lørdag den 26. marts 2016

Tema #28 Bør bogomslag være kønsneutrale?


Sidste måned besøgte jeg min mormor henover en weekend. Og udover at jeg havde de tre mest pragtfulde dage med sofaslængeri, madlavning, en vindblæst tur ud til lystbådehavnen og kaffedrikkeri ud på de sene nattetimer, blev jeg også for alvor introduceret for Weekendavisen. Eller i hvertfald Weekendavisens bogsektion. Og hold nu op, der er krudt i deres artikler! Jeg fik tre bogsektioner med hjem, og jeg har læst hver eneste artikel med interesse. Så er det altså godt skrevet! 

En af disse artikler "Bogomslagenes guldalder" af Leonora Christina Skov fra 31. december 2015 satte gang i nogle tanker. I artiklen redegør Skov for, hvordan bøgers omslag i dag ofte er underkastet - ikke kun salgsstrategier, men også en form for køn-, race- og genrebegrænsning. Hun nævner for eksempel "The body-part treatment", hvor bogomslaget på især kvindelige forfatteres værker indeholder "kvindelige kropsdele som ben, fødder med og uden hvide strømper, underansigter, blottede nakker, hænder og hvide arme", men aldrig så meget, at det er muligt at identificere et rigtigt menneske. Tanken er, at det skal være muligt for læseren selv at danne sine egne billeder. Hun italesætter yderligere en bølge af sarte lyserøde værker (se Adda Djørup, Josefine Graakjær Nielsen og Tove Ditlevsens samlede noveller) og stiller det i kontrast til udgivelser af mandlige forfattere, som man sjældent ser i lyseblåt. Mænds bøger ser mere alvorlige og seriøse ud, mens kvinders former sig i en falsk, kvindelig intimsfære, påstår hun, og det betyder både, at mænds værker bliver taget mere seriøst af læsere, og samtidig at kvindelige forfatteres værker i mindre grad bliver læst af mænd. 

Uanset om man er enig med Skov eller ej, synes jeg, bogomslags betydning er et spændende emne. Mange vil nok påstå, at bogens omslag intet betyder for dem, men jeg tror nu alligevel, de fleste ubevidst bliver en lille smule påvirket, når de står i butikken og skal vælge en bog... 

Debatten er åbenbart ikke blevet alt for ophedet i Danmark endnu, men diskuteres meget i udlandet i øjeblikket. Og det er vist heller ikke en nyhed, at der findes flest mandlige forfattere og ligeledes mandlige anerkendte forfattere, og måske er bogomslagene ikke just det, som hjælper de kvindelige forfattere på vej. 
På den anden side synes jeg, at bogomslag skal tilpasses bogens indhold, og i nogle tilfælde er lyserød nok bare den rette farve, lige såvel som at nogle bøger nok bare er henvendt mere til kvinder end mænd. Og det skal der vel også være plads til? 

Skov nævner afslutningsvist to eksempler på smukke og kønsneutrale omslag i dansk sammenhæng: Olga Ravns Celestine og Sara Roepstorff Min far er en tiger. Begge to bøger, som jeg også beundrer for deres smukke forsider. 


Hvordan har I det med bogomslag? Har det en stor betydning for jer, eller er det ligegyldigt? Tror I, at Skov har ret i sine antagelser om, at bogomslag i mere eller mindre grad kan virke begrænsende, og at man måske burde fokusere mere på at lave kønsneutrale bogomslag? 

10 kommentarer:

  1. Bogomslaget betyder en del for mit vedkommende - det er et af de parametre, jeg bruger til at beslutte, om jeg vil læse bogen eller ej. Er bogen lyserød, er det rimelig sandsynligt, at jeg fravælger bogen - eller i hvert fald leder efter den med et andet omslag. Jeg hader nemlig lyserød - ikke mindst fordi farven tit bruges til at sælge noget specifikt til kvinder.

    Men spørgsmålet er, hvad et kønsneutralt bogomslag er. Det eneste tidspunkt, hvor jeg tænker over det, er ved lyserøde forsider. Er der brugt en hvilken som helst anden farve, tænker jeg ikke i køn, og det er jo ganske interessant.

    Jeg synes, at et bogomslag skal signalere, hvad bogen handler om - ikke nødvendigvis handlingen men genren og stemningen - og så skal det være forfatteren, der vælger omslaget. Hvis forfatteren så for eksempel gerne vil have en lyserød bogforside, så er vedkommende selv, der har taget beslutningen og er dermed også selv ansvarlig for, hvordan omslaget kan opfattes af andre.


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var også meget den følelse, jeg sad med, da jeg læste artiklen. For hvornår er et bogomslag mandligt/kvindeligt? Det afhænger jo meget af modtagerens fortolkningsramme. Derudover synes jeg altid, det kan være lidt farligt at diskutere køn for meget. Køn er jo vitterligt noget, vi skaber i den diskurs vi bruger, og jo mere vi fremhæver, at lyserød er en femining egenskab, jo mere bliver den det. Og det vil jeg helst ikke være en del af. Ligesom dig vælger jeg sjældent lyserøde bøger, men det er nok i virkeligheden også fordi, de ofte er omslag for chick-lit, en genre, som ikke interesserer mig synderligt, men som sikkert, med sin lyserøde farve, tiltrækker lige netop det publikum, som kan lide at læse dem. Og det er vel fint!
      Men jeg kan godt se, at når Sylvia Plaths depressive "The Bell Jar" udkommer med bogomslag med en pinupmodel, som i et lille håndspejl lægger make-up, er der noget galt..

      Jeg tror, du har ret i, at hvis man lader forfatteren helt selv afgøre omslaget, så får man nogle mere ærlige bogomslag, som passer til den bog, de omslutter :-)

      Slet
    2. Helt enig - den lyserøde farve bruges nemlig tit til chick lit (og kærlighedsromaner), og det er genrer, jeg plejer at holde mig fra :-)

      Slet
    3. Netop. Og på den måde fungerer den jo som en god markør. Man kan jo så diskutere, om vi går glip af nogle fantastiske bøger, fordi vi skærer alle over én kam..

      Slet
  2. Det er egentlig ikke noget jeg rigtig har tænkt på i den facon.
    Jeg har da tit og ofte overvejet og tilvalgt og fravalgt bestemte bøger udfra hvordan deres omslag så ud, men det var primært ud fra hvor flotte de var og hvilken stand bøgerne er i, men ikke decideret om det var til mit eget køn. :/
    Men jeg tror du har ret i at nogle bøger bare er beregnet til lyserøde fløjsforsider med indhold der også mest vil appellere til kvinder, jeg tror for eksempel ikke der er voldsomt mange mænd som vil købe en pastelfarvet Shopaholic bog med hjem, fremfor en dramatisk Ken Follet bog med historiske motiver i mørkere farver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg har heller ikke overvejet det før jeg læste artiklen. Og jeg tror egentlig også, det er der, problemet (hvis der overhovedet er et) ligger - for det er jo netop helt ubevidst at vi vælger nogle bøger frem for andre, og måske har bogomslagene alligevel en lille betydning der.

      Men når man er så glad for bogdesign, som vi er, så er det jo mere kvalitet og det overordnede indtryk, vi bekymrer os om, og måske knapt så meget de maskuline/feminine træk.. :-)

      Slet
  3. Jeg tror at der er noget om snakken. Jeg tænker at mænd ofte, helt ubevidst, ville vælge en lyserød bog fra, og det er da ærgerligt. Jeg holder selv meget af de udgaver af bøger, med fine mønstre og sarte farver, som ja, bliver lidt 'pigede', men det er ærgerligt hvis det skræmmer potentielle læsere væk. Dog vil jeg også give dig ret i, at nogle bøger bare henvender sig til kvinder rent indholdsmæssigt, hvorfor det giver mening ligeledes at give fortællingen en forside der er rettet mod læseren. Men det er interessant at tænke over...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lidt et dilemma... På flere niveauer. Jeg synes, det er svært at finde et solidt sted at stå i debatten, for selvfølgelig skal man have lov til at bruge de farver, man har lyst til til udsmykningen af et omslag, men det er virkelig en skam, hvis nogle bøger bliver valgt fra "bare" på grund af farver. Men i takt med at folk har kommenteret på indlægget og jeg har snakket med andre om det, bliver jeg mere og mere overbevist om, at det er os, som bogkøbere og mennesker, som bør være bedre til at favne bredere og droppe vores "fordomme".

      Slet
  4. Åh, jeg har tænkt virkelig meget over det. I boghandlen har vi møder med forlagsrepræsentanter, som kommer ud og fortæller om kommende udgivelser. Der bliver det eksplicit udtalt - særligt hvis bogens æstetiske udtryk, stemmer overens med målgruppen.

    Ikke så meget for de "feminine" bøger (da det antages, at det giver sig selv). Men når en bog har et mere kontrastfuldt/alvorligt udtryk, så lægger mange repræsentanter vægt på netop dette.
    Men jeg tror bestemt det er en begrænsning for nogle bøger. Selvfølgelig skal en bog have en målgruppe - men af og til, begrænser det hvem der rent faktisk vil tage den ud af reolen, og tage den med op til klassen.
    På mit sidste skoleophold diskuterede vi faktisk netop dette ift. "Svært barn har mange navne" af Camilla Louise Johnson - den er udrustet med en lyserød kant, en skrøbelig font og et forsidebillede af hovedpersonen som lille (dette er ikke et problem i sig selv). Men ingen jeg har talt med, føler bogens fortælling henvender sig særligt til kvinder, eller feminine eksistenser. Den er derimod både brutal og barsk, men jeg har meget svært ved at sælge den til mandelige kunder, og det tror jeg primært skyldes bogens omslag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det fedt med et svar fra en, som ved lidt mere om hvad der foregår "bag facaden". Jeg håbede virkelig på, at klogere mennesker end mig, ville træde til og gøre min verden lidt større med mere information om emnet.

      Det tyder jo på, der faktisk er et problem, når du har erfaret, at du har svært ved at sælge "Svært barn har mange navne", på grund af dets omslag. Jeg håber - og det lyder heldigvis også som om - det kun er et fåtal af bøger, som rammes af deres egen forsides begrænsninger, men det er stadig virkelig ærgerligt, at et omslag skal være årsag til det.

      Spørgsmålet er vel i virkeligheden, hvor problemet ligger? Det er nok i ligeså høj grad os købere, som bør lægge vores tankegang om og for eksempel lade være med at associere farver til køn. Farver bør vel i virkeligheden ses som kønsneutrale :-)

      Slet