tirsdag den 13. januar 2015

Debil Tur Retur af Sabina Erbillor

For omkring et halvt år siden mødtes jeg med en veninde til en kop kaffe, og hun fortalte mig, at hun i januar 2015 ville få udgivet sin første roman ved forlaget Samleren ved Rosinante. I fredags udkom romanen, og i går fik jeg endelig et eksemplar i hånden, som jeg derefter slugte i én mundfuld. Sabina er min gode, gode veninde, og vi har efterhånden mange år og oplevelser på bagen, derfor kan jeg ikke love, at denne anmeldelse er fuldstændig subjektiv. Hvis den er en smule farvet, er det kun fordi, jeg holder utrolig meget af forfatterinden.




I Debil Tur Retur præsenteres vi for Eskild. Eskild er 24 år, og han er verdensmand og supercyklist. Han bor hos sin mor, som han konsekvent kalder Else Johansson, og med sin søster Helene, som netop er blevet single og har kærestesorger. Eskilds ven, Boris, er glad for damer, og hos ham møder Eskild en dag Anne, som er så smuk, at han får lyst til at ødelægge hende. Eskild er kærester med Pernille, men han vil helst ikke tænke på det. Boris og Eskild beslutter sig for at tage på en kanotur til Norge, som ender i en kold og våd oplevelse. 

"Jeg tænker på, om tilfredshed er lig med lykke. Jeg spørger Bedste om det. Bedste fnyser og siger, at lykke er noget, reklamebranchen har opfundet, og da hun var ung, var der ingen, der talte om lykke. Og da hun var ung, var der ingen, der havde brug for lykke."

Romanen handler om Eskild. Og selvom Eskild umiddelbart virker  kølig, uromantisk, hård i munden og blottet for empati, så er han smuk som bare pokker. Eskild går rundt i verden og tænker store tanker formuleret i simple ord. På trods af sine skævheder hviler Eskild alligevel, på en finurlig og charmerende måde, i sig selv. Og Pernille indrømmer da også, selvom deres forhold er noget af en fiasko, at hun godt kan lide "hans mærkelige og uhøjtidelige facon". Han er ikke påvirket af omverden, og han forsøger ikke at indordne sig i samfundets kasser, han vil bare gerne være verdensmand. Eskild portrætterer et persongalleri, en portrættering, der siger mere om Eskild end om personerne, han portrætterer. Smukke Anne er smuk og uopnåelig, også selvom hun ignorerer ham. Helene er 26 år og grim, så hvem vil egentlig være sammen med hende? Faderen er død, måske af en fødselsdepression efter Eskilds fødsel, hvilket, ifølge Else Johansson, ikke passer. Som erstatning for en far fik Eskild hamsteren Pumba, der var usædvanlig tam, og som måske fik kræft i numsen. Og så er der selvfølgelig Kommando Torben, der kan komme på kommando, og som i bund og grund bare er træls. Og Bedste, som forærer Eskild en bog, hvor man i stedet for at finde Holger, skal finde Jesus. 

"Jeg bryder mig faktisk ikke om den måde, Jesus forgudede sin far på. Jeg kan mærke med mit stærke verdensmandshjerte, at Jesus ikke er en verdensmand. Det er hans far til gengæld. Og dog vil jeg måske mene, at Gud er trinnet højere end verdensmand. Det er selvfølgelig også kun fair, at jeg ikke skriver Gud på min liste."


Romanen opstiller en række situationer, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde. Eskilds ligefremhed og ærlighed skaber en komisk effekt, men samtidig har man lyst til at give Eskild en ordentlig krammer og fortælle ham, at alt nok skal gå. Eskild er fantastisk menneskelig med alle sine fejl og mangler, og han er en fornøjelse at følge.


Debil Tur Retur skal du læse, hvis du godt kan lide ærlige, skæve eksistenser og hverdagslitteratur. Romanen består af et charmerende væld af personligheder, skarpe observationer og en skøn nede-på-jorden attitude, hvilket i sig selv er en god nok grund til at læse den, men læs den, mest af alt, for Eskilds skyld. 



4 kommentarer:

  1. Subjektiv anmeldelse eller ej, så lyder den virkelig god! :D Kan det passe, at den minder lidt om nogle af Erlend Loes bøger? Altså, med den der finurlige, underspillede humor?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina.

      Det er jeg glad for at høre! Jeg synes også, den er fantastisk!

      Før jeg læste romanen, dengang jeg ikke vidste andet end, at Eskild var verdensmand og supercyklist, og at han skulle på kanotur til Norge, der tænkte jeg også, at den måske ville minde en smule om Erland Loes romaner. Men da jeg læste den, viste det sig, at den bare er noget helt, helt andet. Jeg har kun læst en enkelt af Loes værker, så jeg er på ingen måde ekspert, men jeg synes faktisk ikke, de minder om hinanden :-)

      Slet
  2. Hvor lyder den virkelig god! Den ryger direkte på min TBR-liste, for jeg er fuldstændig sikker på, den vil kunne undeholde mig rigtig meget i et par ellers kedelige aftentimer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Yay! Det er dejligt at høre, Simone. Du må endelig, endelig melde tilbage, hvad du synes om den, når du får den læst.

      Slet