fredag den 22. august 2014

Northanger Abbey af Jane Austen

Northanger Abbey af Jane Austen er den første roman, vi har læst i læseklubben. Vi har aftalt at skiftes til at vælge en bog, og denne klassiker er Louises valg. Det er den første roman Austen skrev færdig, men den sidste der blev udgivet, og værkets forord består derfor af en undskyldende paragraf om indholdets knapt så moderne sprog. Ironisk nok bliver Northanger Abbey stadig den dag i dag - cirka 200 år senere - læst og værdsat af mange.

Den 17-årige Catherine Morland er romanens heltinde. Da hun får lov at tage med Mr. og Mrs. Allen til sommerbyen Bath, føler hun sig for alvor prisgivet. I Bath er hun lykkelig under de funklende lysekroner til ballerne og på sine spadsereture rundt i byen med parasoller og en veninde under armen. I Bath møder hun den jævnaldrende Isabella Thorpe, som hun straks bliver gode veninder med, Isabellas bror John Thorpe og den unge charmerende mand Henry Tilney. Romanen tager en drejning cirka halvvejs, da Catherine inviteres til familien Tilneys abbedi, Northanger Abbey.

"The person, be it gentlemen or lady, who has not pleasure in a good novel, must be intolerably stupid."



Austen har skabt et dynamisk spændingsfelt mellem fortællerens historie og Catherines oplevelser. Catherine er naiv og godtroende, hun ser det bedste i sine medmennesker og kan ikke tænke ondt  om folk. I denne urealistiske forestilling af verden er hun blændet for at se andres virkelige intentioner - intentioner, som fortælleren tydeligt lader træde frem for læserens øjne. Catherines store sympati og glæde for veninden Isabella er allerede fra starten forbundet med mistro fra læserens side. De små detaljer, der afslører Isabella som den ekstremt manipulerende og overfladiske kvinde, hun er, overser Catherine fuldstændigt, fordi hun har for travlt med at forgude deres venskab. Når John Thorpe bliver mere og mere påtrængende og nærgående misforstår Catherine sin ubehagelige sindsstemning for at være kedsomhed. 

Den godtroende og urealistiske verdensforestilling Catherine befinder sig i understøttes yderligere af hendes fascination og kærlighed til gotiske romaner, blandt andet Ann Radcliffes Mysteries of Udolpho. Påvirket af disse romaner og deres eventyr   virker hendes egen verden pludselig simpel og kedelig, og de spændende gotiske romanelementer blandes gradvist mere og mere sammen med hendes virkelighed. 


"There is nothing I would not do for those who are really my friends. I have no notion of loving people by halves, it is not my nature."


Catherine er på mange måde en anti-heltinde. Austen kommenterer flere gange på hendes heltindestatus med en skarp ironisk distance. Hendes naive uvidenhed gør hende både charmerende og frustrerende at følge. 


På mange måder nød jeg læsningen af Northanger Abbey meget mere end af Pride and Prejudice. Tempoet er en smule højere, romanen er en smule kortere og fortælleren er mere tilstede undervejs. Til tider blev jeg alligevel en smule desperat efter en udvikling i handlingsforløbet.


"If the heroine of one novel be not patronized by the heroine of another, from whom can she expect protection and regard?"



Jeg har lånt Louises eget billede af de skønne kager, hun lavede til os, da vi mødtes for at snakke om Northanger Abbey

2 kommentarer:

  1. Tak for sidst. Det var vildt hyggeligt at have besøg af jer!

    Og sikke en fin anmeldelse af en rigtig sød bog :)

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt, at I har valgt at læse 'Northanger Abbey'. Den er så vidunderlig, og jeg synes netop, den giver en god idé om munterheden i Austens forfatterskab. Den er så pudsig, sjov og helt fantastisk.

    SvarSlet