mandag den 22. juni 2015

The Social Media Book Tag


Det er ikke så tit, jeg er med på denne form for book tags, men både Louises og Amandas var ret interessante at læse, så jeg fik altså også lyst til at være med. 


Twitter: Favorite short book




Det satiriske essay A Modest Proposal af Jonathan Swift er noget af det skøreste, jeg har læst. I essayet foreslår han, hvordan de fattige irere kan komme over hungersnøden og undgå flere økonomiske problemer ved at sælge deres børn som føde til de rige. Det er absurd, hårdt og ekstremt gennemført. 






Facebook: A book that everybody pressured you to read



Der var som sådan ikke noget direkte pres, men da The Fault in our Stars af John Green udkom, var det som om, internettet eksploderede af hyldester til denne bog og næsten tvang mig til at læse den. Jeg var knapt så begejstret, men det er jo en anden sag. 




Tumblr: A book you read before it was cool



Måske er det lidt snyd, at sige F. Scott Fitzgeralds The Great Gatsby, fordi den har været populær i mange, mange år. Alligevel har den oplevet en renæssance hos et bredt publikum efter den nyeste filmatisering, og jeg føler derfor, at jeg var bare lidt forud, fordi jeg læste den flere år før det.




Instagram: A book that was so beautiful you had to instagram


Jeg kunne ikke andet end at dele den smukke simpelhed ved The Hilliker Curse: My Pursuit of Women  af James Ellroy på Instagram. Den er så fin. 








YouTube: A book you wish would be turned into a movie




Ah, den er svær. Som regel har jeg det ambivalent med filmatiseringer af bøger, især når det er bøger, jeg holder meget af. Der er så meget, der kan skuffe. Jeg tror dog, at en filmatisering af Donna Tartts Den lille ven kunne være ret interessant. Jeg ville nødig være den, der skulle lave den, men jeg tror bestemt der er muligheder inden for den lidt mere eksperimenterende filmgenre. 





Goodreads: A book that you would recommend to everyone



En mand der hedder Ove af Fredrik Backman. Den er så god og charmerende og så er den fyldt med hjertevarm humor. Den er let at læse, og endnu lettere at holde af. 

1 kommentar:

  1. Det er et ret hyggeligt tag. :)
    Jeg kan desuden godt forstå, hvorfor du blev nød til at instagramme 'The Hilliker Curse', for hvor er den dog bare flot!

    SvarSlet