tirsdag den 26. januar 2016

En læsers drømmeland #1 Mál og Menning i Reykjavik

For læsere findes der mange drømmelande: både dem som vi hengiver os til i de bøger, vi læser, og dem som vi fysisk kan træde ind i. I bøger kan vi for en stund leve i parallelle universer - vi kan stifte bekendtskab med utallige steder og karakterer, og vi kan grine, græde og forelske os med dem. Det er én slags drømmeland for mig. En anden slags er bogbutikker. Her kan vi vandre langs bogreolernes hylder, læse en bagside her, skimte i en bog der, mens et uendeligt antal døre blot venter på at blive åbnet. En bogbutik er et mulighedernes rum, og måske er det derfor de forekommer så spektakulære. 
I denne serie af indlæg vil jeg fremvise nogle af de litterære drømmelande, jeg støder på, og som jeg vil anbefale enhver læser at tage forbi, hvis muligheden byder sig. 

MÁL OG MENNING
Mál og Menning er en bogbutik, som ligger på hovedgaden, Laugavegur, i Reykjavik. Med sine tre etager og tilhørende café udgør den en af de to største bogbutikker i byen. 




Udvalget er usædvanligt godt, og det er både muligt at finde billige paperbacks og stofindbundne, guldbeklædte hardbacks. Man kan gå på jagt efter små islandske skatte, oversat til engelsk, og engelske klassikere, som findes i alle velassorterede bogbutikker. Cafeen findes i det mørkeste hjørne, hvorfra kaffeduften spreder sig lifligt.  I lyset af varme lamper og bag reoler fyldt med bøger er det her muligt at slænge sig med en bog og et stykke hjemmebagt kage. Ved butikkens indgang er der derudover en lille afdeling med forskellige boglige genstande, såsom spil, billeder, og figurer. 




Butikken er ikke umiddelbart opdelt i konkrete engelske og islandske afdelinger, men det er stadig forholdsvist simpelt at finde rundt, og den lidt rodede indretning gør blot oplevelsen hyggeligere. Enhver plads er udnyttet, og selv langs trapperne er der små hylder til bøger. Personalet er imødekommende og hjælpsomme og glade for en snak. Priserne er overkommelige og matcher cirka de danske bogbutikkers. Til gengæld har de de smukkeste serier, som jeg aldrig er stødt på i danske butikker, til yderst formidable priser sammenlignet med internetpriser og leveringsomkostninger. 
Måske er det en god idé at medbringe en stor taske i forbindelse med et besøg i dette drømmeland af en bogbutik.







ENGLISH BELOW
_______________________

If you like to read you will most likely be able to escape into two kinds of dreamy worlds: the ones in the novels and stories you read, and the book-filled ones; the bookstores where all the adventures are collected in rows of magic and yet unexploited tales, ready to be opened and explored. 
In this series of posts I will share some of the most magnificent bookstores I've been to. I hope you'll like them all just as much as I did! 

Mál og Menning is a bookstore in Reykjavik. It's situated on the main street in town, Laugavegur, and its three floors and café is definitely worth a visit if you're in Reykjavik. It's possible to find both cheap paperbacks and more expensive clothbound editions and as a bonus they also sell different kinds of bookish merchandise. There is no obvious system in the store, but it's still pretty easy to find what you're looking for and the slight mess actually just gives it a more homely feel. 
The personnel is very friendly and seem very happy to help customers. The prices match the Danish prices, but I found several book series and editions that I've never spotted in Danish bookstores. 

10 kommentarer:

  1. Åh, hvor ligner det dog bare en drøm! Sikke et hyggeligt indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig også en fantastisk butik!

      Slet
  2. Svar
    1. Uden tvivl! Jeg synes, det er så hyggeligt, når bogbutikker har sin egen stil.

      Slet
  3. Nøj! Total slaraffenland :D


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Nøjagtigt! Det var så svært for mig at beslutte, hvad jeg skulle købe, at jeg næsten ikke købte noget som helst.

      Slet
  4. Svar
    1. Ja, ikke? Jeg kunne heller ikke stå for det!

      Slet
  5. Det er jo et bogligt himmerige på jord!

    SvarSlet