torsdag den 25. september 2014

Et lille smugkig ind i det litterære univers hos Lindhardt og Ringhof

Tirsdag d. 23 september fyldte den ene halvdel af duoen der etablerede forlaget Lindhardt og Ringhof, Otto B Lindhardt, 90 år. Det fejrede forlaget til deres årlige efterårsreception.


Inden receptionen blev vi vist rundt på forlaget af deres evigt-smilende, historiefortællende redaktionschef, Sune de Souza Schmidt-Madsen. På den lange gang igennem bygningen mødte vi et udpluk af de venligste mennesker, der hver dag er med til at skabe Lindhardt og Ringhof. Den hjertegode atmosfære og de mange, smukke bogbeklædte vægge fik min lille drøm om at arbejde på et forlag til at spire og spire og vokse sig stor i mit bryst. 

Selve receptionen foregik på den anden side af gaden, hvor Otte B. Lindhardt bød alle velkommen med et varmt og fast håndtryk, og hvor et hav af nye ansigter, og flere genkendelige, ventede. Forfattere som smukke Joan Ørting, charmerende og velklædte Michael Katz Krefeld, smilende og humoristiske Johannes Møllehave og en glad Leif Davidsen, der sammen med den desværre ikke tilstedeværende Jørgen Riel, modtog Otto B. Lindhardt-prisen, var med til at farvelægge billedet. 

Den gode stemning, de rørende taler og en enkelt humoristisk sang af Johannes Møllehave vidnede om en fælles kærlighed og glæde ved Otto og ved forlaget. Det var en fantastisk aften, som jeg er meget taknemmelig for at have været en del af! En tak til Lindhardt og Ringhof for invitationen og til det allersødeste selskab!








4 kommentarer:

  1. Jeg vil bare lige sige kort - at jeg lige har opdaget din blog og jeg er FORELSKET!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor er du sød. Det varmer så meget! Tusind tusind tak! :-)

      Slet
  2. Sådan et skønt indlæg, Ida! Du fanger stemningen perfekt.

    Og åh! Hvor var det hyggeligt! <3

    SvarSlet
  3. Hvor ser det hyggeligt ud! :D

    SvarSlet