onsdag den 9. september 2015

Et digt #2


Lyrik er absolut ikke min stærkeste side, selvom jeg efterhånden er blevet kørt igennem flere forløb om lyrik i forbindelse med studiet. Det meste af tiden virker lyrik som et fremmedsprog, jeg endnu ikke helt har mestret, og det er i sig selv frustrerende nok til, at jeg prioriterer prosa højere end lyrik. Jeg forsøger dog at tilsætte lidt lyrik til mine læsevaner, og det gør jeg udelukkende, fordi jeg ved, at der blandt utallige siders digte altid gemmer sig en enkelt juvel eller to. Det sker desværre sjældent, men fra tid til anden læser jeg et digt, der slår benene væk under mig og sætter sig fast. Det er altid meget forskellige digte, der har denne effekt på mig, og der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem dem, men alligevel formår de, på mystisk vis at ramme et eller andet i mig på samme måde. 

Ps. Det første digt jeg delte med jer, kan I læse her.

Jeg har et fag dette semester, der hedder Tendenser i Skandinavisk samtidslitteratur, og forleden blev jeg i den forbindelse præsenteret for den danske digter Thomas Boberg. Vi skulle læse et uddrag af digtsamlingen Hesteæderne. Wow. Det er virkelig en samling digte, der skiller sig ud, og jeg overvejer stærkt at købe både den og efterfølgeren. Digtet jeg vil dele med jer i dag er dog ikke fra den samling, men fra samlingen Ud af mit liv, og det hedder "De Fremmede". 



Jeg ser skyggen af den jeg var
forsvinde i lyset af den jeg skal blive
De fremmede presser deres ansigter
mod husets ruder
Jeg kunne være hvemsomhelst i gadens mylder.


Igen er det flygtigheden og følelsen af opløsning, der rammer mig. Og på en måde virker digtet meget relevant lige nu, hvor vigtigheden af at vi i virkeligheden alle er ens, og at vi bør stå sammen og hjælpe vores medmennesker er i højsædet. 

Har I læst et (eller flere) digt(e), der har rørt jer på det seneste? 

4 kommentarer:

  1. Jeg må ærlig indrømme at jeg er bedre til at skrive digte end at læse dem. Og det gør jeg ikke særlig godt for tiden.

    Jeg føler af den lille uddrag mere som om han taler om en ændring i sig selv og hvordan man ser sig selv eller hvordan samfundet ser en.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er pudsigt! Mon ikke du så i virkeligheden også er ret god til at læse dem? Jeg har en underviser der altid siger, at en god læser er en god skriver - og en god skriver er en god læser. Det tror jeg faktisk, han har ret i. De ting man lærer, når man selv skriver, kan man jo også genkende og se, når andre bruger.
      Skriver du ofte digte?

      Jeg tror heller ikke digtet oprindeligt er rettet mod "fremmede" i den forstand, som jeg indikerer ovenfor. Men jeg kunne ikke lade være med at læse det på den måde taget den givne situation i betragtning. Det er jo også noget af det fantastiske ved digte - at det er muligt at tolke dem så forskelligt. Mine fortolkninger af digte er ofte et resultat af de ting, der foregår i mig selv på det tidspunkt jeg læser dem. Jeg tror let, jeg kommer til at spejle mig i dem. Det er måske ikke altid det rigtige at gøre, men det er det der gør, at nogle digte virkelig rammer mig dybt.

      Slet
  2. Jeg er selv ret vild med lyrik. Synes dog personligt der er stor forskel på hvilke poeter der rammer mig og hvor ofte de gør det. Ved nogle er der simpelhen længere mellem guldkornene end hos andre. På det seneste har Henrik Nordbrandt's "Violinbyggernes by" slået benene væk under mig. Den indeholder simpelhen så mange smukke sætninger. Han har i denne uge udgivet et digt specielt til flygninge situationen kaldet "Vuggevisen" (http://politiken.dk/dit/articlelimit/anonymous?articleType=1&articleId=2832968). Det kan være du vil synes det er interessant, taget din tolkning i betragtning. Jeg er selv ret vil med det digt du har delt, for at det ikke skal være løgn har selv delt det på min blog engang. Havde dog en helt anden tolkning end dele af din, så det er ret spændende at opleve at man kan se på digtet på en hel anden måde.

    Har lige bestilt Penguins Poems for Life, som jeg kan se du er ved at læse, og kan næsten ikke vente til den kommer. Hvad synes du om den? Er der mange guldklumper imellem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så ret! Der kan være virkelig langt mellem de digte, der slår benene væk under en. Det er en skam. Jeg overvejer ofte, om det overhovedet er den rigtige måde, jeg læser digte på. Er det meningen, at digte skal slå benene væk under en? Mange digte forsøger vel også "bare" at fortælle en historie? Jeg tror hvertfald, at grunden til at vi har så svært ved at læse lyrik er, at vi er blevet for utålmodige mennesker - at vi har vænnet os til effektivitet og skimlæsninger, og derfor sjældent den fordybelse, det som regel kræver, at læse et digt. Derfor tror jeg, at det kun er få digte, der faktisk slår igennem den barriere, og det er så de digte, der rammer noget i os som læsere. Hvad tænker du om det?

      Jeg læste Nordbrandts digt i Politiken den anden dag. Det var virkelig rammende. Jeg vil tage din anbefaling med mig og tjekke "Violinbyggernes by" ud. Det lyder til at jeg går glip af noget fantastisk ved ikke at læse den.

      Nej, hvor sjovt! Jeg har lige været inde og kigge. Det er virkelig et godt match med Munchs maleri. Jeg vil meget gerne høre din tolkning af digtet!
      Jeg tror, som jeg også nævner i min kommentar til Ilhja ovenfor, at min egen tolkning er præget meget af det der sker i og omkring mig. Jeg tvivler på, at de "fremmede" oprindeligt er ment, som jeg tolker det her. Alligevel synes jeg, at den identitetssøgen, som jeg læser i digtet, der først sættes op imod individets tidligere og fremtidige jeg, for derefter at sættes op imod omverden og de mennesker, der befinder sig omkring individet, i sidste vers munder ud i en form for konklusion om, at vi alle er ens - at jeg'et i de første vers ligeså godt kunne være en af de fremmede. Og det er derfra, at jeg lader den nuværende flygtningesituation glide ind i min læsning af digtet. Selvom det måske ikke bør høre til der.. Som sagt vil jeg meget gerne høre din tolkning!

      Det er sådan en fin bog! Jeg er stadig i begyndelsen af den. Jeg havde en intention om at læse et digt hver aften, inden jeg skulle sove, men det lykkedes ikke at gennemføre. Indtil videre er der faktisk ikke rigtig nogle af digtene, der virkelig har ramt mig. Jeg er stadig heller ikke helt sikker på, om jeg synes om den måde de deles op på, men jeg tør ikke udtale mig sikkert om det, før jeg har læst den færdig.

      Slet