onsdag den 10. september 2014

Smukke bøger #5

Jeg er langsomt ved at komme på benene igen efter tilvænningen til et nyt skema, nyt sprog, nye mennesker og nye undervisere. En af disse nye undervisere, som jeg er blevet introduceret for i faget "Literatures in English" er den indiske forfatter, digter og journalist Tabish Khair. Han har skrevet romanen The Thing about Thugs, som jeg kun skulle læse en lille smule om, før jeg vidste, at jeg måtte læse den. Derfor skyndte jeg mig hen i Stakbogladen, hvor dette utroligt smukke eksemplar var til salg. 



Der er virkelig blevet kælet for detaljerne. Ikke nok med at forsidebilledet er spændende og velopbygget, så spiller farverne, i den ellers lidt usædvanlige kombination, godt sammen. Bogen er rigtig god at holde om, da dustcoveret er af et lidt groft materiale, og derfor virker en smule ru mod fingrene. Jeg er helt vild med det.

Under dustcoveret gemmer der sig endnu en glædelig overraskelse. Her fornemmer man virkelig kvaliteten af bogen.


Endelig skal det nævnes, at den ydre æstetiske perfektion også er at finde på siderne inde i bogen. Her finder vi skiftende fonter og fine tegninger. Det er virkelig en gennemført smuk bog, og jeg glæder mig utrolig meget til at finde ud af, om dens indhold kan leve op til dens udseende. 


5 kommentarer:

  1. Hold da op, hvor er den flot! Det er altid så dejligt, når man finder bøger, hvis design er så gennemført. Jeg har ikke hørt om bogen før, så jeg glæder mig til at høre mere! :)

    SvarSlet
  2. Hvor er den altså bare sød og flot!

    SvarSlet
  3. Næ, hvor er den flot. Glæder mig til at læse en anmeldelse :)

    SvarSlet
  4. Den er virkelig smuk! Elsker bøger hvor der er kælet for den slags detaljer.

    SvarSlet