søndag den 2. november 2014

The Hobbit af J.R.R. Tolkien

Under efterårets readathon læste jeg J. R. R. Tolkiens The Hobbit, som jeg havde valgt til lejligheden på grund af det store eventyr, jeg vidste, jeg havde i vente. 



I The Hobbit bliver man taget med på en rejse sammen med den lille madglade hobbit, Bilbo Baggins, troldmanden Gandalf og tolv nævenyttige dværge. Bilbos opgave er at hjælpe de tolv dværge med at besejre Smaug, en stor drage, som har overtaget dværgenes hjem og deres enorme mængde guld i Det Ensomme Bjerg. Før dette kan lade sig gøre, må de dog først rejse en lang og farlig vej, for at nå frem til bjerget. På deres vej bliver de overraskede af sultne trolde, uhyrlige ulve, forføriske elvere, edderkopper i uoverskuelige dimensioner og de dødbringende orker, men undervejs møder de også mere gemytlige og venlige sjæle, som hjælper dem på vej. 

"'I am looking for someone to share in an adventure that I am arranging, and it's very difficult to find anyone.'
'I should think so - in these parts! We are plain quiet folk and have no use for adventures. Nasty disturbing uncomfortable things! Make you late for dinner!'"


Efter at have læst The Fellowship of the Ring og The Two Towers fra The Lord of the Rings-triologien var jeg en smule skeptisk overfor The Hobbit. Det langsommelige sprog og tempo, som jeg blev så træt af, da jeg læste de to første værker af triologien, frygtede jeg, ville være det samme i The Hobbit - men der tog jeg fejl. Udover at handlingen er meget mere koncentreret og intens, er eventyret også ekstremt underholdende. Det er gennemsyret af både alvor og humor, hvilket gør romanen spændende og læsevenlig. 

"Do you wish me a good morning, or mean that it is a good morning whether I want it or not; or that you feel good this morning; or that it is a morning to be good on?"

Det fantastiske ved denne roman er den gennemførte verden, som man som læser bliver en del af for en stund. Denne verden, som Tolkien har skabt, er bygget op omkring de smukkeste og grusommeste væsner, som dog har det tilfældes, at de er så udførte, at man skulle tro, at de virkelig eksisterede. Landskabets tætte og tågebelagte skove, dets flade enge, høje graner, dunkle dale og voksende bjerge tegner en fantastisk verden, som på mange måder minder om vores egen fantastiske verden - også når det kommer til de farer, der lurer overalt. Mange læser The Hobbit som en historie om første verdenskrig: om at forlade sit hjem og ufrivilligt rejse ud i en ukendt verden med ukendte farer. Jeg synes bestemt, at det er en spændende læsning og tolkning, men i sig selv er romanen et fantastisk eventyr, som sagtens kan stå på egne ben. 

Det var en smuk og eventyrlig rejse i de fantastiske aftentimer under readathon'et, hvor jeg var i et farverigt selskab med Bilbo, Gandalf og de tolv dværge, det var en skøn roman, der gav mig et blidt skub og den tiltrængte blod på tanden til at give mig i kast med den sidste roman i The Lord of the Rings-triologien. Sikke et eventyr!




18 kommentarer:

  1. Åh, hvor har jeg virkelig lyst til at læse den nu. Jeg havde egentlig ikke planer om at læse den indenfor den nærmeste fremtid. Men måske skulle jeg alligevel - din anmeldelse har i hvert fald lige givet mig mod på at begynde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for. Det er virkelig også en aldeles fin historie!

      Slet
  2. Den lille hobbit har en helt speciel plads i mit hjerte. Det er en fantastisk bog, som jeg har genlæst flere gange.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg sagtens forstå. Jeg kan sagtens forestille mig, at det er en roman, der er værd at genlæse!

      Slet
  3. Jeg har ikke læst noget af Tolkien endnu, synes han virker som et kæmpe projekt! Men måske jeg skulle give hobitten og ikke mindst Tolkien en rigtig chance.. Din anmeldelse giver mig hvert fald lyst

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil helt klart anbefale at læse The Hobbit før Ringenes Herre-triologien. Den er meget bedre ;-)

      Slet
  4. Jeg vil give dig ret i at det er noget nemmere at læse og jeg syntes faktisk at at Hobbitten er bedre end Ringenes Herre pga. sproget

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg bestemt også, hvilket jeg siger uden at have læst den sidste i Ringenes Herre. Men Hobbitten er meget mere fangende og spændende, både på grund af sproget, men også fordi handlingen er mere koncentreret, synes jeg.

      Slet
  5. Hobitten er en af mine yndlingsbøger. Jeg elsker simpelthen den måde Tolkien har fortalt den på, når han bryder ud af teksten og snakker til læseren. Fantastisk! ^^

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg godt. Det er virkelig fint, når han gør det!

      Slet
  6. Jeg kan ikke vente med at læse Hobbitten her i efterårets mørke! Jeg har kun læst starten, så nu må jeg se at få læst i den igen! :-)
    Mvh Sofie, The Little Book Corner

    SvarSlet
    Svar
    1. Den passer da også perfekt til efterårslæsning. Det er specielt her i de mørke måneder, at eventyrsfortællingerne virkelig er magiske.

      Slet
  7. Åh det er godt nok mange år siden, men ligesom dig er jeg lidt afskrækket af min (på mange måder fantastiske) men også langsommelige læseoplevelse med Ringenes Herre. Men nu får jeg lyst til at læbe Hobbitten.
    Og hvor er den fantastisk smukke udgave fra?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal på ingen måde lade dig afskrække af at læse Hobbitten på baggrund af Ringenes Herre. Det gjorde jeg jo, men det var en fejltagelse, for Hobbitten er meget lettere at komme igennem.

      Udgaven er fra forlaget Harpercollins. På Saxo står den til 180,- og det var vist også det jeg gav for den, da jeg fandt den i Bog og Idé.

      Her et et link til den på Saxo:
      http://www.saxo.com/dk/the-hobbit_jrr-tolkien_hardback_9780007487301

      Slet
    2. Tusind tak! Det skal være, den skal med i kurven næste gang.

      Slet
  8. Hvor er jeg glad for, at jeg har læst din anmeldelse af "Hobbitten"! Jeg nyder filmene, men jeg var overbevist om, at jeg var færdig med Tolkien i bogform, fordi jeg har haft det svært med Ringenes Herre-bøgerne (især efter at have læst "De To Tårne"), og selvom jeg før har hørt at "Hobbitten" har et andet tempo, så har jeg slet ikke været motiveret til at læse den efterfølgende. Nu tror jeg dog alligevel, at jeg vil lade den forblive på min læseliste, give den en chance, og hvem ved, måske ender jeg også med at vende tilbage til Ringenes Herre triologien og læse den sidste bog.

    SvarSlet
  9. Det forstår jeg virkelig til fulde. Jeg troede også selv, at Tolkien bare ikke lige var min kop te, men efter at være blevet anbefalet at læse Hobbitten på trods af mine dårlige erfaringer, kan jeg se, at jeg bare startede det forkerte sted i hans forfatterskab.

    Jeg håber virkelig, at du har samme oplevelse, når du læser den! :-)

    SvarSlet