tirsdag den 7. april 2015

Stardust af Neil Gaiman



Da jeg sidste år læste Neil Gaimans romaner Neverwhere og The Ocean at the end of the lane, troede jeg, at jeg havde regnet Gaiman ud. Jeg var overbevist om, at jeg forstod hans forfatterskab, hans fiktion og hans fantasi, og at han ikke ville kunne overraske mig. Stardust ikke bare overraskede mig, den forbløffede,  overvældede og rørte mig.


Tristan Thorne bor i den stemningsfulde by Wall, men han føler alligevel ikke helt, at han hører til der. Wall skiller den virkelige verden og den magiske verden, Faerie, fra hinanden, og selvom beboerne i Wall er nægtet adgang til Faerie, så får de alligevel, hvert niende år, en lille smag på den magi, der ligger hinsides deres forstand, når det omdiskuterede Faerie Market kommer til byen. Det er under et sådan marked, at Tristan bliver til, da hans far møder en smuk, slavebunden kvinde. Ni måneder senere bliver en kurv med et spædbarn skubbet ind gennem et hul i muren til Wall, og her får Tristan lov at vokse op og forelske sig. Som alle de andre unge mænd i Wall retter han kærligheden mod den smukke og uopnåelige Victoria, der en aften i spøg, efter at have set et stjerneskud, lader ham vide, at hun vil gifte sig med ham, hvis han bringer hende netop den faldne stjerne. 

"I am the most miserable person who ever lived," he said... "You are young, and in love," said Primus. "Every young man in your position is the most miserable young man who ever lived." 


Tristan begiver sig herefter ud på en eventyrlig færd i Faerie, hvor han møder alverdens magiske væsener, og han erfarer, at han ikke er den eneste, der leder efter den faldne stjerne. Hans eventyr bliver en dannelsesrejse, som vi får lov at følge. 

"Are we human because we gaze at the stars, or do we gaze at the stars because we are human?" 

Stardust er en enestående fortælling. Strukturen og de magiske elementer foreslår et traditionelt eventyr, men alligevel er det et utrolig utraditionelt eventyr. En sær form for realisme er hele tiden knyttet til eventyret, hvilket især er bemærkelsesværdigt i portrætteringen af kærligheden i eventyret. Kærlighed og forelskelse er elementært i fortællingen, men får aldrig lov til at dominere fortællingen og beskrivelserne af disse følelser er simple og bringer på ingen måde kærligheden op på en piedestal. Slutningen er ligeledes overraskende anderledes og realistisk, hvilket giver eventyret et interessant twist, som jeg synes er fantastisk.

Stardust er et eventyr alle vil kunne læse og holde af, børn såvel som voksne. Jeg blev ofte forundret over, hvorledes eventyret synes at påtale eller afspejle elementer eller følelser fra mit eget liv, og det på trods af, at det foregår i en verden med hekse og talende træer. Det er uden tvivl endnu en af fortællingens styrker. Gaiman har skrevet en fantastisk og sindssyg smuk fortælling, og jeg nød hvert sekund af den. 

"She tried to slow her breathing, hoping somehow to make this moment last forever."

2 kommentarer:

  1. Det er virkelig en vidunderlig bog - og såååå smuk udgave!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er virkelig noget nær perfektion! Jeg kunne ikke lade være med at tænke på din lille glædesdans over den, hver gang jeg læste noget smukt i den.

      Slet