onsdag den 15. juli 2015

Sæt en vagtpost ud af Harper Lee



Da det blev annonceret, at Harper Lee ville udgive en opfølger til sit mesterværk To Kill a Mockingbird var jeg splittet mellem glæde og skepsis. Glæde, fordi et gensyn med Scout og Atticus uden tvivl var værd at fejre, og skepsis, fordi et halvt århundrede lå imellem de to værker, og fordi mesterværker som To Kill a Mockingbird er så sjældne, at endnu en så stor succes ville være svær at efterleve. 
I går udkom opfølgeren, Sæt en vagtpost ud, og på trods af mine bange anelser, kunne jeg selvfølgelig ikke dy mig, og jeg var derfor forbi min nærmeste boghandel for at få sat det sidste punktum i fortællingen om Scout. 

I Sæt en vagtpost ud er Scout fyldt seksogtyve og har bosat sig i New York. Værket udspiller sig dog i barndomsbyen Maycomb, Alabama, hvor Scout spendere sine feriedage hos sin far og tante. Hvad der først ser ud til at munde ud i endnu en kærlighedshistorie godt hjulpet på vej af barndomsidyl og minder skifter dog brat retning, da Scout konfronteres med en ukendt, kvalmende sandhed om den by og de mennesker, hun troede hun kendte så godt. Hendes verden bliver slået ulykkeligt i stykker samtidig med at den verden, vi som læsere ligeledes kender, forsvinder. 

"Hvad var det for råddenskab, der havde bredt sig over de mennesker, hun elskede? Så hun den tydeligt, fordi hun havde været væk fra den? Havde den bredt sig gradvist i løbet af årene? Havde den altid været lige for øjnene af hende, hvis bare hun havde set ordentligt efter?"

Sæt en vagpost ud slog benene væk under mig to gange. Første gang efterlod det mig fuldstændig ulykkelig, men anden gang, henimod slutningen, faldt alting alligevel på plads i mit hoved. Opfølgeren slår dens forløber itu, men den skaber også noget nyt og meningsfyldt. Inderst inde hader jeg, at dette værk har ødelagt noget så fint og mesterligt, men samtidig er denne brutale afslutning så meningsfuld, at jeg ikke kan andet end at værdsætte genialiteten bag.


4 kommentarer:

  1. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal læse den. På den ene side vil jeg gerne beholde mit indtryk af den første bog intakt, på den anden side er jeg også ret nysgerrig... *argh...*

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
  2. Jeg glæder mig sådan til at læse den - men jeg skal først have læst "Dræb ikke en sangfugl" (som jeg også glæder mig rigtig meget til). Jeg håber på, snart at kunne komme igang.

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Jeg har netop færdiglæst den, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal synes. Jeg nød bogen i grove træk, men alligevel er der noget galt med bogen.

    SvarSlet
  4. Jeg er lige gået i gang med den :-)

    SvarSlet