torsdag den 16. juni 2016

Tudefest og ham der Ove



(Findus synes, det er for vildt, når jeg står i sengen og tager billeder, og hun ville absolut være med til at hoppe rundt i dynerne.)
De sidste par år er der sket noget med mig. Før i tiden var der intet, der kunne røre mig, og jeg var iskold over for både de sørgeligste film og bøger. Jeg ved ikke, hvornår det begyndte at ændre sig, men jeg husker stadig min forundring for et par år siden, da det gik op for mig, at jeg sad i biografen og græd over en reklame for Dove. Bevares, den spillede da også på følelserne, da den portrætterede flere venindepar, som skulle fortælle, hvad de bedst kunne lide ved hinanden. Men ligefrem at græde over det... Det havde jeg altså ikke forventet. Siden dengang er det bare blevet værre, og jeg fælder nok en tåre hveranden uge nu over alt fra reklamer (som denne!) til babyannonceringer.

Men det er nu altså stadig sjældent, at jeg ligefrem tuder. Det gjorde jeg sidste uge. Der var jeg nemlig inde og se filmatiseringen af Fredrik Backmans En mand der hedder Ove. Jeg græd så tårerne rullede ned af kinderne, og jeg er ret sikker på, mine øjne var ret røde, da vi gik ud af biografen. Og det bedste af det hele er, at jeg brugte mindst lige så meget tid på at grine. Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst har været i en biografsal, hvor latteren overdøvede popcornsknitren og sugerørshvæsen, og hvor alles øjne var fuldstændig blanke, når man så sig rundt i salen. Det var ikke den der sædvanlige biograf-fnisen, men ægte latter. 

Jeg ved ikke, hvad det er med ham Ove, men han har hvertfald et godt tag i mine sanser. Se den! (og læs den!)






ENGLISH BELOW
____________________


The last years something has changed within me. Once, nothing could touch me, not even the saddest films og books. I don't recall exactly when it started to change, but I do remember how surprised I was a couple of years ago when I found myself crying over a commercial for Dove. Silly, huh? Anyway, since then I've slowly changed my way and gone soft. Now I probably cry once a fortnight and anything can set me off from commercials (like this one!) to baby announcements. 

It is, however, still very rare that I let go of more than one or two tears. I did so last week when I went to see the adaptation of the swedish book A Man named Ove. The tears just wouldn't stop. But the best thing was that I laughed just as much as I cried. The whole cinema was laughing so much an it wasn't the usual cinema-giggle but instead a full-blown and very real laughter. 

I don't know what it is about this guy Ove, but he definitely touches something in me. 

I couldn't find a trailer with English subtitles, and I'm not even aware if the film is shown outside of Scandinavia, but if not you should still read the amazing book, which has been translated to English! 

8 kommentarer:

  1. Den lyder bare som en virkelig god bog. Jeg er bare så nervøs for at læse forfatterens bøger af frygt for, at jeg ikke kan lide dem, sådan som så mange andre kan. Det er fjollet, det ved jeg godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er slet ikke fjollet! Jeg forstår det så godt faktisk. Jeg kunne heller ikke så godt lide de andre af hans bøger, så det er jo aldrig helt til at vide. Jeg ved Gitte bedst kunne lide Min mormor hilser og siger undskyld, og det var faktisk den, jeg mindst kunne lide. Jeg synes, du skal prøve. Det værste der kan ske er en skuffelse, men så ved du da hvertfald, det ikke er noget for dig :-)

      Slet
  2. Hej,

    Kan du også anbefale bogen? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja for dælen! Bogen er fantastisk. Den bedste af Backmans, hvis man spørger mig. Ove gør sig godt både på skrift og på filmlærredet! :-)

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt med en anbefaling! jeg skal så meget ind og se filmen (elskede bogen :))

      Slet
    2. Hvis du elskede bogen, vil du helt sikkert også elske filmen! Glæd dig!

      Slet
  4. Den bliver jeg vist nødt til at se! Havde egentlig ikke regnet med det, da jeg simpelthen holder så forfærdeligt meget af Ove-bogen, at jeg ikke ville risikere, at filmen ødelagde fortællingen. Jeg har været lidt bange for, at den ikke ydede Ove retfærdighed. Men det lyder som om, at jeg roligt kan se den :)

    Ps. jeg tuder også over alting. Især hvis det er noget med hunde, babyer, kærlighed eller gode gerninger. Det vil sige cirka halvdelen af videoerne på Youtube!

    SvarSlet