mandag den 30. november 2015

Extremely Loud & Incredibly Close af Jonathan Safran Foer




Everything is Illuminated og Extremely Loud & Incredibly Close af Jonathan Safran Foer. 
Houghton Mifflin Harcourt publishers, 6/6 stjerner


"Why didn't I learn to treat everything like it was the last time. My greatest regret was how much I believed in the future." 

D. 11 september mister den ni-årige Oscar Schell sin far, da World Trade Center styrter sammen. 
På toppen af faderens skab står der er blå vase, og inde i vasen finder Oscar en kuvert med en nøgle. På kuverten står ordet "Black". Oscar tvinges til at fortsætte sit liv uden sin far, men i sin sorg gør han det til sin mission at finde et svar og et nøglehul, hvor nøglen passer. Ganske langsomt, en efter en, opsøger Oscar enhver New Yorker med navnet Black, og støder på nye venner samtidig med, at han overskrider sine egne grænser. 

"She wants to know if I love her, that's all anyone wants from anyone else, not love itself but the knowledge that love is there, like new batteries in the flashlight in the emergency kit in the hall closet."

Extremely Loud & Incredibly Close er et puslespil. Det er et puslespil af gader, gange, døre og låse, af mennesker og minder og af breve, billeder og farver. Med Oscars øjne får vi et uendeligt antal brikker at se, og langsomt, i takt med at brikker sættes sammen, tegner der sig et større perspektiv.
Oscars naive tilgang til omverdenen er hjerteskærende. Det er som om han med sine barnlige kommentarer formår at sige meget mere om livet, end en voksen kunne. Hans verden er både fyldt med en ekstrem sorg og med magi og håb, som kun børn kan forstå. Jeg elskede Oscars karakter, og mit ønske om at bryde igennem papirets sider og kramme ham, når han havde brug for det, og holde ham i hånden på hans ture ud i byen, voksede sig kun større undervejs. 

"There were things I wanted to tell him. But I knew they would hurt him. So I buried them, and let them hurt me."

Extremely Loud and Incredibly Close er uden tvivl en af de bedste romaner, jeg har læst i år. Jo mere jeg læste, jo mere ville jeg have, og det gjorde ondt, da den sluttede. Romanen inkluderer billeder, fotografier, tegninger og mystiske layouts, hvor ordene somme tider falder ned af siderne, andre gange er markeret med rød pen og en enkelt gang er overskrevet så mange gange, at teksten bliver ulæselig. Det gjorde på en forunderlig måde historien meget mere nærværende og virkelig. 

"I regret that it takes a life to learn how to live."


Læs den fordi: den er fantastisk, hjerteskærende og smuk! Jeg tror, de fleste ville holde af denne fortælling. Især hvis man ikke har noget imod, at man selv skal fundere lidt over tingene, for at få det til at hænge sammen. 




2 kommentarer:

  1. Åh, hvor lyder den fin - den må jeg snart få læst :-)

    SvarSlet
  2. Den kommer fluks på min to-read-liste. Og hor er det bare en flot udgave!

    SvarSlet