torsdag den 6. november 2014

Fiktion eller virkelighed?



Når man træder ind i en boghandel og lader blikket glide fra hylde til hylde, er bøgerne som regel kategoriseret i genrer. I øjeblikket har krimi-genren ofte sit helt eget reolsystem, men derudover er de to typiske kategorier oftest blot "biografier" og "romaner". To overordnede kategorier, man normalt forbinder med henholdsvis fakta, historiske begivenheder og virkelige personer, og fiktion, opfundne karakterer, der udlever liv, som forfatteren selv har udtænkt, om det så end foregår i  et eventyrunivers eller i en parallel verden, til den vi lever i. Efterhånden er der opstået en hel del hybridformer, som placerer sig et sted midt i mellem de to kategorier, romaner som anvender biografiens egenskaber ved inddragelsen af virkelige begivenheder og personer og samtidig spiller på fiktionens utallige muligheder. Hvor skal disse hybrider placeres, og hvordan skal man læse og forstå dem? 

I de sidste par år har der været stort fokus på forfatterens rolle og funktion. Der er opstået nye begreber, der skal kunne beskrive udviklingen i litteraturen, en udvikling som måske delvist bunder i de mange sociale medier, som giver forfatteren helt andre muligheder for at interagere med sine værker og sine læsere. Selvfremstilling er blevet et keyword, for det er netop det, ikke blot forfattere, men vi alle, i bund og grund gør, når vi anvender medier som Facebook, Twitter og Instagram. Vi viser verden, hvordan vi gerne vil ses, og måske til tider, knapt så meget, hvordan vi faktisk virkelig ser ud. Man kan selvfølgelig tale om, at forfattere kan anvende selvfremstillingen på diverse medier til deres fordel,  men det er selvfremstillingen i deres værker, som interesserer mig mest. 

Selvbiografiens opbygning, hvor forfatteren er lig med fortælleren, som er lig med hovedpersonen, er blevet kombineret med romanens fiktionsfyldte univers - og sandhedsværdien er derfor blevet tværet godt og grundigt ud. Man kan ikke længere regne med noget, fordi grænsen mellem fiktion og virkelighed er forsvundet. Man kan forestille sig, at en form for fiktion er blevet placeret midt i virkeligheden, og at det er blevet efterladt til læseren, som selv må forsøge at forstå, hvad der egentlig foregår. Mange forfattere anvender identiteten som centrum for disse værker, og det er netop diskussionen af deres identitet, der lader grænserne mellem virkelighed og fiktion flyde ud. For forfatteren er jo virkelig, om det er Knud Romer eller Nielsen, så står de begge to fysisk fast placeret i samme verden som vores, og de skriver om deres liv i vores verden, men hvordan kan man læse deres værker som virkelige, når Knud Romer sprænger håndgranater af og Nielsen skriver om forfattermøder, som aldrig har fundet sted. Forfatterne, der anvender disse greb, udfordrer læseren, der ikke længere får svar "bare" ved at læse bogen.  Forfatterne efterlader blindgyder og løse ender overalt, som man selv må forsøge at sætte sammen i en sammenhæng. 

Værkerne er altså i høj grad hybrider af andre, og mere fastslåede genrer, og jeg tror de skal gribes an anderledes end både fiktion og biografier. Jeg tror man skal læse dem, både som værende virkelige og som værende falske, overveje hvad man får ud af de to læsninger hver for sig og forsøge at flette det sammen. En ting er hvertfald sikkert: hvis man kun læser værkerne som værende enten sande eller falske, så bliver det ofte en kedelig affære. 

Har I læst nogle af disse hybridformer - bøger, som har været svære at placere genremæssigt fordi de blander virkelighed og fiktion? Har I somme tider svært ved at adskille forfatteren fra værket, og tror I man bør gøre det, når forfatteren og fortælleren umiddelbart er den samme? 

1 kommentar:

  1. Spændende indlæg - det lyder i den grad som om du skal være til stede, når min underviser, Poul Bjergegaard, engang til næste år skal forsvare sin phD. Han skriver netop meget om det her med at anvende sig selv men alligevel ikke rigtig gøre det - at påstå, man skriver selvbiografisk, men i virkeligheden er det hele fiktion - om grænselandet og sløret mellem at skrive fiktion og biografisk. Har hørt ham tale om det i tre timer, og det er SÅ spændende!!

    SvarSlet