tirsdag den 28. juli 2015

Boglig opgørelse for første halvdel af 2015

Der er mange måder, hvorpå man kan opgøre et år: som regel er det ud fra vigtige begivenheder såsom fødselsdage, bryllupper, koncertoplevelser, begravelser, udflugter og rejser, men når man bruger meget af sin tid fordybet i bøger, udgør de også en stor del i årsopgørelsen. Derfor vil jeg nu, efter cirka et halvt år, lave et lille tilbageblik på nogle af de litterære oplevelser de første seks måneder af 2015 bestod af.


Jeg startede året med det lille, geniale teaterstykke "Lady Windermere's Fan" af Oscar Wilde. Det styrkede mig blot i min beslutning om at læse alt i Wildes forfatterskab. I februar færdiggjorde jeg derfor The Complete Illustrated Works of Oscar Wilde, og det var næsten med tårer i øjnene, at jeg måtte indse, at der ikke var mere ulæst guld af hans. 


Efter et halvt års spændt venten fik jeg endelig lov til at læse min søde venindes roman, Debil tur retur, da den blev udgivet i foråret. Det var en stor oplevelse, og jeg synes virkelig, at hun har skrevet en fantastisk roman. 



Derudover fik jeg endelig taget mig sammen til at læse det tredje bind af Ringenes Herre færdig, hvilket var noget af en skuffelse. Men samtidig genopdagede jeg også Neil Gaimans eventyrlige pen i Stardust, en roman der er ligeså magisk, som den ser ud! Og jeg læste om en af mine musikalske heltes oplevelser med at vokse fra ukendt musiker til verdenskendt stjerne i Alex James: bit of a blur



Da jeg var i London købte jeg et lille udvalg af Penguins små sorte klassikere, og dem bruger jeg nu en hyggelig stund med fra tid til anden. Jeg skal bestemt ud og inverstere i flere af dem. 


Derudover fik jeg læst Lars Movins beatantologi færdig, og selvom det virker umuligt at blive indviet fuldstændigt i denne bredtfangende litterære strømning, så udvidede den alligevel min horisont. 


Tilsidst skal Harper Lees nyudgivne roman Sæt en Vagtpost ud selvfølgelig også nævnes. Efterfølgeren på så stor og fantastisk en roman var yderst interessant at læse, og selvom man kan mene det er en ærgerlig afslutning, synes jeg alligevel, at romanen gør noget helt originalt, som man kun kan beundre den for. 



Hvad er de bedste eller værste bøger, du har læst i år? Hvilke har sat sig bedst fast i hukommelsen?

5 kommentarer:

  1. Åh, Oscar Wilde!

    De bedste bøger jeg har læst i år er so far I Capture the Castle, Station Eleven og Jeanette Winterson's Why Be Happy When You Could Be Normal? Den værste har nok været Læserne i Broken Wheel Anbefaler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, han er skøn!

      Jeg har faktisk ikke læst nogle af dem, du nævner. Er det noget, du tror, jeg også vil synes om? Jeg synes, jeg ser "I Capture the Castle" overalt for tiden.

      "Læserne i Broken Wheel Anbefaler" var jeg også lidt skuffet over. Det var som sådan hyggeligt nok at læse den, men så heller ikke mere end det. Og så var plottet lidt for gennemskueligt. Ærgerligt.

      Slet
    2. Det tror jeg bestemt - især I Capture the Castle. Winterson-bogen er hendes erindringer - der vil jeg anbefale hendes roman 'Oranges Are Not the Only Fruit" - den er en god intro til hendes geniale forfatterskab :-)
      Station Eleven er et godt valg, hvis man er i humør til en lidt mere anderledes dystopia. Jeg var så heldig at få lov at være med til et Google-hangout-interview med forfatteren: http://bookwormscloset.com/station-eleven/

      Slet
  2. Herligt tilbagebliks indlæg. Jeg synes "Gør det noget, jeg støvsuger imens?" som jeg har hørt på lydbog, på e reoles appen. Det har været årets overraskelse, fordi det er nogle meget sjove, kloge og interessante betragtninger og dialoger, man får lov at opleve om kvindeproblemer, kvindelist og kvindedumhed i fjol og alvor (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for, at du synes!

      Det lyder som om interessant bog! Jeg bruger også ereolens app engang i mellem, så jeg tror da lige, jeg vil tjekke den ud! Jeg trænger også ret meget til at støvsuge, så det kan være jeg skal gøre det samtidig ;-)

      Slet