onsdag den 21. januar 2015

Tema #22 Når kendte pludselig er forfattere

Det er ikke unormalt, at skuespillere, musikere eller diverse ungdomsstjerner udgiver selvbiografier. Selvbiografier giver en helt unik form for indsigt i andre menneskers liv, og det skal man bestemt ikke kimse ad. Det er nu heller ikke selvbiografien, dette indlæg skal handle om, men i stedet de fiktive bøger, som følger i kendissernes kølvand, og som pludselig gør dem til "rigtige" forfattere.

Jeg ved ikke, hvornår eller hvordan idéen opstod, men en dag besluttede Keith Richards, fra The Rolling Stones, sig for, at han var børnebogsforfatter, og han skrev romanen Gus and Me. Romanen tager udgangspunkt i Richards egen barndom og i hans forhold til sin bedstefar, der lærte ham om den musik, der senere skulle udgøre en stor del af Richards liv. Bogen kan derfor læses som et selvbiografisk indblik i en rockstjernes barndom. Men faktum er, at han har skrevet en roman til børn. En af vor tids største rockmusikere, en mand, der har taget og sniffet alverdens former for stoffer, heriblandt sin egen fars aske, er nu børnebogsforfatter. Hvis jeg kommer til at læse denne bog, bliver det højest sandsynligt for at få et indblik i Richards barndom og ikke i forbindelse med højtlæsning for børn. For hvad gør egentlig  Richards i stand til pludselig at kunne skrive børnebøger? En lille, lille del af mig, kan ikke lade være med at tænke, at han udnytter sin kendthed. Jeg elsker The Rolling Stones, og jeg har altid ment at Keith Richards er sindssygt sej og dygtig, men det gør ham ikke nødvendigvis til en god børnebogsforfatter.



Et andet eksempel på en kendis, der pludselig er blevet forfatter er David Duchovny. De fleste kender ham nok enten for X-Files eller Californication, hvor han spiller en nyfortolket Bukowski. Til marts udgiver han romanen Holy Cow om koen Elsie, der opdager at hendes skæbne er at blive slagtet og spist, hvorefter hun beslutter sig for at flygte til Indien, hvor hun forhåbentligt kan leve i fred. 

I modsætning til Richards bog, hvor det er min interesse i ham som personlighed, der ville få mig til at læse den, så er min interesse andetsteds i dette tilfælde. Duchovnys roman lyder faktisk virkelig spændende og interessant, og jeg kommer uden tvivl til at læse den for bogens egen skyld og ikke for forfatterens. Her er forresten hans egen introduktion til bogen, hvor han også fortæller om nogle andre meget lovende karakterer. 


Det er selvfølgelig muligt at Duchovny også udnytter sin kendthed, men af en eller anden årsag påvirkes jeg af, at jeg ved, at Duchovny  studerede Engelsk på Yale University og har vundet flere priser dengang for sin poesi. Derudover synes jeg, at hans egen introduktion til bogen afspejler megen overvejelse og gennemtænkthed om et emne, som på ingen måde afspejler ham selv som personlighed, som Richards bog gør. 

Måske er det urimeligt at dømme folk ud fra den slags kriterier og viden, især når man ved, at det ikke nødvendigvis kræver en litteraturpræget uddannelse at blive forfatter. Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg er rimelig eller ej, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at dømme en smule, når etablerede skuespillere eller musikere pludselig gør et sidespring og forsøger sig med en sideløbende karriere som forfattere. 

Kender I andre eksempler på kendte, der pludselig er blevet forfattere? Dømmer I også lidt, eller synes I, jeg er fuldstændig uretfærdig i mine forskellige vurderinger af Richards og Duchovny? 

4 kommentarer:

  1. Jeg vil ikke påstå, at du er fuldstændig uretfærdig i dine vurderinger, da jeg også dømmer, når jeg ser visse kendte pludselig har udgivet en bog, men jeg bider især mærke i at du kalder det et 'sidespring', når etablerede skuespillere, musikere, etc. vælger at blive forfattere og at du vurdere ud fra deres uddannelsesbaggrund? (eller er det mig der misforstår noget?) — Dét synes jeg er lidt unfair. Jeg betragter det nemlig ikke altid som et sidespring, men mere en udvidelse af det disse mennesker lever af: at være kreative og udtrykke sig.

    Selvfølgelig er der mange, der udnytter deres kendthed ved at udgive en bog og udelukkende gør det i forsøg på at styrke deres image og tjene penge, og det er nok derfor, at vi måske er dømmende: fordi man måske har en forventning om at alle kendte gør alt med deres image i baghovedet, men i sidste ende, tror jeg ikke altid, det er tilfældet. Faktisk tror jeg, at den trend er aftagende og at flere kendte med en egentlig passion for litteratur, og et ønske at forsøge sig med skrivning, er på vej frem. Som sagt, det er en udvidelse af deres kreative arbejde.
    Men det kan også bare være mig, der er lidt naiv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nadia,

      Ja, jeg er nok lidt uretfærdig. Jeg kender jo ikke de nævnte personer personligt - hvis jeg gjorde, var det måske lidt mere retfærdigt at dømme og vurdere dem, som jeg har gjort her. Men jeg er glad for, at det skabte en reaktion, for jeg synes virkelig det er et interessant emne.

      Under alle omstændigheder, så er jeg enig med dig i, at et "sidespring" nok er et forkert ordvalg, for jeg kan sagtens se hvad du mener med, at bare fordi de udtrykker sig på en anden måde, så behøver det ikke være for at udnytte deres berømthed, men måske netop en udvidelse af deres kreative liv. Jeg synes din pointe er virkelig god i forhold til deres kreative arbejde, og jeg er fuldstændig enig med dig. Men jeg synes alligevel det er lidt underligt, når kendte ud af det blå "springer ud" som forfattere.

      Nå ja, og så vil jeg lige nævne, at jeg selvfølgelig bestemt ikke mener, at en uddannelse er et godt nok grundlag til at vurdere en forfatter. Som jeg skriver, så er det bestemt ikke nødvendigt at have en uddannelse for at blive en dygtig forfatter, men jeg synes, i Duchovnys tilfælde, at det er en fordel for ham, fordi jeg, udfra min viden om hans litteraturstudier, ved at han altid har haft en passion for sprog og litteratur, og det er måske mere det der gør, at jeg er positivt stemt. Mit kendskab til passionen altså, og ikke så meget uddannelsen.

      Slet
    2. Det er nemlig et virkelig interessant emne.

      Jeg har ikke læst særlig mange bøger skrevet af berømtheder, men jeg er enig i, at det virker underligt, de udgiver bøger, fordi det er uventet, taget deres image i betragtning. Det hele er nok et prestigespørgsmål, ikke fordi vi nødvendigvis er snobbede, men fordi det strider i mod hvad vi forbinder med berømtheder, der er kendte fra underholdningsbranchen. Så jeg tror du har ret i at Duchovsky og andre forfattere, hvor passionen omkring litteraturen ikke er til at tage fejl af fra start, har en fordel. især når det kommer til læserens idé om forfatterens hensigt og troværdighed. — Det er bare mere tiltalende, når man som læser selv har en passion for litteratur.

      Slet
  2. Jeg ved at Madonna har lavet børnebøger. Men det er ikke noget jeg har tænkt over før.

    Hvis jeg er dømmende så er det nok mest ved biografier. I min verden er det mest når man er gammel og har noget "vigtig" at fortælle.

    Jeg vil gerne tro godt om mig selv og give bogen en chance men jeg ved det faktisk ikke.

    SvarSlet