lørdag den 6. december 2014

En stor stak bøger og et mål



Der er så mange bøger, jeg gerne vil læse, og somme tider klapper fælden, hvilket resulterer i, at enten postbudet eller jeg selv må slæbe på tunge poser og pakker. Min kæreste synes jeg er en smule fjollet, og min bankkonto synes, jeg er noget så dum. Selv elsker jeg disse nye, smukke bøger, der står og stråler, mens de venter på at blive læst, og jeg elsker at sætte dem på plads på hylderne sammen med mine andre skatte. Som regel er jeg god til at læse bøgerne, i takt med at nye kommer ind af døren, men på det sidste har jeg ikke kunne følge med, og resultatet er en ordentlig stak ulæste bøger. Som I kan se på ovenstående billede, er det en god blanding af smukke klassikere og charmerende genbrugsfund. 

I samarbejde med min bankkonto, har jeg besluttet, at i stedet for at blive ved med at købe nye bøger, uden at få læst dem jeg allerede har stående, vil jeg gøre mit allerbedste for at læse disse bøger, før jeg køber nogle nye. Jeg ved allerede nu, at det bliver svært, men jeg glædes også ved tanken om, at få læst de bøger, som ufortjent har stået og samlet støv. 

Har I mon læst nogle af dem, og har I forslag til, hvor jeg skal begynde?






15 kommentarer:

  1. Jeg kender det godt. Jeg har indgået en aftale med mig selv om, at jeg må købe én ny bog hver gang, jeg har læst tre af de ulæste på hylderne. Indtil videre virker det ret godt, og jeg får læst en masse bøger, jeg længe har glædet mig til at læse (til gengæld kommer jeg næppe på biblioteket de næste måneder... ;-)).

    Jeg mindes, at 'Jane Eyre' og 'De Elendige' var mine bedste læseoplevelser ud fra det udvalg, du har taget billede af.


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også ret smart! Så får du både læst alle de bøger du har stående, samtidig med, at du får lov til at forkæle dig selv lidt fra tid til anden.
      Har du mange ulæste bøger endnu?

      Tak for forslag! Jeg tror jeg vælger Jane Eyre! :-)

      Slet
    2. Alt for mange! :D
      Kender ikke det præcise tal, men over 30, og det synes jeg er for mange. Har i løbet af i år hamstret en del bøger i serier, jeg læser - uden dog at få dem læst undervejs, så nu vil jeg gøre en indsats for at nedbringe mængden af ulæste bøger.

      Mvh.
      Den lille Bogblog

      Slet
  2. Åh, hvor er det også en dejlig stak du har fået købt dig. Jeg kan spore mange af mine favoritter på billedet, så du har helt sikkert noget at glæde dig til! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er virkelig også mange af dem, som jeg glæder mig meget til at læse!

      Slet
  3. Sådan en aftale tog jeg også med mig selv tidligere i år, og det er gået ret godt! Jeg har planer om at fortsætte med en revideret udgave i 2015 så jeg kan få læst en masse ulæste bøger fra hylderne, men også bare fortsætte stilen med at tænke lidt mere over mine bogkøb. :)

    Jeg læste "De Elendige" i sommers, den er klart anbefalelsesværdig! Oliver Twist var jeg også glad for, men ingen af dem er helt i den letlæste ende af skalaen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det fedt, at høre, hvordan det er gået for andre med sådan et fortsæt. Specielt når det, som her, er gået rigtig godt! Har du mange ulæste bøger tilbage endnu?

      Tak for forslag! De Elendige står højt på listen, så den læser jeg uden tvivl snart. Oliver Twist tror jeg, jeg gemmer til januar, hvor jeg har lidt mere "luft" i programmet ;-)

      Slet
  4. Åh, hvor er det nogle smukke udgaver af "Krig og fred"!
    Jeg kan se du har anskaffet dig "Things Fall Apart" til 2. semester - den er virkelig god og hurtigt læst, så det er måske en idé som startsted? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke? Jeg købte dem brugt til 50 kr! De er SÅ fine, med guldkanter og masser af illustrationer.

      Yep, både den og alle de andre - Hard Times, Gulliver's Travels, The Canterbury Tales og The Turn of The Screw. Det er dejligt at høre, at "Things Fall Apart" er let at gå til, men jeg tror, jeg vil udnytte den kommende "ferie" til at læse de lidt tungere værker, så det bliver lettere i løbet af semesteret ;-)

      Slet
  5. Sikke mange smukke og dejlige bøger! Jeg elsker Jane Eyre, så den vil jeg da foreslå, skal være en af dem du begynder med, jeg læste den på en dags tid, fordi jeg blev så opslugt af historien :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! I er mange, der har anbefalt Jane Eyre, så jeg tror, det bliver den, jeg læser nu! :-)
      Det er imponerende, at du læste den på én dag, den er da forholdsvis lang? Men jeg håber, jeg bliver ligeså opslugt, som du gjorde.

      Slet
  6. Åh, så smukt du har arrangeret bøgerne!

    Jeg var ret vild med Bogtyven, som jeg læste for et års tid siden. Ellers kan jeg se, der er flere af bøgerne, jeg også har på min tbr-liste :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!

      Hvor hyggeligt, måske vi ender med at synkronlæse nogle af dem? Det kunne hvertfald være sjovt!

      Slet
  7. Åh, så mange gode bøger du går i møde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også som et lille barn!

      Slet