lørdag den 25. juli 2015

Heart of Darkness af Joseph Conrad



Over Thamsen i England er himlen mørk og truende. På en af de mange både i floden er en gruppe sømænd samlet omkring Charles Marlow, der beretter om sin rejse, som kaptajn på en dampbåd, ind i Afrikas midte. Fortællingen udvikler sig dog hurtigt fra blot at være en rejseberetning til at være en fortælling om en mørk og dyster besættelse. Hvor end Marlow befinder sig, nævnes konstant Mr. Kurtz - en karakter omgærdet af mystik og uro. I takt med at Marlow når dybere ind i Afrikas jungle, ændres billedet af Mr. Kurtz, og dette billede kulminerer i det endelige møde med ham. 

Plottet i Heart of Darkness er meget simpelt, men alligevel er det en kringlet affære at læse. Rammefortællingen, der foregår i London, vikles ind i Marlows fortælling, der samtidig springer frem og tilbage i tiden og indeholder små hentydninger til fremtidige begivenheder. 

"No, it is impossible; it is impossible to convey the life-sensation of any given epoch of one's existence, that which makes its truth, its meaning, its subtle and penetrating essence. It is impossible. We live, as we dream, alone."

Marlows beskrivelser af den tunge, fugtige luft, de summende myg, bådens skvulpen og det uendelige mørke der truer fra hver sides bred giver en klaustrofobisk følelse, mens sammenfiltrede mørke kropsdele og sultne, udhungrede matte øjne befinder sig overalt bag junglens tætte buskads. 

"We penetrated deeper and deeper into the heart of darkness. It was very quiet there. At night sometimes the roll of drums behind the curtain of trees would run up the river and remain sustained faintly, as if hovering in the air high over our heads, till the first break of day. Whether this meant war, peace, or prayer we could not tell."

Heart of Darkness er en meget mørk og dunkel roman. Sproget er kringlet og mystisk, der er ingen forløsning eller forklaring, men blot en beretning. Mr. Kurtzs besættelse og Marlows besættelse er vidt forskellige, og dog er de begge vokset ud af et mørkets frø. På trods af det, formåede Heart of Darkness aldrig at formørke mit sind, mens jeg læste. Besættelsen nåede ikke længere end til papirets sider, og derfor var det også med en let bitter skuffelse, at jeg lagde den fra mig. Det er sjældent, jeg oplever, en filmatisering bedre end dets litterære ophav, men Apocalypse Now, som i nogen grad er baseret på Heart of Darkness var en meget mere mindeværdig og intens (og cirka ligeså lang) oplevelse.


2 kommentarer:

  1. Jeg læste den sidste år, og jeg var virkelig overrasket over hvor lang så kort en bog kunne føles. Den var slet ikke mig, selvom den er et vigtigt stykke litteratur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan du have ret i. Det er sådan en skam. Jeg havde så høje forventninger til den, da jeg som regel elsker disse mørke beretninger. Men sådan går det jo.

      Slet