søndag den 15. marts 2015

Ringenes Herre: Kongen vender tilbage af J.R.R. Tolkien


Det er et år siden, jeg slap fortællingen om ringenes herre efter at have læst andet bind i trilogien færdig, og det var først i forrige uge, lysten til at fortsætte vendte tilbage. Det har været noget af en rutschebanetur at læse fortællingen om ringen. Første bind efterlod mig dybt skuffet (læs anmeldelsen her), mens andet bind vækkede en ny interesse i de fantastiske nye væsener og karakterudviklinger (læs anmeldelsen her). 

Da andet bind slutter, er Frodo blevet taget af orker, og Sam er ved at give op, de resterende af det selskab, de to hobbitter dragede afsted med i fortællingens begyndelse, er på vej mod krigens begyndelse og midtpunkt. Efter Sam har reddet Frodo, bliver deres sidste rejse med ringen trukket ud i et uendeligt langdrag. De sulter, er tørstige, trætte og forslåede, og Frodo tynges voldsomt af ringen.  Mørket omkring dem bliver tungere og tungere, deres bestræbelser på at nå frem bliver mere og mere desperate og de er ofte tæt på at opgive fuldstændigt. Alt dette formår Tolkien at forklare på få sider, men vælger alligevel at bruge et hundrede sider på det. Sideløbende med Frodo og Sams historie følger vi krigens langsommelige optakt og begyndelse. Det der burde have været en intens spændingsopbygning havde den absolutte modsat effekt på mig, og jeg kedede mig bravt af flere omgange. 

Da hobbitterne endelig når deres mål, og ringens ødelæggelse er fuldendt, var jeg blot halvvejs inde i romanen, og den resterende halvdel er en kvalmende sød afslutning med overdådige måltider, gaver og overlykkelige taksigelser. Forløsningens magi gik mig fuldstændig forbi og blev i stedet til en klichefyldt historie, der blot virkede som Tolkiens frygt for at give slip på dette enorme univers. Det sidste slag i Herredet virkede unødvendigt og svagt efter deres lange og hårde kamp, og det var først på de allersidste ti sider, hvor Frodo, Bilbo og Gandalf sejler afsted sammen, at jeg genfandt lidt af den magi, jeg savnede.  

Kongen vender tilbage var en skuffelse, og en kedsommelig en af slagsen. Jeg må nok erkende, at Ringenes Herre-trilogien aldrig formåede at fortrylle mig, som den har fortryllet tusindevis af andre. 



1 kommentar:

  1. Du er ikke alene, jeg var heller ikke super fan af serien - men nu er den læst (og det bliver den ikke igen!) :-)

    SvarSlet