lørdag den 26. juli 2014

Tema 12 Nostalgi og barndomsbøger

I forbindelse med den udfordring, som Michella og Ida fra henholdsvis Sort Tale og Mit Superego har sat i gang, har jeg været tilbage i barndomsmindernes boglige fordybelser og fundet en god, klassisk godte frem. Det er næppe noget chok, at valget faldt på Harry Potter. Ligesom for mange andre er Harry Potter, for mig, indbegrebet af barndomslæsning, og med min daværende passion for beretninger om hekse og hekseafbrændinger, faldt denne trolddomsverden ikke helt ved siden af. 


Jeg har altså valgt at genlæse Harry Potter og de vises sten, og vel og mærket den danske version, da det var den, jeg læste som barn. I modsætning til mange jeg kender, har jeg aldrig læst Harry Potter-serien mere end en enkelt gang. I frygt for at indlevelsen og magien, som var så intens dengang, jeg læste dem første gang, er forsvundet med årene. Derfor var det også med en smule tøven, at jeg slog op på side et, og for første gang siden jeg var ti år, læste fortællingen om Harry Potters første år på Hogwarts. Der gik ikke lang tid før jeg var opslugt, og på trods af, at jeg tydeligt kunne mærke, at jeg er blevet ældre siden dengang og derfor også fandt sproget mere simpelt og børnevenligt, så er historien stadig lige magisk. 





Glæden ved at genlæse dette barndomshøjdepunkt fik mig til at spekulere over, om der er andre glemte og støvede skatte fra min fortid. Jeg huske ikke utrolig mange bøger fra min barndom, det er som om der er et hul i min hukommelse mellem billedbøger og Harry Potter, og alle bøgerne i perioden mellem er forsvundet fra min hukommelse. Den hyggelige stemning det har henført mig i, at læse Harry Potter igen har ført mig til beslutningen om at genlæse de resterende seks bind i serien i løbet af de næste par uger, og jeg glæder mig allerede lidt.



Hvilke bøger læste I, da I var små, og hvilke har sat sig fast i hukommelsen siden? 

5 kommentarer:

  1. Åh hvor fint at du genlæser Harry Potter - og så for første gang!! Selv har jeg gjort det utallige gange, haha :D
    Og jo, man kan - specielt i 1'eren og 2'eren - godt mærke, man er blevet ældre og at sproget er let. Men jeg synes heldigvis at sprogdelen udbedrer sig rimelig hurtigt. Potter-bøgerne blev lynhurtigt en succes for alle, ikke kun børn, og det er lige som om Rowling har taget højde for det rent sprogmæssigt i de senere bøger.
    Magien synes jeg tilgengæld aldrig forsvinder - de er lige magiske hver gang jeg læser dem! Og det smukkeste ved at genlæse dem, er alle de små, finurlige ting, du opdager, men som du ikke lagde mærke til første gang! (Som f.eks. at Mundungus Fletcher bliver nævnt allerede i starten af bog 1 for så at dukke op igen som en fasttømret karakter i 5'eren - dét elsker jeg!)

    SvarSlet
  2. Åh, Harry Potter! De bøger bringer de sødeste barndomsminder frem. Jeg har svært ved at se, hvordan nogen bøger nogensinde skal komme til at betyde mere for mig, end de gør (man skal aldrig sige aldrig, men jeg har svært ved at tro det!).

    Jeg genlæste de første tre bøger sidste sommer, og jeg husker også, at jeg fandt sproget let tilgængeligt. Men det gør mig nu ikke så meget. De er stadigvæk magiske og gør mig altid helt nostalgisk.

    Jeg læste også Laura Ingalls Wilders børnebøger som barn. De har også betydet meget for min barndom men ikke helt så meget som Harry Potter-bøgerne.

    SvarSlet
  3. Jeg kan huske at jeg læste "Børnene fra Kragevig" som jeg var vildt begejstret for. Jeg læste den på en enkelt eftermiddag. Jeg var også glad for Dennis Jürgensen og tudede til hans "Mirakler udføres" og grinede over "Jeg - En Nørd".

    Det er dog også nogle af de få bøger jeg for alvor kan huske. Jeg ved at jeg begyndte at læse selv ret tidligt, men jeg husker ikke præcist hvad jeg læste i årene mellem Søren og Mette etc. og så op til mit 13. år hvor jeg læste Harry Potter. Jeg ved at jeg læste hele skolebiblioteket, for på et tidspunkt måtte min mor få lavet et lånerkort til mig på det rigtige bibliotek, så jeg kunne finde noget nyt. Jeg husker også at eftermiddagene dér og på mit værelse, var de stunder hvor jeg var gladest og tryggest. Det var de timer hvor ingen kunne gøre mig noget. Hvor jeg ikke blev mobbet i skolen, sparket og skubbet. Hvor jeg ikke blev råbt af og skældt ud derhjemme, for ligegyldige ting. Jeg tror det er derfor jeg ikke husker bøgerne, men husker følelsen. Jeg kan huske varmen indeni og glæden.

    Jeg opdagede Harry Potter da jeg var 13, vi var flyttet, men til en meget lille by, med et meget lille bibliotek, så derfor havde jeg læst stort set alt i børne- ungdomsbøgerne. Dog ikke Harry Potter, som var relativt ny dengang. Jeg lånte den første fordi der ikke var andet, men da jeg var færdig kunne jeg ikke huske et kvæk og havde kedet mig bravt. Alligevel lånte jeg toeren et par dage senere (for der var stadig ikke andet) og så var jeg fanget. Hvilket er ironisk, for i dag er 2eren den jeg mindst kan lide. :P Det var for øvrigt ingen 3eren udkom, og da 4eren udkom stod jeg i kø ved midnat for første gang. :)

    SvarSlet
  4. Jeg husker faktisk også at have været meget fascineret af heksebrændning og middelalderlig hekseopfattelse. Erindrer svagt en fristil om emnet (er dog, heldigvis, sikker på at den er forsvundet og gemt langt væk i et kladdehæfte). Sjovt hvordan man havde perioder, hvor man bare forsvandt ind i et bestemt emne. Det gør jeg slet ikke så meget længere.

    Jeg har flere gange genlæst Harry Potter-serien, men det er efterhånden ved at være 2-3 år siden, at jeg læste den sidst. Mest af alt fordi, den er ved at falde i baggrunden. (Må man godt skrive sådan noget?). Ingen tvivl om, den stadig er indbegrebet af barndomsnostalgi, men jeg tror snart, at jeg er mættet. At jeg er klar til at gøre den til et, godt, minde og lade serien stå på reolen. I flere år lavede jeg ikke andet end at genlæse bog 7, og det tog mig så lang tid om at komme videre.

    De bøger, der fylder mig med allerstørst barndomsnostalgi er 'Emily'-serien af L. M. Montgomery. Jeg elskede hvert ord. Desuden elskede jeg Astrid Lindgrens små eventyrssamlinger (erindrer særligt en historie om et frø der blev til en dukke - 'Mirabell' eller sådan noget? jeg ELSKEDE den!), folkeeventyr generelt og selvfølgelig "Pigebørn" af Louisa May Alcott, som jeg stadig genlæser hvert år til jul. Det er ren lykkefølelse.

    SvarSlet
  5. Hvor er du bare sej altså, mange tak fordi du deltager ^^

    Jeg læste også Harry Potter og min kærlighed er så stor, at jeg slet ikke kan finde fejl og mangler (lidt løgn, men du ved hvad jeg mener). Inden da var jeg helt pjattet med Skammer-serien som jeg også er i gang med at genlæse nu (for første gang siden jeg var yngre). Derudover har jeg i denne forbindelse læst en gåsehud, "Vinden i Piletræerne" og er nu i gang med "Kaninbjerget". Det er bare så skønt at få så mange minder ind med disse nostalgiske historier!

    SvarSlet