lørdag den 13. september 2014

The Thing about Thugs af Tabish Khair



Handlingen i The Thing about Thugs foregår i det victorianske London, og beskriver, ligesom mange af Dickens romaner, skyggesiderne i denne periode. Historien bliver fortalt af en ung mand, som, i sin bedstefars bibliotek i Indien, falder over en række håndskrevne papirer, avisartikler og andre dokumenter. Ud fra disse papirer og den unge mands fantasi opstår fortællingen om Amir Ali. Amir Ali er blevet reddet fra sin tilværelse i Indien af Captain Meadows, som er ved at skrive en bog om thug-kulten i Indien. Meadows har taget Amir Ali med sig tilbage til London for at udføre en række interviews med ham, og undersøge forholdet mellem kraniets opbygning og menneskets opførsel - et videnskabeligt felt, også kaldet frenologi, der i den victorianske era var meget populær. Meadows bliver, efter sit møde med Amir Ali, mere og mere overbevist om, at kraniets udformning intet har at gøre med personen, kraniet tilhører. Samtidig er en anden af frenologiens store støttere, Lord Batterstone, dog af modsatte holdning, og han arbejder effektivt på at samle et "Theatre of Phrenological Specimen", til at modbevise Meadows. Denne udstilling, bestående af kranier, kræver en støt strøm af nye, interessante og anderledes kranier, og til at indsamle disse, har Lord Batterstone en John May ansat, som i desperation og frygt igen og igen må ty til voldsommere og voldsommere metoder.
Mordofrene bliver flere og flere, og rygterne om de brutale afskæringer af ofrenes hoveder fører straks politiet til Amir Ali - den tidligere thug fra Indien, og en kamp imod tiden og menneskets griskhed og begær indtræder. 

"Some things ... cannot be forgotten, because they affect not the man you are or the man I am, but all of humanity."

I dette virvar af en roman optræder flere forskellige nationaliter i et spændingspunkt af fordomme, sprogbarrikader, racisme og et korrupt engelsk aristokrati. I Londons slam lever skyggefolket, mennesker, der ikke længere kan betegnes som mennesker. I kloaksystemet finder man the mole people, et folk som ikke tåler lys og hvis hud er blegnet væk, og i skyggerne befinder der sig et usynligt - i hvertfald for resten af befolkningen - samfund, hvor tiggere, udlændinge, syge, afhængige og prostituerede holder til.  Dette London minder på mange måder om Neil Gaimans beskrivelser af London i Neverwhere. De mange perspektiver, som bogen anlægger, gør det muligt for os som læsere at trænge helt ned i det nederste slam, at mærke frygten i en labyrint af mørke sidegader og dunkle baggårde, og samtidig få et indblik i mordernes kolde og arrogante beherskelse og materialistiske begær. Perspektivet skifter konstant, ofte inden for blot en enkelt side, og i starten springer fortællingen konstant mellem fortiden i Indien, med de mange ritualer og opdigtede historier om livet som en thug og fremtiden i London, hvor Amir Ali kommer til at stå til ansvar for sine løgne. 

"Stories, true or false, are difficult to escape from, Jaanam. Especially the stories we tell about ourselves. In some ways, all of us become what we pretend to be."

Romanen indeholder en interessant intertekstualitet med hyppige referencer til de klassikere, som vores fortæller finder på bedstefaderens bibliotek - forfattere som Dickens og Austen nævnes, og Dickens improviserende stil og Austens skarpe tunge synes også til tider at være afspejlet i sproget. Historien forfattes blandt bøger, og den bliver et produkt af disse.
Romanen virker utrolig velovervejet, og undervejs lagde jeg flere gange mærke til spændende filosofiske overvejelser, indlejret i karakterenes tanker - specielt i forhold til fortælleteknikken. Det specielle forhold, at historiens fortæller i realiteten slet ikke har noget at gøre med fortællingen om Amir Ali, men alligevel bliver indlejret i historien ved at danne rammefortællingen sætter endnu større fokus på fortællerpositionen. Hvem fortæller i virkeligheden denne historie, og hvor meget er opdigtet? Han indrømmer selv, at dokumenterne, som han har fundet, bliver levende for hans blik, og at han til tider med sin fantasi må forbinde trådene. 

"Whether authentic or not, these voices are true. For, in a very basic sense, any story worth retelling is a true story. It is the ghost of a true story that I tell in these once white pages."

Der er mange ting til diskussion i The Thing about Thugs, både eksplicit og implicit. Religion og Gud, racisme og indvandrerpolitik, klasseforskelle, landsforskelle og prisen for et menneskes liv. Jeg synes det var en fantastisk læseoplevelse. Romanens indledning er på mange måder forvirrende og svær at holde styr på, men idet man vænner sig til det hurtige tempo og det skiftende fokus, udfolder bogen sig som en blomst, med et utal af unikke blade. 

"She did not know enough about the world of law and order. It was a world whose steps she had wiped, whose floors she had swept, whose kitchens she had kneeled in, but it was not a world whose language she understood."

"It is the mark of ignorance, if not disbelief, to attribute a failure to read the signs to the absence of signs."





1 kommentar:

  1. Nej, hvor lyder det bare som en fantastisk fortælling. Den kommer straks på læselisten :)

    SvarSlet