fredag den 30. oktober 2015

The Gracerkeepers af Kirsty Logan



The Gracekeepers af Kirsty Logan fra forlaget Vintage 
3/6 stjerner

I en verden, hvor havet er gået over sine grænser og har efterladt en  tom undervandsverden og små øer af land, har jordens befolkning delt sig i to: landbeboerne og havfolket, der sejler havet tyndt. De to grupper lever hvert deres liv, og har ikke meget tillid eller respekt for hinanden. Alligevel drages landbeboerne mod en lille gruppe havfolk, der sejler fra ø til ø med deres cirkus. En af disse havfolk er pigen North, som sammen med sin bjørn optræder i cirkusset. North kender kun det liv, hun lever, og hendes fortid er et tomt hul. Cirkussets medlemmer er det nærmeste, hun kommer  en familie, men på trods af det, må hun dagligt kæmpe for sig selv og sin bjørn for at forblive en del af cirkusset. Sideløbende med Norths historie følger vi livet for Callanish, en ung kvinde, der lever et ensomt og isoleret liv ud til havet. Callanish er landbeboer, men alligevel hungrer hendes krop efter havet, og da hun tilfældigt møder North og deler en hemmelighed med hende ændres hendes liv sig drastisk, og alle hendes drømme forvandles til billeder af North og den lille bjørn. 

"Is it really a choice when we have no other option?"

Det univers, fortællingen udspiller sig i, er fantastisk, og somme tider kan man ikke andet end at fundere over, om den oversvømmede verden er en dyster fremtidsforestillelse. 
Universet er fyldt med melankolske drømmebilleder, undervandsbyer, der står intakte og efterladte, og sagn, myter og glemte verdener får betydning. Det flydende cirkus og hele dets besætning er et væld af farver, glitter og akrobatik, men den umådelige skønhed er konsekvent ved at briste, så det flyder over med blod og pus. Universet er et drømmenes univers, og det er så veldrejet og poleret, at man næsten bølger med henover havet. På trods af det greb romanen mig aldrig. Jeg lærte ikke North at kende godt nok til at holde af hende eller til at følge hendes drømme. Hun åbnede sig ikke op for mig, og forvandlede sig aldrig til en karakter, jeg kunne se. Samtidig svingede fortællingens tempo på en måde, der forvirrede og generede mig. Den langsomme opbygning af tegn, der skulle afkodes og forstås blev pludselig erstattet af et andet tempo, hvor intet kunne gå stærkt nok, og pludselig var jeg løbet tør for ord på siderne, uden at fortællingen virkede slut.

Romanen er et væv af spørgsmål, der ikke besvares. Der er så mange uvisheder og skrøbelige spørgsmålstegn draperet udover siderne, og det gør romanen interessant og inddragende, men jeg ville ønske, at den uforløste stemning ville have varet ved og efterladt mig hungrende efter mere.

The Gracekeepers skal du læse, hvis du er til melankolske eventyr om kærlighed, hemmeligheder, mystiske oceaner og ubesvarede spørgsmål. 




1 kommentar:

  1. Jeg er helt enig med dig!

    Kirsty Logan har skabt et vidunderligt univers, men desværre var slutningen lidt vag, og der var en del løse ender. Alligevel var det nu ret hyggeligt at læse den :-)

    SvarSlet