torsdag den 31. juli 2014

Ord #3 Den stående flue

Jeg er overbevist om, at dansk er et svært sprog at lære. Selvom vi er vokset op med at lære stavning, ordklasser og kommatering i folkeskolen, er der mange ting, som vi ikke behøver at have undervisning i - ting som vi bare ved efter mange års erfaring.

Når udlændinge for eksempel ikke forstår forskellen mellem "badeværelse" og "toilet", fordi vi danskere i flæng siger "jeg går lige på toilettet" resulterer det i de sjoveste fejlsætninger. Og når præpositionerne så heller ikke lige er helt på plads, kan det gå så galt som "jeg vasker tøjet i toilettet". 

Jeg tror der er utrolig mange mærkelige sproglige detaljer, som vi danskere ikke selv er klar over er indkorporeret i vores sprog. Særligt finder jeg den stående flue interessant. Man ville jo aldrig sige "der står en flue på din arm", til gengæld er det helt normalt at sige "der sidder en flue på din arm". Det er da i grunden underligt - kan en flue overhovedet sidde ned? Står den ikke altid op? 

Nå ja, jeg lavede lige en lille illustration til formålet, da jeg ikke havde så mange billeder af fluer liggende. 

Nogle dyr kan altså kun sidde, mens andre både kan stå og sidde. Få befinder sig i grænseområdet. Og så er der selvfølgelig dem, der altid ligger. Min søsters kat kan tydeligvis både stå på bordet, ligge i stolen og sidde på gulvet, mens en bille blot kan ligge. En stående eller siddende bille ville lyde mærkværdigt. 

Efter at have efterprøvet det på en hel masse dyr, må konklusionen derfor være, at dyrets størrelse afgør, hvordan vi definerer dets stilling. Når dyret når en vis størrelse kan vi tydeligt se, om den sidder, ligger eller står, og så længe de er for små til at vi kan se denne forskel, så vælger vi bare en bestemt (og tilfældig?) måde at benævne dem på. Når vi så har valgt at kalde fluen siddende, er det nok fordi dens ben er så små, at vi alligevel ikke rigtig kan se, at den står på dem. En anden god pointe, som jeg for nylig blev introduceret for er, at dyrets lighed med os som mennesker på samme måde har indflydelse. Slanger, som stort set ingen ligheder har med os, kan for eksempel kun ligge ned, og på samme måde er fisk også i en helt anden kategori (om det er fordi de bevæger sig i vand og ikke luft, er et andet relevant spørgsmål). 

Har I forslag til, hvorfor vi siger, at fluer sidder og ikke står, når det nu er mest logisk, at de står? Og har I funderet over andre mærkværdigheder ved vores sprog? 

4 kommentarer:

  1. Det kan også være fordi vi ikke bryder os om at andre dyr kan stå på os når vi nu er større end dem ;)

    Det er faktisk ikke noget jeg har tænkt over før, men det lyder nu meget rigtig det som du har fået skrevet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rigtig god pointe, du har der! Der er bestemt noget ubehageligt ved, at de står på os, når vi er meget større end dem!

      Slet
  2. Sjovt, jeg siger da altid at der sidder en bille på gulvet/træet/min arm/whatever, så jeg synes da nærmere det lyder helt fjollet at sige den ligger et sted :p Måske det, ligesom så mange andre ting i det danske sprog, også handler lidt om, hvor man kommer fra og hvilke udtryk man er vant til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har faktisk fat i noget der. Måske fik jeg blandet det hele lige lovlig meget sammen til sidst - jeg kan hvertfald godt se, at det lyder rigtigt, at der sidder en bille på gulvet ;-)

      På trods af det, så tror jeg også, at udtrykkene, som så mange andre sprogligheder, må variere en smule alt efter hvor man kommer fra. God pointe! Tak.

      Slet