søndag den 27. august 2017

Fri vilje af Helga Hjorth


Fri vilje af Helga Hjorth. Udgivet i 2017 ved forlaget Kagge. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. 5/6

Sprengte kanskje virkeligheten rammerne for romanformatet? Var romanen for liten til å kunne romme virkeligheten? 

Fri vilje er skrevet som et modsvar til romanen Arv og Miljø af forfatterens søster, Vigdis Hjorth, og derfor vil jeg med det samme slå fast, at jeg ikke har læst denne. Helga skriver flere steder, at Fri vilje blev til, fordi en roman var den eneste måde, hun kunne få et ord sagt, den eneste måde, hun kunne fortælle, at virkeligheden afhænger af de øjne, som ser, den eneste måde, hun kunne forsvare sin far.  

"Tror dere ikke jeg vet hvordan hun lyver?" fortsatte han. "Tror dere ikke det har gått udover meg også? Men selv om hun lyver, trenger det ikke å bety at hun aldri forteller noe som er sant."
"Nei, nei", sa jeg. "Selvfølgelig ikke. Men det gjør det bare så vanskelig å vite hva man skal tro."

Fri vilje handler om udgivelsen af søsterens roman og om den virkelighed, søsteren beskriver i romanen: om en opvækst, forfatteren ikke selv mindes og en incestuøs begivenhed, som splitter hele familien ad. Og den handler om en modbydelig arvesag, som har rødder dybt i søskendeflokkens hjerter. Ifølge Helga er søsterens bog en virkelighed, som udelukkende er opstået i en litterær bestræbelse på at skrive en fantastisk bog, og hun klandrer søsteren for at have kopieret virkeligheden og tilsat faretruende fiktion - løgne, som rammer, nedlægger og destruerer den omkringstående familie og blakker den afdøde fars minde. 

Hun hadde ikke rett når hun fortalte hva andre mennesker tenkte, hun fortalte det bare så overbevisende. Andres handlinger kan tolkes i alle mulige retninger, avhengig av hvilket perspektiv man anlegger." 

Helga har bedrevet en tankevækkende, stærk og fuldstændig uimodståelig roman. Desperationen i fortællerstemmen, håbløsheden i situationen, og det uforståelige søskendeforhold rystede mig dybt. 
Hun sætter samtidig store spørgsmålstegn ved genren. Kan man slippe afsted med at skrive hvad som helst, så længe man kalder det en roman? Og hvorfor anvender hun selv romangenren som modsvar til at skildre 'virkeligheden', når hun er forarget over, at søsteren gør brug af den? Er det virkelig den eneste måde, man kan få lov at komme til genmæle? Som udefrakommende har vi nu to udlægninger, to beskrivelser af den samme virkelighed, og i realiteten er det eneste vi for alvor kan bekræfte, at virkeligheden ser forskellig ud. 

Helga Hjorth fængslede mig med Fri vilje. Siderne forsvandt mellem fingrene på mig i takt med, at min nysgerrighed øgedes. Fri vilje er en fantastisk roman at læse, men jeg kan ikke finde ud af, om Helga er ved at skrive historie - om romangenren og autofiktionen for alvor er ved at nå et nyt punkt - eller om vi i virkeligheden befinder os i en slags udvidet billedblad-genre, hvor sladderhistorierne - og de forskellige versioner af virkeligheden - konstant kæmper om at være i fokus. 
De er fire Hjorth-søskende. Måske vi endnu har to genmæler til gode? 





ENGLISH BELOW
_________________________

Since this book has only been published in Danish and only is available in Denmark, I haven't reviewed it in English. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar