tirsdag den 5. september 2017

Robinson Crusoe af Daniel Defoe




Robinson Crusoe af Daniel Defoe er en af de helt store klassikere, og jeg tror, de fleste har et vist kendskab til historien om den strandede øboer. 

Men fortællingen starter allerede, da Robinson som ung mand gerne vil søge lykken til søs, men af forældrene får strenge formaninger om at blive hjemme. Varsel på varsel får han, om at han vil lide en hård og tragisk skæbne til søs. Men han er ung og stikker af med et skib, og hans på forhånd forliste eventyr tager sin start.



I begyndelsen var jeg godt underholdt. Da Robinson strander på en øde ø efter et skibsforlis, hvor han som den eneste i besætningen overlever, bygger han et nyt liv op. Allerede fra den første dag går han i gang, som om han er forberedt på, at han skal tilbringe de næste årtier på stedet. Der var noget næsten terapeutisk ved at læse om, hvordan han planter, høster, forarbejder og spiser, hvordan han bygger, kreerer og skaber løsninger - ikke kun med formålet at overleve, men også for at få det rart og godt. Men det blev efterhånden utåleligt at læse. Gentagelserne er langtrukne, detaljerne ubehageligt specifikke og handlingen går i stå. Det bliver et portræt af ø-livet, et portræt bestående af så mange penselsstrøg, at motivet fuldstændig forsvinder. 

Robinson Crusoe er uden tvivl en god bog at læse i fællesskab. Jeg synkronlæste den med min søster, og det var dejligt at kunne dele frustrationer med hende undervejs. Til sidst var det udelukkende min stædighed, som fik mig til at læse den færdig. Historien om Crusoe er enestående og eventyrlig, men formidlingen drænende og  kedsommelig. 




ENGLISH BELOW
_______________________

Robinson Crusoe by Daniel Defoe is, without doubt, one of the most well-known classics, and I believe most people are familiar with the story of the stranded island habitant. 

But the story begins when Robinson is still but a young man who wants to try and find his fortune at sea. His parents won't allow it and they try to convince him to stay at home. He receives warning after warning, but he's young and adventurous and leaves with a ship. This is when his tragic adventure begins. 

In the beginning I was very amused and entertained by the story. After Robinson is stranded on the island, he builds a new life for himself. From the very first day he sets to work, as if he already knows, he's going to stay for decades. There was something almost therapeutical about reading of how he sows, harvests and eats, how he builds, creates and finds solutions - not just with the aim of surviving, but also to feel good. But it slowly becomes endlessly boring. The reparations are drawn out, the details are uncomfortably specific and the plot reaches a standstill. It becomes a portrait of the island-life - a portrait of so many strokes, the motif completely disappears. 

Robinson Crusoe is without doubt a good book to read in company. I read it with my sister, and it was nice to share frustrations with her  as we went along. The story about Crusoe is unique and adventurous, but the depiction of it is suffocating and boring. 

1 kommentar:

  1. En bok jeg har tenkt å lese, men det spørs om jeg kommer til å prioritere den. Jeg har lest noen klassikere som spesielt Disney har trykket til sitt hjerte, og funnet at historiene er ganske annerledes enn hva Disney har formidlet. Svært spennende i grunnen :)

    SvarSlet