mandag den 26. januar 2015

Gulliver's Travels af Jonathan Swift



I denne satiriske parodi af rejsefortællinger hører vi om Lemuel Gullivers oplevelser. Romanen er opdelt i fire afsnit, der afbilder hver sit samfund. Gullivers første eksotiske oplevelse opstår ved et uheld, da skibet, han er ombord på, kæntrer. Han bliver skyllet op på land, hvor han bliver taget til fange af den lokale befolkning. Han erfarer, at dette samfund, som kalder sig Lilliput, består af en enorm befolkning bestående af miniaturemennesker. Gullivers størrelse kommer ham til gavn, men giver ham samtidig en række problemer, der resulterer i, at han må flygte fra landet. Han vender hjem til London i god behold, men tager hurtigt videre på sit næste eventyr, der, ligesom det første, opstår ved et uheld. På denne rejse møder han et nyt folkefærd, et folkefærd der består af mennesker så store som bjerge. Kongen og hans familie tager god hånd om Gulliver og opbevarer ham som deres elskede kæledyr. På den måde rejser Gulliver fire gange ud i verden, og hver gang vender han tilbage med vildere og vildere historier. 

"The tiny Lilliputians surmise that Gulliver's watch may be his god, because it is that which, he admits, he seldom does anything without consulting."

Swift skriver utrolig udførligt, og hvert samfund Gulliver oplever bliver beskrevet ned til den mindste detalje, og det er endda på trods af de konstante kommentarer undervejs om, hvor meget han i virkeligheden udelader for læserens skyld. Denne udførlighed kan være ekstremt komisk, for eksempel morede jeg mig meget over, at Gulliver, i mangel på bedre, slukker en ildebrand i Lilliput ved at tisse på bygningen. Samtidig kan den være utålelig og langsommelig at læse sig igennem, når det for eksempel handler om et samfunds styre gennem tiden. Denne ambivalens er  også gennemgående for min overordnede oplevelse af romanen, der konstant springer mellem finurlige påfund og usandsynlige mærkværdigheder, mellem et hastigt tempo og et langsomt tempo og mellem lange udpenslede scenarier og korte uforklarede begivenheder, der stadig står hen i det uvisse. 

"This made me reflect, how vain an attempt it is for a man to endeavor to do himself honor among those who are out of all degree of equality or comparison with him."

Første halvdel af romanen, der består af rejsen til Lilliput og Brobdingnag (som kæmpernes land kaldes), kunne jeg uden tvivl bedst lide. Tematikken omkring størrelse som noget relativt er spændende. Gulliver når at lære styrkerne og svaghederne ved at være meget stor og ved at være meget lille, og Swift har gjort sig nogle vanvittigt gode iagttagelser. Swift gør sig også tanker over den ideelle samfundsform - og om der overhovedet findes sådan en, og om godt og ondt, alt sammen på baggrund af sit eget skiftende miljø. På Gullivers tredje rejse begyndte jeg at miste min tålmodighed. Selvom miniaturemennesker og kæmper er langt fra den verden, vi kender, blev det hele lidt for meget af det gode, da Gulliver på sin tredje rejse ankommer til en flyvende ø og på sin fjerde bliver en del af et samfund, hvor hestene er det dominerende væsen. De geniale iagttagelser blev ved med at dukke op, men det overordnede historieforløb mistede jeg interessen for. 

"Undoubtedly philosophers are in the right when they tell us that nothing is great or little otherwise than by comparison."


Hvis du kan lide udpenslede rejsefortællinger med overnaturlige dimensioner, er denne bog uden tvivl noget for dig. Derudover henvender denne bog sig også til dig, der er til en satirisk stemme og er interesseret i diskussioner omkring religion og samfundsstyre. 



1 kommentar:

  1. Ah, ja. Jeg har det på akkurat samme måde med Swifts bog. Den ER god, sjov, sarkastisk og sigende for datidens samfundsopbygning, men åh hvor er den repetitiv og unødvendigt uddybende.

    SvarSlet