torsdag den 11. august 2016

Tema #29 Genlæsninger


Jeg har aldrig været den store tilhænger af at læse de samme bøger flere gange. Jeg har altid været tiltrukket af et værks endnu uåbnede sider og ukendte historier, og derfor har genlæsninger - for mig - været ensbetydende med kedsomhed. Hvad får man ud af at læse den samme historie igen, når nu man allerede kender den? 

Enkelte værker har jeg dog læst mere end én gang, og derudfra opstår det uundgåelig spørgsmål: hvad kan netop de bøger, som alle de andre bøger ikke kan? 

Jeg tror ikke, det er et spørgsmål, der kan besvares, men jeg har alligevel lagt mærke til, at det oftest er de mest velformulerede bøger, jeg genlæser. Det er de bøger, hvor sproget folder sig ud på anderledes måder, og hvor genlæsningen i højere grad består af et gensyn med disse sprogblomster, end den består af en gentagelse af historiens forløb. 

Noget andet jeg har tænkt meget over er, at ingen af mine læsninger af det samme værk har været den samme oplevelse. Selvom ordene er de samme, forstår jeg ofte værket anderledes eller lægger mærke til forskellige ting. Og det afspejler nok i virkeligheden mest mig selv, for jeg tror, det sted man selv er i livet har betydning for den måde, men læser og forstår sine omgivelser på. I den forlængelse kan jeg heller ikke unddrage mig den tanke, at alle de værker jeg har læst som teenager, måske først ville komme til deres fulde ret, hvis jeg læste dem igen i dag som voksen? Eller måske først når jeg fylder 50? Og kan man overhovedet stille det op på den måde og tale om et værks ret? 

Der er en tryghed i genlæsninger, og jeg føler ofte, at jeg åbner et lille intimt rum, når jeg åbner en bog, jeg har læst før. Jeg har lagt tanker og følelser i bogen, da jeg læste den, og disse tanker og følelser lader jeg komme til udtryk igen, samtidig med at jeg overskriver dem med nye og anderledes indtryk. Hvis man tænker sådan om det, kan man vel aldrig læse et værk for mange gange? 

Hvordan er jeres forhold til genlæsninger? Gør I meget i det og i så fald hvorfor/hvorfor ikke? 

Ps. Jeg synes selv, det er et ekstremt spændende emne, og hvis nogle af jer skulle have det på samme måde, kan jeg varmt anbefale "Creative Reading" af Derek Attridge. Attridge diskuterer netop betydningen af genlæsninger; om genlæsninger reducerer eller forhøjer effekten af et værk, og om nøjagtige genlæsninger overhovedet kan finde sted, idet læseren konstant forandrer sig og dermed også sin forståelse af et værk. 



ENGLISH BELOW
____________________

I've never been a big fan og re-reading the same books several times. I have always been attracted to the yet un-turned pages and unknown stories, so - for me - re-readings have been associated with boredom. What exactly do you get out reading the same stories, when you're already familiar with it? 

I have, however, read a few books more than once, which has made me question one thing: what makes these specific books stand out from the rest? 

I don't know if it's a question that is supposed to be answered, but I have noticed, however, that the books I re-read are usually the most well-written. It is the books where the language is unique, and my re-readings are definitely more focused on the language than on the repetition of the story. 

Another thing I've thought a lot about is how my readings of the same work never seem to be similar. Even though the words are the same I often understand a book differently and notice different things. I believe that's a consequence of how I have changed, because I do believe that the place you are in life right now reflects the way you read and understand your surroundings. And with that thought in mind I have to ask myself if all the books I've read as a teenager might be completely different books if I read them today? 

There is definitely some kind of safety closely tied to re-readings. When I re-read a book I feel as if I open a very small and intimate room with all the thoughts and feelings I left in it when I read it last time. I while I discover all these thoughts again I - at the same time - overwrites these thoughts with new thoughts. If you think about it that way, I guess you can never read a book too many times, because it will always change? 

How do you feel about re-reading books? Do you do it a lot and in any case why/why not?

Ps. I personally find this a very exciting topic, and if you're also interested in this I will warmly recommend "Creative Reading" by Derek Attridge. Attrdige discusses the important of re-reading; if re-readings reduces or improves upon the effect of a work, and if exact re-readings even exists at all, when the reader himself/herself changes constantly. 


10 kommentarer:

  1. Jeg læser ofte bøger, jeg rigtig godt kan lide, flere gange. F.eks. har jeg slet ikke tal på, hvor mange gange, jeg har læst de første bøger fra serien "Det lille hus på prærien", som jeg læste flere gange som barn, teenager og voksen. Ofte er det bøger, jeg har et "forhold" til, og hvor jeg opnår en følelse af nostalgi ved at genlæse dem.

    Men der er også mange bøger, jeg ikke føler behov for at læse igen - hvilket nok er meget godt, eftersom jeg i så fald ville få svært ved at finde tid til nye bøger ;-)

    Så ja, nogle bøger læser jeg igen og igen, mens andre bøger kun får min opmærksomhed én gang.

    Når jeg læser en bog igen, oplever jeg - lige som dig - at jeg lægger mærke til detaljer, jeg ikke fangede første gang. Og det kan jeg egentlig godt lide ved genlæsninger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder i høj grad også som om genkendelsen af universet giver en ro og/eller tryghed. Og det forstår jeg godt, at man gerne vil læse sig til.

      Er det kun bøger, du har læst som barn, du kan læse igen og igen?

      Slet
  2. Jeg kan godt lide at at genlæse bøger, det er bare alt for sjældent jeg får det gjort, for der ligger altid en stor stak med nye og uudforskede læseoplevelser og venter.

    Men nogle gange sker det at trænger jeg bare til at - jeg ved ikke om man kan sige- at slappe af med en bog jeg kender i forvejen. Hvor jeg ikke skal være opmærksom hele tiden eller koncentrere mig om handlingen, men bare kan flyde med.

    Den bog jeg har genlæst flest gange er nok Pride and Prejudice, den bliver jeg nok aldrig træt af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er endnu et vigtigt aspekt ved genlæsninger - de tager jo netop tiden fra nye, ulæste og måske endnu mere fantastiske bøger.

      Jeg kan sagtens genkende følelsen af at man kan slappe lidt mere af med bøger, man har læst før. Når man ved hvad der sker, er det meget lettere at læse. Det er nok i virkeligheden det samme med film?

      Hvor fint du har en bestemt bog, du har genlæst allerflest gange. Det er meget hyggeligt.

      Slet
  3. Sikke et interessant indlæg! Du har så ret i dine antagelser - især det med det intime rum, og at man gemmer tanker og følelser i den bestemt bog eller serie.

    For mig er det nok mest idéen om genlæsning, jeg finder så skøn. Jeg elsker at have bøgerne stående, hvis jeg nu en dag lige får lyst til en genlæsning... Men i realiteten er det bare sjældent, at det sker.

    Når det så endelig sker, så er det lidt ligesom at vende 'hjem' til et velkendt univers, og jeg tror helt sikkert at du har ret i, at man får noget andet ud af bogen end da man læste den første gang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!
      Ja, jeg synes, man - ihvertfald i nogle bøger - kan lægge utrolig meget af sig selv, og jeg tror faktisk også, der er enkelte bøger, som jeg ikke har behov for at læse igen netop derfor.

      Ideen om genlæsning er helt essential - det er jeg meget enig med dig i! Hvorfor skulle man ellers gemme alle sine bøger? De pynter selvfølgelig også gevaldigt, men det er vel også med tanken at man altid kan læse eller slå op i dem igen?

      Er der bestemte universer, du bedst kan lide at vende tilbage til?

      Slet
  4. Hello Ida,
    let me start with your recommendation "Critical Reading". That interests me a lot, but I coudn't find it in the internet. Even amazon doesn't know it (The only they have is "Creative Readings" by Thomas H. Ogden, by the way, very interesting and worth reading too.). Where Attridge's text is hidden? He wrote a lot books.
    In the meantime I've read two samples of him, that are "The Singularity of Literature" (20 pages) and "Reading Joyce" (10 pages). His texts attracted me very much, because he uses such a clear language that involved me.
    Why re-reading some books? In my opinion there are several reasons:
    1. Well-written books as you mean, of course. That are books which deeply influenced my world-view, on one hand fiction on the other non-fiction books.
    Fiction examples: Heller, Pynchon, some by Bellow, Updike, Mailer,Joyce, Heym, Lagerquist's "The Dwarf", Jersild's "The Animal Doctor", Robert Musil's "The Man Without Qualities"
    Non-fiction examples: Plato's "Republic", Berit Kjos' "Brave New Schools" (whole book can be read online on her page), Nietzsches "Zarathustra", Stirner's "The Ego and his Own"
    2. caused by a difficult psychological situation in youth: Dostojewski's "Idiot" and some novels and stories by Garschin, Sologub, Gontscharow.
    3. in memories to a my Japanese penpal: Kawabata's "Snow Country"
    4. sometimes in need for romantic mood: short stories by Poe, Stevenson, Oscar Wilde, E.T.A. Hoffmann, some fairy tales(And the little imp in may brain laughs: "That guy will never grow-up.")
    You are right, the reception of re-read books changes as times passes. Surely it depends on your secondary knowledge which will grow with the time and an other aspekt could be that you have made complete other experiences as an adult as you had as a teenager. Therefore seem some re-read books to be different in respekt to the time of first read.
    I've similar experiences. There some books read as a teenager I wonder what stuff did I read. But the books mentioned in note 1 and 2 don't changed so much, I have now a deeper understanding because I gained more experiences, more knowledge. It is particularly true for Pynchon's novels and Plato's "Republic". And the books categorized under 1 and 2 serve as a compass in our more and more insecure world.
    Best regards
    Wolfgang

    SvarSlet
    Svar
    1. Hello Wolfgang!

      Oh I'm afraid that is my mistake. "Creative Reading" is simply the name of a chapter and not of the book. I have the file as a pdf so I will send it your email, so you can read it if you'd like.

      1. You think a reason to re-read a book is because it influenced your life? If the book has already influenced your life why read it again? Is that to try and get closer to WHY it influenced your life? What are your thoughts on that?
      4. I agree that re-reading a book is perfect when you're in the mood for something specific - if you already know what kind of book you want to read it makes a lot of sense to re-read one you know will have all the things you're looking for at that particular moment.

      I have received your mail, by the way. Thank you! I will respond to it as soon as possible. :-)
      I hope you're well.
      Best wishes
      Ida

      Slet
  5. Jeg genlæste en række bøger, da jeg var barn/teenager, men det er ikke noget, jeg har gjort så meget efterfølgende. Sidste år havde jeg dog som mål at genlæse en række bøger, og til vinter har jeg tænkt mig at genlæse Harry Potter (eller i hvert fald starte på genlæsningen). Jeg tror, jeg har genlæst alle bøgerne flere gange undtagen de to sidste.


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er interessant, du allerede genlæste bøger dengang du var barn. Jeg troede mest genlæsninger var for nostalgiens skyld, og det kan det da næsten ikke være, når det foregår mens man stadig er barn :-)
      Det lyder så hyggeligt med en genlæsning af Harry Potter. De bøger kan vist heller ikke blive læst for mange gange ;-)

      Slet