søndag den 2. august 2015

Hard Times af Charles Dickens




Jeg jublede sidste semester, da jeg spottede Hard Times af Charles Dickens på min pensumliste. Dickens havde jeg dengang kun stiftet bekendtskab med to gange før, og det var bestemt to lykkelige bekendtskaber.  Jeg tror, det er svært ikke at holde af hans skæve personlighed og hans evindelige fortælling om den unge fattige dreng, der vokser op og kommer til lykke og penge. Hard Times adskiller sig dog lidt fra Dickens andre romaner både i længde og i narrativer. Romanen er i sin struktur og plot meget mere tilgængeligt og overskueligt, da den kun bygger på enkelte karakterers udvikling. 

Coketown, hvor handlingen foregår, domineres af den beregnende Mr. Gradgrind, hvis person indebærer alt det, som Dickens kritiserer: tal, statistikker og fakta. Mr. Gradgrind er skolelærer og han forsøger dagligt at opdrage sine elever i en tradition baseret udelukkende på beregninger og fakta. Hårdest rammer denne lære hans egne børn, Louisa og Tom, hvis skæbner deraf bestemmes. I en verden hvor alt bestemmes ud fra fakta, er der ikke noget, der hedder medmenneskelighed eller kærlighed, og de to unge børn vokser op til ulykkelige og ødelagte mennesker. 
I kontrast til Mr. Gradgrinds skrappe lære finder vi den unge Sissy Jupe, som med sin baggrund i cirkusverden optræder som det mest fantasifulde og eventyrlystne væsen i fortællingen. Sissy og Gradgrindfamiliens skæbner flettes ind i hinanden og skaber den  dialektik mellem fakta og sjov, som romanen bygges op omkring.

"Now, what I want is Facts. Teach these boys and girls nothing but Facts. Facts alone are wanted in life. Plant nothing else, and root out everything else. You can only form the minds of reasoning animals upon Facts; nothing else will ever be of any service to them."

Hard Times er nok den bedste roman, jeg har læst af Dickens. Det klæder virkelig romanen, at den ikke er længere end de cirka 250 sider, og de forskellige narrativer er alle sammen både spændende og rørende. Jeg blev især rørt over fortællingen om den uretfærdigt-behandlede Stephen Blackpool. Stephen er så uskyldig og inderligt god, at det gør ondt helt ud i fingerspidserne, når han bliver uretmæssigt behandlet af både sine overordnede og sine egne. 

"There is a wisdom of the head, and... there is a wisdom of the heart."

Som altid fører Dickens en fantastisk sproglig pen. De forskellige  sociale klasser taler med forskellige dialekter, og ligeledes har karakterernes professioner også betydning for deres udtale. Stephen Blackpool har for eksempel en meget udpræget Nordengelsk udtale karakteristisk for den fattige arbejdsklasse, og det var da også i det nordlige England, den industrielle revolution, der sætter rammerne for romanen og Coketown, hovedsageligt resulterede i fattige arbejdere, som Stephen Blackpool. Sprogkærligheden er stor, og selvom det betyder, man fra tid til anden må læse en sætning højt for at forstå betydningen af den, så er det med til at skabe nogle meget udpenslede og skønne karakterer. 



2 kommentarer:

  1. Jeg burde virkelig få læst mere Dickens, en af de forfattere, som jeg nærmest ikke har læst noget af, men som jeg altid har haft stor lyst til at tage fat på. :)

    SvarSlet
  2. Den står på min reol og venter! :-)

    SvarSlet