel og smuk, at man føler, den er skåret ud i glas. Jeg elsker den!  



Kl. 13.00 Nu slutter readathon officielt, og som altid har det været noget af det hyggeligste. Jeg har fået læst to bøger, og jeg nærmer mig slutningen på en tredje, og selvom mine tanker har søgt ly andetsteds meget af tiden og jeg har sovet længe, synes jeg, det er en helt fin præstation. 
I år har det været særligt hyggeligt, fordi AM, som jeg bor med, læste med mig de første timer i går, fordi jeg fik mig en sen nattetimesnak med Amanda og fordi jeg igen blev overvældet af al den læseglæde og det fantastiske læsefællesskab, der opstår - eller kommer endnu tydeligere til syne - i løbet af dette døgn. Tak! 

Her er en lille stemningsvideo fra de sidste 24 timer.








ENGLISH BELOW
______________________


Today's a very special day and although I haven't prepared as thoroughly as I usually tend to do, I've been looking forward to today with anticipation; today is the day that book lovers across the whole world join in on reading for 24 hours straight - the so called read-a-thon. The official start is at 1 pm (English time), but this year I've decided to start a little earlier. 

I'll be updating this post throughout the day. If you're spending the day reading too, feel free to link to your website/social media in the comment box below so I can follow your day!

11.11 am Next to me is a steamy cup of coffee and a small pile of books just waiting to be read. Outside the sky is grey, the wind is rustling in the trees, and it's a perfect day to spend in the company of books. I've put on my autumn play list and with that as my soundtrack I'll turn the first pages in the first book: They Came like Swallows by William Maxwell. 

14.25 pm I've turned the last pages of They Came like Swallows and I'm still touched by the final fragile words. It is as if I've had a glimpse of a reality that will only begin now, when there are no more words left. Now it's time for lunch before I begin on the second book. 

6.36 pm Time passes so quickly, yet I haven't really read that much since my last update. I've closing in on my first hundred pages in The Night Circus, and although it is indeed very magical, it is as if my thoughts are elsewhere. So, now I'll make dinner and continue afterwards - hopefully a little more focused. How are things going for you? Are you reading something great? 

9.25 pm Dinner was a succes and for a while afterwards I was so absorbed in The Night Circus that I didn't notice that time passed. It is now completely dark outside and I've lighted candles all over the flat. It's quite cosy sitting here in the darkness eating strawberries and grapes.

8.11 am I couldn't stay awake when I reached midnight and I had to give in and sleep. While I'm slowly waking up I will check out how the night has been for other participators and afterwards I think I will begin on the book Grief is the Thing with Feathers. Although I haven't finished The Night Circus yet, I feel like a new beginning would be nice this morning. But before that it's time for coffee!

10.00 am With tears in my eyes and a smile on my lip I finished Grief is the Thing with Feathers. It was so beautiful! At page 14 I knew I'd love it. It's exactly the kind of book I would like to write one day.

01.00 pm It's now officially the end of this autumn's readathon and it's been lovely! Especially since I was accompanied by AM, whom I live with, for the first couple of hours, because of the late night chats with Amanda and because I was reminded of the fantastic reading/book-blogging society! Thank you!


tirsdag den 18. oktober 2016

Fødselsdags bookhaul




Jeg elsker efterår, ikke kun fordi træerne omkring os bliver sprøde og gyldne, og fordi stearinlys og tæppehygge er resultatet af den friske kolde luft, men også fordi jeg har fødselsdag. Og selvom det blot er en helt normal dag, som ikke på nogen måde skiller sig ud fra ugens, månedens eller årets resterende dage, så minder det mig altid om, at jeg er så priviligeret og heldig med de mennesker, jeg tilbringer mit liv med, både derhjemme og her. I år er ikke en undtagelse, og jeg er simpelthen blevet noget så forkælet.

I videoen nedenfor fremviser jeg de bøger, jeg fik på min fødselsdag. Hvis I har læst en eller flere af dem, vil jeg meget gerne høre, hvad I synes om dem! 





ENGLISH BELOW
_________________

I love autumn, not just because of how the trees turn crisp and golden and because the cold weather almost forces you to light candles and cuddle up underneath a blanket, but also because it's my birthday. And although I know it's a completely ordinary day, it still reminds me of just how lucky I am to know so many wonderful people who wants to celebrate it with me. 

In the video above I'm showing the books that I received as gifts on my birthday. Here's a short recap:

The first book is Max Maxwell's novel They Came Like Swallows, a novel I know nothing about, but which one of the girls I live with has read and enjoyed immensely. As far as I know it's a melancholic and maybe even eerie book about a dysfunctional family.

The second book is The Girl on the Train by Paula Hawkins. I've been talking to a French friend I've met here about it, and we've planned to see it in the cinema as soon as I've read it. So I better get on with it. 

The third book is Grief is the Thing with Feathers by Max Porter. It's a book I've seen in display in pretty much every book store! I'm not sure exactly what it's about although I suspect it is grief. It's written as poetry, but seems to be close to prose as well. I think it looks very interesting and I'm quite excited to find out what all the hype is about.

The fourth and last book is a book I've been recommended to read so many times! I got it from a friend who usually reads historical accounts and tends to avoid fiction, but nevertheless was mesmerised by it and therefore thought I had to read. It's The Night Circus by Erin Morgenstern. 

If you've read some of the books mentioned I'd love to hear your opinion on it. Maybe you can even tell me which one to start with? 

torsdag den 13. oktober 2016

The Back Room af Carmen Martín Gaite






C. vågner midt om natten ved at telefonen ringer. Halvt i søvne besvarer hun opkaldet, og kort tid efter står der en fremmed mand i hendes lejlighed. Hun har ingen anelse om, hvem han er, og om han i virkeligheden blot er en drøm, alligevel lukker hun ham ind. Hun trækkes ind i en samtale med den mystiske mand og begynder at fortælle sin historie: en historie om at vokse op under den spanske borgerkrig og om at være kvinde i den såkaldte "Franco era". 

The Back Room er så tætpakket af ambiguitet, at det føles som at bevæge sig gennem en tåge, når man læser den. Forfatteren og fortælleren deler efternavn, ligesom de begge er født og opvokset samme tid og sted. På den måde ligner romanen et memoir, men er det alligevel på ingen måde. C. lider af insomnia og bevæger sig i en kronisk forvirring over, hvad hun har sagt, gjort og husket. Fortællingen er på den måde omgivet af et fiktivt slør, hvor man som læser aldrig helt kan føle sig sikker på retningen af fortællingen eller sandheden i det. Det skaber en helt unik stemning, som både fik mig til at tænke på Virginia Woolfs drømmeagtige scener og Bulgakovs magiske The Master and Magarita.  

I det drømmelignende univers Martín Gaites skaber, kombineres Spaniens historie med magi, og det resulterer i en fantastisk beretning spundet af minder. 




ENGLISH BELOW
___________________

C. wakes up in the middle of the night when her phones starts ringing. She picks it up while still half asleep and minutes later a strange man shows up at her door. She has no idea if she is awake or if she is still dreaming but nevertheless lets him inside. She is then drawn into a conversation with the man and she starts telling him her story; a story of growing up under the Spanish civil war and of being a woman during the Franco era. 

The Back Room is so dense with ambiguity that it feels as if you're moving through a haze when reading it. The author and the narrator share the same surname and date of birth and in that sense the novel appears to be a memoir, yet it is not even close to being just that. C. suffers from insomnia and moves through a constant bewilderment of what she has said, done and remembered. In that way the story is surrounded by a fictitious wail, where you never know exactly where you're going or if there is any truth in it at all. This creates a very unique atmosphere which both got me thinking about Virginia Woolf's dreamy scenes and Bulgakov's magical The Master and Margarita. 

In the dreamy universe, Martín Gaites has created, Spain's history is combined with magic, and the result is an extraordinary tale woven by memories.