søndag den 5. februar 2017

Wanderlust: BUDAPEST PART II



Budapest er ret fantastisk. Jeg ved ikke, hvad vi forventede, da vi tog afsted, men ingen af os havde regnet med, at byen ville forføre os, som den gjorde. 
Vi tilbragte den første snekolde og sjapvåde dag i Szechenyi spa fra 1913, hvor de mange bade bliver opvarmet af termiske kilder, og især det dampende varme udendørs bassin var en drøm at flyde rundt i. Men den resterende tid brugte vi på at vandre både Buda og Pest tyndt.


Overalt knejser majestatiske bygninger, mens lange og brede boulevarder strækker sig imponerende gennem byen. Men man skal blot få meter ned af sidegaderne, før man omringes af et virvar af summende byliv. Vi boede i det jødiske kvarter, som især er kendt for dets aktive byliv, og hvor unikke caféer og restauranter dominerer gadebilledet. Den første aften spiste vi på Mazel Tov i de hyggeliste lokaler, som højest sandsynligt engang har været en baggård, men som nu er blevet omdannet til et højloftet, lyskædeoplyst rum, hvor grønne planter hænger ned fra loftet og hvor både mad og drinks er overdådige. 




Det er oftest unødvendigt at tage offentlig transport, da meget er i gåafstand, men hvis man alligevel har lyst til at hoppe på en sporvogn, så kan jeg varmt anbefale 2'eren, som kører helt ude fra Margrethebroen (nordligst) og hele vejen ned langs Donau, forbi det enorme og smukke parlament og de mange broer, og som fra start til slut giver forskellige udsyn til Buda-siden, hvor Gellerthøjen stråler, og Borghøjens smukke Matthiaskirke og fiskerbastion strækker sig op i himlen. Det er en nem og skøn måde at være på sight-seeing, og vi benyttede os også selv af muligheden den sidste aften, hvor alt var oplyst på smukkeste vis. 





På Buda-siden kan man tage kabelbanen op til Borghøjen, og gå en lang og hyggelig tur i det lille og fine område på toppen. Vi spiste det sukkersøde skorstensbrød, mens vi slentrede ned langs bagsiden, for bagefter at gå forbi Matthiaskirken og fiskerbastionen. Hele området er utrolig fint, og det ville være en skam, hvis man blot går den korte strækning mellem borgen og kirken. 




På den anden bakketop, Gellerthøjen, kræver det, at man selv traver op (man kan også godt tage en bus), men det er på alle måder besværet værd, for på toppen er udsigten over Donau og de to bydele fænomenal. Om sommeren er der et marked i citadellet på toppen, men det var desværre lukket, da vi var der. For foden af Gellerthøjen, kan man gå over broen og så kommer man direkte ned foran den store markedshal, hvor tingeltangel og mærkelige souvenirs bliver langet over disken, men hvor det også er muligt at få friskt kød og grønt. På øverste plan er der et lille street-food område, hvor man kan afprøve det ungarske køkken, mens man sidder bænket med andre turister. 




På et praktisk plan er Budapest også en ret let by at navigere rundt og befinde sig i. Den offentlige transport er let tilgængelig, hvis man først har sørget for billetter, det er ikke svært at finde rundt i gaderne og en ekstra bonus er de billige priser. 

Om aftenen, når vi kom tilbage til vores lille lejlighed, var vi begge helt udkørte. Og med benene oppe fik jeg lidt tid til at læse mine medbragte bøger. 

Politikens guidebog Turen går til Ungarn og Budapest var guld værd, og den brugte vi flere gange i løbet af dagen til at orientere os om mulighederne. Hvis det ikke havde været for den, havde vi for eksempel ikke stået på Margrethebroen den sidste aften og nydt den smukkeste udsigt af et oplyst Budapest i mørke. Vi lånte bogen på biblioteket, og vi morede os lidt over den hyggelige tanke, at den slidte guide må have været i Budapest et utal af gange i forskellige menneskers hænder. 

Århus Universitetsforlags guidebog Budapest var enormt interessant, og jeg er nu endnu mere vild med idéen om guidebøger "til hovedet". Bogen er meget mere teksttung end de sædvanlige guidebøger, og kapitlerne er længere og mere personlige, hvilket gjorde, at jeg fik fornemmelsen af at blive vist rundt i byen af en ven eller bekendt. Alle forfatterne har en relation til Budapest, og det, de skriver om byen, er stadfæstet i denne relation. Især Peter Eszterhás introduktion var virkelig god! Og efter jeg havde læst kapitlet om Donau, kunne jeg pludselig slynge fakta ud om floden, da vi gik langs den, og det føltes egentlig meget rart at være sådan lidt halvklog ;-) 

Imre Kertész' De Skæbneløse var en intens bogoplevelse. Den 15-årige ungarske jøde bliver pludselig en dag stoppet på vej til arbejde, og deporteres derfra til Auschwitz. Blikket i romanen er hele tiden tro mod drengens unge øjne, og det går aldrig helt op for ham, hvor alvorlig situationen er. I lang tid tror han, det hele er en leg, og han stiller ikke spørgsmålstegn ved, at de flot-uniformerede tyske soldater ved bedre end han. Det er nervepirrende og samtidig enormt frustrerende at få en beretning om noget så forfærdeligt, fra en som ikke ser det forfærdelige som udelukkende slemt. Selv ikke da hans træsko vokser fast under hans betændte fødder, når diarreen løber ned af benene på ham, og hans knæ udvikler en pose fyldt med betændt materie og pus, er han vred. Det er en utrolig stærk roman.



ENGLISH BELOW
______________________

Budapest is pretty fantastic! I had no idea how the city would mesmerise and seduce me, the way it did. 
We spent the first snowy and wet day in the Szechenyi spa from 1913, where especially the outdoor thermal bath was lovely. Because the weather was so cold, the bath was covered in a dense steam from the hot water and it made floating around magical. The rest of the time we spent wandering through both Buda and Pest. 

Everywhere you look, majestic buildings rise to the sky and long, broad avenues pave their way through the city. But still you only have to walk a few meters down the side roads to be surrounded by a buzzing city life. We stayed in the Jewish quarter, which is especially known for its active city life, where unique cafés and restaurants are scattered everywhere throughout the area. 
The first evening we had dinner at Mazel Tov, which is probably the nicest restaurant I've been to. It seems to have once been a backyard, but now it's transformed into a grand room with wooden details, plants hanging from the ceiling and thousands of tiny light bulbs lightening the room. Both food and drinks were spectacular. 

Usually it's not necessary to use the public transportation because everything is in walking distance, but if you feel like hopping on a tram, I'd definitely recommend tram 2, which goes from the Margaret Bridge (north) and all the way along Donau, passing the Parliament and the many bridges on the way. You'll also get a chance to see the sights on the Buda side of the river with both the Gellert Hill, the Castle Hill and the beautiful Mathias church and the fisherman's bastion. It's an easy and lovely way to go sight-seeing, and it's also very beautiful at night. 

There are two hills on the Buda side and both are worth visiting for the views. At the bottom of the Gellert Hill you can walk over the bridge and find the grand market hall, where random souvenirs can be bought and where it's also possible to buy fresh fruit and meat and to try out some of the Hungarian street food. 

At night we were often exhausted after having walked around all day and I got the chance to read the books I brought with me. Since two of them are Danish guidebooks I won't say much about them, except that both came in handy. The first is a traditional guidebook and we used it all the time during the day to figure out what to do next. The second is a more text-heavy and personal "guidebook" written by several people who all have a relation to Budapest. It was extremely fascinating and I loved the personal touch that made me feel as if I was showed around by a friend. 

The last book was Imre Kertész' Fateless, which was a very intense experience. The 15-year old Hungarian jew is suddenly stopped one day on his way to work and is then deported to Auschwitz. The story is told through the eyes of a young man, and he never really realises how serious the situation is. For a long time he thinks it's all a game and he doesn't doubt that the handsome, uniformed german soldiers actually know more than he. It's nerve-wrecking and frustrating to hear a story of something so terrible from somebody who doesn't see all the terrible things as merely terrible. Not even when his inflamed feet grow stuck into his shoes, when the diarrhoea runs down his legs and his knee develops a huge, red bag of pus, is he mad. It is an incredibly strong novel that left me horrified and puzzled. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar