lørdag den 3. oktober 2015

Mado af Hanne Højgaard Viemose

Dette er en anmdelse, som jeg har skrevet i forbindelse med et fag, jeg følger på universitet. Det er første gang i løbet af studiet, at vi selv får lov til at skrive kreativt, og det er fantastisk! Vi bliver udfordret til at lege med sproget, når vi diskuterer smukke ordkonstruktioner, vender vores egne tekster på hovedet og taler om de udefinerbare regler for "en god tekst". Det er så spændende! Anmeldelsen her er af en bog, som alle på mit hold har skulle anmelde, og jeg er allerede ret spændt på at læse de andres. 



"Vi ligger alle sammen i vores eget lort" brøler fortælleren i Hanne Højgaard Viemoses seneste roman Mado, der har usædvanligt mange træk tilfælles med netop lorten. Ligesom lorten er romanen omgærdet af tabu, idet den indrammer emner såsom udefinerbare psykiske lidelser, bagsiden ved moderskabet og en kvindes ukvindelige rå og fysiske lidenskab. Fortælleren indvier os i øjeblikke fra sit liv. Fra sin ungdommelige og naive tilværelse på en æbleplantage i Korea til en slidt hverdagstrummerum i Gellerupparken med to børn, dagpenge og lort op til albuerne. I perioden mellem har hun født sønnen Tal og efterladt ham ved sin koreanske far og bedstemor. 

Vi erfarer hurtigt, at de ekstreme forskelle mellem disse livsforløb har spaltet fortælleren i flere liv, flere identiteter, der alle skaber en afstand til det skrøbelige menneske, som har skabt dem. Og skrøbeligheden bliver for alvor blottet i de spaltede identiteters gøren og laden, som om det i højere grad er muligt at indrømme alt, når indrømmelserne er projicerede over på noget andet. Fortælleren italesætter selv disse spaltninger, og grænselandet mellem dem, og gør dem dermed blot endnu mere komplekse. Samtidig indskriver forfatteren sig også i den tidstypiske tendens i litteraturen, som netop beskæftiger sig med grænselandet mellem fiktion og non-fiktion i forbindelse med forfatterinstansen. Vi ved ikke, i hvilken grad Viemose anvender sit eget liv. Derfor er det med en konstant tøven, at vi følger hendes færd. Når det virkelig bliver grimt, når fortælleren efterlader et barn i Korea, når hun hader sine børn og når hun begiver sig ud i en sø midt om natten, fortaber sig i denne selvdestruktive mission og samtidig glemmer sin søn i klapvognen på bredden, tager den umiddelbare tøven stødet. Den bliver en beskyttende pude af måskeer: måske er dette bare fiktion? For sådan kan en kvinde - en moder - da vel ikke opføre sig?

Der er noget ganske befriende og opløftende over fortællerens fandenivoldskhed og umiddelbare ærlighed, og det er svært at undgå trangen til at forsvare denne kvindes ret til at bryde med normerne og italesætte alle tabuerne, selvom man konstant forarges. Mado lægger op til store diskussioner om vores samfund og om de udsatte mennesker, der befinder sig i det, om den ophøjede og forældrede moder- og kvinderolle, om litteraturen, forfatteren og fiktionens grænser. Viemose tager samfundets lort op og tværer den ud i vores ansigter, og hun giver mig lyst tila t tage fat omkring fortællerens skuldre, ryste hende grundigt, mens jeg, uden nogen form for belæg og i øvrigt fra et tilsvarende håbløst sted i livet, fortæller hende, at det hele nok skal gå, at hun nok skal klare det. 

Verden kan ikke være foruden det grimme, og derfor bør kunsten heller ikke være det, skrev Karl Rosenkranz i sin æstetik over det grimme, og beskriver dermed præcis den ambivalente dialektik, som på mange måder udgør Mado. Emnerne er grimme, opsætningen af teksten er grim, afsnittene er grimt opdelt, sætningskonstruktionerne er grimme og de forkertstavede ord er grimme - alligevel er der noget uendelig smukt i det. Denne kvinde krænger sit inderste ud, åbner enhver kropsåbning for os og lader os se ind, ind til den virkelige skrøbelighed, mens lortet vælter ud over os. 


3 kommentarer:

  1. Det er en virkelig god anmeldelse, Ida! Meget kreativ og velskrevet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Louise! Det er jeg virkelig glad for, at du synes!

      Slet
  2. Det er både en smuk og syret læseoplevelse! Jeg var særdeles vild med road trip elementet, og hvordan den bryder med myten om den perfekte mor. Btw. Vild med ORD søger frivillige nu: http://vildmedord.dk/medlem/bliv-frivillig Jeg er som sagt i markedsføringsgruppen hvor vi bl.a. fotograferer og skriver artikler, reportager m.v.

    SvarSlet