fredag den 8. august 2014

Tema #13 Murstensbøger

Jeg beklager den forholdsvis ringe billedkvalitet for tiden. Min søster er taget til Kina med det gode kamera, og mon hun ikke også har lidt flere spændende ting at tage billeder af, end jeg har? 

Romaners tykkelse er ikke noget jeg nogensinde har tænkt meget over. Selvfølgelig kan nogle romaner blive for langtrukne, og jeg har da også, et par gange, oplevet et ønske om, at et værk havde været et par hundrede sider kortere, så intensiteten havde været højere og historien mere spændende. Og de fleste kender nok også oplevelsen af at have færdiglæst en roman og derefter sidde med en tom fornemmelse og et brændende ønske om, at romanen bare havde været lidt længere. Uanset hvordan man har det med et værks tykkelse, så er der ikke noget at gøre: værket er og forbliver en afsluttet enhed, og så kan man skrive og læse så meget fan-fiction man vil, uden det ændrer noget. 

Det sidste halve år har jeg lagt mærke til en ny tendens i mine læsevaner. De romaner jeg har læst er alle forholdsvis korte og sjældent længere end 300 sider. Det har overhovedet ikke været bevidst, og det er først for nylig, at jeg har lagt mærke til det, fordi jeg stadig køber tykke bøger, men ikke får dem læst, hvilket medfører, at de langsomt hober sig op på mine hylder. 

Problemet er simpelthen, at jeg ikke har haft overskuddet til det. Jeg har ikke haft det overskud, det tager at fordybe sig i en anden, og så detaljeret verden, der beskrives henover tusindvis af sider. De virker så overvældende på mig for tiden, at jeg næsten altid vælger en kortere til fordel for den lange, og det er jo slet ikke fair mod de lange, murstenstunge vidundere. 

Bliver I også til tider overvældede af de tunge værker, og hvordan kommer I igang med dem? 



7 kommentarer:

  1. Jeg elsker tykke bøger, fx. Ken Folletts. De skræmmer mig også, eller afskrækker, for det tager længere tid og det betyder, jeg læser færre bøger. Det er lidt noget pjat for ser man på sideantal, tror jeg ikke, der er den store forskel. Lige pt har jeg nr. 4 i A Song of Ice and Fire-serien liggende og vente på reolen på engelsk - jeg synes, det er nogle fantastiske bøger, og nyder at læse dem. Alligevel ligger den og venter lidt, fordi jeg ved, den tager tid at komme igennem - og det betyder, der går længere tid før jeg kan starte på en ny en bog. (Som der i øvrigt er masser af på reolen også...).

    SvarSlet
  2. Tykke bøger afskræmmer mig som sådan ikke, men jeg kender mit "humør" godt nok til hvornår jeg har brug for en bog der er hurtig at læse. Men jeg prøver at veksle i det, sådan at jeg stopper et par tykke ind mellem de tynde. Men som regel er det ikke sådan noget jeg tænker helt vildt over, med mindre jeg finder selve bogen kedelig.

    Syntes nu kvaliteten af billede er i top.

    SvarSlet
  3. Ja, ind imellem skal jeg 'tage tilløb' for at komme i gang med en tyk bog - først og fremmest fordi jeg læser i toget i hverdagene, og her vil jeg ikke slæbe en tyk bog med, og det er ikke altid, at jeg har lyst til at have gang i flere bøger på én gang. Så de tykkeste bøger læser jeg som regel i ferier, hvor der er bedre tid til at få høvlet en masse sider igennem :-D

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
  4. Jeg kender godt til det at blive overvældet over en bogs tykkelse. Min egen bogreol indeholder også et par stykker, som jeg simpelthen ikke har fået taget mig tid til at læse. For det kræver nemlig, at man har lidt ekstra tid til at sætte sig ind i et mere udfoldet og detaljeret værk. Når man så har den tid, er det helt fantastisk at leve sig ind et gennemført univers :)

    SvarSlet
  5. Jeg elsker tanken om tykke bøger, men jeg er pisse bange for dem samtidig.

    SvarSlet
  6. Jeg gik i gang med en 1000 siders bog i starten af sommerferien (midt juli), er kommet 150 sider ind i den og har ikke åbnet den i over 14 dage - derudover har jeg imens læst talrige andre små bøger af frygt for den store sag.
    Tanken om tykke bøger er fantastisk, tænk sig at kan få lov at være i et univers over så mange sider (især hvis det er propfyld med gode sager), men alligevel er det utrolig uoverskueligt, fordi jeg ved at den ikke bare kan overstås indenfor en overkommelig periode. Følelsen jeg derimod får når den endelig kan lukkes er derimod en kæmpe sejr, og efterlader ofte et stort tomt hul.

    SvarSlet
  7. Ligesom Michella Tora er jeg vild med idéen om tykke bøger, men det er samtidig også uendelig intimiderende. Min ærefrygt for dem er stor.

    SvarSlet