tirsdag den 5. januar 2016

On Cats af Charles Bukowski



On Cats af Charles Bukowski. 
Canongate Books ltd., 4/6

Forleden ringede postmanden på døren med en uventet pakke fra min familie i Frankrig. I min lettere omtågede og feberramte verden var det en kærkommen overraskelse, og jeg glemte for en stund helt min syge tilstand. Da jeg åbnede pakken og lod indholdet falde ud over sofaen, var det især en tynd, firkantet gave, som fangede min opmærksomhed. Under julepapiret var en grøn bog med en kat på forsiden, og jeg udbrød et lille jubelskrig, da jeg læste titlen: On Cats af Charles Bukowski. Jeg har længe drømt om denne lille samling af kattetekster af en af mine yndlingsforfattere, og nu er den blevet en del af min samling.

Bukowski var meget glad for katte, og havde næsten altid mindst én boende hos sig. Når en hjemløs kat kom forbi, gav han den mad og omsorg, og som regel blev den boende. Men hvis man i On Cats forventer en samling af nuttede digte og oder til katte, så bliver man slemt skuffet. Bukowski er som altid ærlig, og han iagttager kattene, ikke som kæledyr, men som de væsener, de i virkeligheden er, og han gør det med en dyb respekt for dem. 

A cat is only ITSELF. Representative of the strong forces of life that won't let go.



Teksterne varierer i genre; størstedelen er digte eller meget korte prosastykker, og undervejs er der indsat billeder af Bukowski og katte. Tekststykkerne er humoristiske og sjove, men også sørgelige og underfundige. En af mine favoritter er digtet a reader om katten Butch:

my cat shit in my archives 
he climbed into my Golden State Sunkist
orange box
and he shit on my poems
my original poems
saved for the university archives

that one-eared fat black critic
he signed me off.

I et andet digt beskriver Bukowski kattens bevægelse i rummet, han sidder i, og teksten og rummet smelter næsten sammen: man kan høre skrivemaskinens klapren, kattens lydløse poter og iagttagende øjne. 

On Cats overrasker nok ikke en Bukowskifan, som jeg ynder at kalde mig selv, men jeg kan forestille mig, at den vil overraske mange, som kun flygtigt har stiftet bekendtskab med Bukowski. Bukowski blev og bliver stadig ofte dømt til at være meget hård i munden, fysisk voldelig og dybt alkoholiseret, hvilket er sandt, men jo mere man læser af ham, jo tydeligere bliver det også, hvor følsom og betænksom han også var. I denne samling af tekster mærkes det, i den respekt han har overfor katte, den omsorg han giver dem og glæde han føler ved dem, når de falder i søvn på hans fødder, mens han sidder ved skrivemaskinen og skriver, eller når de redder ham ved at vække ham fra onde drømme.  

when I am feeling
low
all I have to do is
watch my cats
and my courage returns.

I study these 
creatures

they are my
teachers.

On Cats giver et indblik i forholdet mellem en mand og hans katte. Det er en fin samling af tekster, der forholder sig forskelligt til et i alle tilfælde prægtigt og selvstændigt dyr. Man skal nok være bare en smule glad for katte, for at synes om bogen, men hvis man er det, så tror jeg, de fleste vil finde den interessant. Jeg nød den meget, og jeg føler mig lidt tættere på Bukowski nu. 






ENGLISH BELOW

________________


I received this small collection of cat tales by Charles Bukowski as a surprise from my family in France. Bukowski is one of my favourite authors and as I'm also quite fond of cats, it was a lovely surprise. For a while I've longed to add it to my collection of Bukowski books, and now I finally can.

Bukowski adored and respected cats. Not especially as pets but as the wonderful creatures they are. He often took in stray cats and almost always had at least one cat living with him. This collection, however, is not a cute portrait of his cats. Instead it consists of honest observations of the animal. 

The texts differ in genre, and while some of them are poems, others are short prose experiments and writings. The book also contains several photographs of Bukowski and his cats, which is a lovely additional feature. 
The texts are both funny and melancholic. One of my favourite poems of the collection is called a reader and it goes like this:


my cat shit in my archives 
he climbed into my Golden State Sunkist
orange box
and he shit on my poems
my original poems
saved for the university archives

that one-eared fat black critic
he signed me off.

If you're a big Bukowski fan and have read a lot his works, I'm sure this collection won't surprise you, but if you haven't, it might give you an idea of how sensitive and thoughtful Bukowski also was. His works are not always about alcohol, violence and prostitutes and his tenderness and respect for cats show exactly that. 

On Cats is a lovely little collection of texts that portray the relationship between a man and his cats. I enjoyed it immensely and I feel a little closer to Bukowski now than I did before. You probably have to like cats just a little in order to like to book, though. 

4 kommentarer:

  1. Åh, sikke en drømmebog! Den må jeg opspore. Hvor er det genialt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig fin! Jeg synes virkelig, den rammer kattens væsen. De er søde og nuttede, men til tider kan de virkelig også være nogle sataner ;-)

      Slet
  2. Ih, en fin bog. Det må næsten være den perfekte bog til katteelskere? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er virkelig smuk. Du har ret, jeg tror hvertfald, man skal kunne lide katte bare en lille smule for at kunne lide bogen ;-)

      Slet