mandag den 20. oktober 2014

The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson



De mørke gader i det sene nittende århundredes London er hjemsøgt af en skummel og ondskabelig skabning. Den menneskelige skikkelse gør det muligt for ham at bevæge sig frit omkring, men den ondsindethed og brutalitet, som han består af, er så stor og skrækkelig, at han hurtigt spreder en skræk i livet på folk omkring sig. Denne ubehagelige skikkelse går under navnet Mr. Hyde, og da fortællingens hovedperson, advokaten Gabriel John Utterson opdager, at hans gode ven Dr. Jekyll står i en meget uheldig relation til denne mand, bliver han pludselig en del af et grumt mareridt. Utterson er dybt fortvivlet, for i Jekylls testamente står der, at ved hans død eller forsvinden, skal hele hans formue og ejendom gå videre til denne Mr. Hyde. På trods af mange diskussioner og desperate forsøg på at få Jekyll på andre tanker, er han ikke til at rykke. I takt med at Mr. Hyde viser sig at være mere og mere forfærdelig, undergår der også en forandring hos Jekyll, der synes at blive svagere og svagere, og som til sidst ikke vil tage imod besøg. Utterson må derfor forbinde alle fakta og erfare en nådeløs sandhed. 

"All human beings, as we meet them, are commingled out of good and evil: and Edward Hyde, alone, in the ranks of mankind, was pure evil."

Jeg læste The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde første gang, da jeg var yngre. Jeg husker, at jeg var kuldegysende skræmt over denne modbydelige fortælling, og i dag, selvom jeg er blevet noget ældre siden dengang, er det præcis den samme følelse, jeg får. Stevenson har bygget fortællingen op i forholdsvis korte afsnit, der sagtens kan være adskilt af flere måneder. Langsomt bliver man båret ind i fortællingen, mens den tager form, og ligeså langsomt lader detaljerne omkring omstændighederne sig folde ud for Utterson og læseren. Denne bløde bevægelse i plotudviklingen står i stærk kontrast til det onde plot, og det efterlader en målløs. 

Det der gør, at jeg holder umådelig meget af denne fortælling er dens fokus på det menneskelige sind og psyke. Dens undersøgen af den dualitet, der er at finde i mennesket, af godt og ondt, og af et menneskes forskellige personligheder er utrolig spændende. Distinktionen mellem godt og ondt er næsten tilstede overalt i kunsten - specielt i litteratur og film, og i The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde er denne distinktion, med den skarpeste pen, udtrykt på allersmukkeste vis. 

"With every day, and from both sides of my intelligence, the moral and the intellectual, I thus drew steadily nearer to the truth, by whose partial discovery I have been doomed to such a dreadful shipwreck: that man is not truly one, but truly two."

Fortællingen strækker sig over blot få sider, og den bliver, i sin korthed, ubehagelig intens.  Den er som et lille bitte sødmefyldt bolsje, fyldt med den stærkeste salmiak, som, når den rammer tungen, næsten giver stød og åndenød. 




4 kommentarer:

  1. Så smuk udgave du har!

    Og så er jeg helt enig. Bogen er fantastisk. Skræmmende. Tankevækkende. Rørende. Enestående. Hjemsøgende...

    SvarSlet
  2. Uha, ja jeg kan huske første gang jeg læst "Dr. Jekyll" som teenager, den er faktisk utrolig skræmmende og den satte rigtig mange tanker i gang. Jeg får helt lyst til at genlæse den lige på stedet :)

    SvarSlet
  3. Jeg elsker din sammenligning med salmiak bolcher, det er så fint og rigtigt! Sådan havde jeg det også, da jeg læste den i gymnasiet. (: On a side note: vidunderlig udgave, der understreger skyggen så rigtigt!

    SvarSlet
  4. Den er for mig en af de bøger, som bliver hos mig for altid. Så smuk, så grusom og fuldstændig tidsløs.

    SvarSlet