søndag den 25. september 2016

Life in London #2 Roadtrip i Sydengland


De første arrangementer på UCL er begyndt, og jeg er langsomt ved at finde mig til rette her. Men før alt begyndte, tilbragte jeg en fantastisk uge i Sydengland. Vi havde en periode på otte dage, hvor vi stod uden lejlighed i London, så derfor pakkede vi vores tasker og hoppede på en bus til Canterbury. 

Interessen for lige netop Canterbury opstod for mig, da jeg læste Jeffrey Chaucers værk The Canterbury Tales. I værket rejser en række pilgrimme fra London til Canterbury for at besøge katedralen og se, hvor Thomas Becket blev myrdet. Undervejs fortæller de historier til hinanden og konkurrerer om, hvem der kan fortælle den bedste. Det er et virkelig interessant værk i forhold til både sprog og indhold, især set i en historisk kontekst, og jeg elskede virkelig at læse de sindssyge fortællinger. Nå, men det var jo selvfølgelig oplagt at se katedralen, og den var virkelig også utrolig smuk! Vi var så heldige at overvære den sidste del af en gudstjeneste i kirken og et underligt optog af en art... Canterbury er smadderhyggelig, gaderne er fyldt med mennesker både i løbet af dagen og om aftenen, og der er et væld af cafeer og pubs. Og så skader det da heller ikke, at man mellem de skæve huse kan spotte så smukke glimt som dette




Efter to dage i Canterbury tog vi videre. Vi ville se The White Cliffs i Dover og samtidig have god tid i Brighton, og vi lavede derfor en dagstur ud af det. Solen bragede ned over os, da vi begav os op langs klipperne, og udsigten var fænomenal. 



Brighton var lige så fænomenal. Efter et par uger bosat i en af de travleste gader i London var det en befrielse at komme ud til havet, hvor luften var ren og vinden legesyg. I byens centrum ligger et område kaldet The Lanes, et område, der sender ens tanker i retningen af Venedig og de snørklede, smalle gader fyldt med liv og kulør. I Brighton brugte vi dagene på museer, lange gåture og sågar en hel dag på stranden med madpakker, solbadning og svømmeture. 




Efter tre dage i Brighton pakkede vi endnu engang taskerne og tog denne gang på en længere tur vestpå til Bath. Højdepunktet var uden tvivl en gratis guidet tur, vi tog på, hvor vi fik fortalt en række anekdoter om byens historie. Guiden gjorde desuden opmærksom på flere steder rundt omkring i byen, hvor nøglepunkter i Jane Austens romaner foregår, blandt andet det Ball Room, hvor Catherine danser i Northanger Abbey, og den sti, hvor Anne i Persuasion går sammen med kaptajnen, efter han er kommet hjem fra sine rejser, og hvor de i løbet af deres korte gåtur tager en stor beslutning. Selvom jeg ikke er den største fan af Jane Austen, var det alligevel sjovt at opleve disse steder, som figurerer i hendes fiktion (der var selvfølgelig også guidede ture med fokus på Jane Austen, hvis man en dag befinder sig i Bath og er mere interesseret i Austen, end jeg er). Derudover så vi også de romerske bade, drak ales og var til open mic. 



Da vi tog fra Bath var det både med vemod og glæde. Bath var uden tvivl den smukkeste af de byer, vi nåede at besøge, men samtidig var vi alle tre glade ved tanken om, at vi nu skulle ind mod London igen, ind til en ny lejlighed og opstart på studiet. 



ENGLISH BELOW
___________________


The first events at UCL has already begun and I'm slowly getting used to life here. But before all this began I spent a fantastic week in the Southern part of England. We had to wait 8 days before we could move into our permanent flat, so we packed out bags and went to Canterbury. 

I've had an interest in the city since I read Jeffrey Chaucer's The Canterbury Tales, where a group of pilgrims are travelling from London to Canterbury to visit the cathedral and see where Thomas Becket was murdered. To kill time during their travels they decide to compete and see who can tell the best story. It's a really fascinating piece of literature if you look at it in a historical perspective. Anyway, it was obvious we had to see the cathedral and it was really beautiful! We were even lucky enough to witness the last part of a service that was being held. Canterbury is such a nice city with lots of pubs, cafes and pretty views. 

After a couple of days in Canterbury we moved on. We wanted to see the White Cliffs in Dover, so on our way to Brighton we went for a walk along the cliffs, which were quite extraordinary. Brighton was just as beautiful - if not even more beautiful - than Canterbury. After two weeks in London it was such a relief to get out to the sea again where the air is clean and the wind playful. In the center of Brighton there's an area called The Lanes, which made me think of the small streets in Venice filled with life and colours. In Brighton we spent most of the time visiting museums, walking around and even a whole day at the beach with packed lunches, sunbathing and swimming. 

After three days in Brighton we packed our stuff once again and this time we went on a longer trip westward to Bath. In Bath we went on a guided tour which turned out to be absolutely fantastic! The guide was funny and we still learned so much about the city! He also told us - on a side note - whenever we passed a place that figures in the works of Jane Austen. Austen lived in Bath for a while and a lot of her novels take place in Bath. We saw the Ball Room in which Catherine dances in Northanger Abbey, and we saw the small road where Anne and the Captain walks and makes an important decision in Persuasion after he has finally returned from his travels. Even though I'm not the biggest Austen fan you'll find it was still pretty exciting to see these places, and if you, by any chance, visit Bath and if you're a bigger fan of hers than I am, then it is possible to go on several tours dedicated to her works only. In Bath we also went to see the Roman baths and drank ales and local ciders. 

When we left Bath we were both sorry and glad at the same time. Bath was definitely the most beautiful city of them all, but at that time we were all three looking so much forward to returning to London, to move into our flat and to finally begin our studies at UCL.

4 kommentarer:

  1. Åh, jeg savner England når jeg hører dig fortælle om det hele. Vil så gerne til Brighton, og tilbage til Bath og alle de fantastiske steder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan også allerede nu mærke, at jeg kommer til at savne det, når jeg kommer hjem. Her er virkelig skønt. Det lyder som om, du næsten bør overveje en tur herover ;-)

      Slet
  2. Det ser ud til at have været en super dejlig roadtrip. Jeg har selv været i Bath, og synes også, at byen var helt fantastisk! men der er helt sikkert mere i England, som jeg skal opleve :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig en skøn tur! Kunne godt have lyst til at gøre det igen, men ved ikke lige om tiden og pengene er til det.. Jeg glæder mig, by the way, til at høre mere om din tur til Kina. Håber du deler det med os på din blog! :-)

      Slet