torsdag den 12. juni 2014

"Processen" af Franz Kafka


Processen af Franz Kafka er min sjette bog i min bogudfordring, valgt af min veninde Stine. Den handler om bankassistenten Josef K, som en dag pludselig bliver arresteret og slæbt for retten. Han får intet at vide om årsagerne til anklagen mod ham, og igennem hele romanen bliver han trukket igennem lange forhør, ubehagelige møder med retssystemet og en magt, hvis størrelse er ubegribelig. 

"Det ville have været så meningsløst at dræbe sig selv, at selv om han havde villet, ville meningsløsheden have gjort ham ude af stand til det."


Som læser drives man frem af den trang til at opklare og forstå anklagen, som man deler med Josef K. Anklagen sætter gang i et vældigt retssystem, som bogen i forvirrede og fragmentariske øjebliksbilleder beskriver. Alle Josef K. møder på sin vej er indblandet, og alle indgår i hemmelighedsfulde relationer med hinanden. Den måde systemet portrætteres, har en uhyggelig lighed med det big-brother-system, som George Orwell forudser i 1984. Der er ingen umiddelbare udveje, ingen logiske forklaringer, men blot en ukendt magt, der kaster ham rundt, som den lyster. Selvom jeg hovedsageligt fandt fremstillingen ubehagelig og skræmmende, kan man også se det som et satirisk syn på et rodet retssystem, der ikke fungerer, en kritik af samfundet og bureaukratiet. 

""Nej" sagde præsten, "man må ikke anse alt for sandt, man må kun anse det for nødvendigt." "En deprimerende mening," sagde K., "løgnen gøres til verdensorden.""

I den forvirrende verden, som Josef K. betræder, er der vendt op og ned på alt. Den umiddelbare realistiske tilgang bliver afbrudt og gjort uforståelig, når ubetydelige kosteskabsdøre åbnes og afslører systemets straffe, og når bygninger med spirallerende trapper gøres til  en høj og gyngende uendelighed. Hele verden føles som et kassesystem, hvor små døre og vinduer ind til andre små bokse og kasser konstant åbnes og lukkes. Mens tågen omslutter det meste af værket, og regnen konstant siler ned og gør alt vådt og fugtigt, føler man en hånd langsomt stramme grebet om én i et klaustrofobisk og ødelæggende kærtegn. 

""Jamen jeg er ikke skyldig," sagde K., "det er en fejltagelse. Hvordan kan et menneske overhovedet være skyldigt. Vi er da alle sammen mennesker her, den ene med den anden." "Det er rigtigt," sagde præsten, "men sådan plejer de skyldige at tale.""

Processen er en af Kafkas ufuldente romaner, der efter hans død blev samlet og udgivet af vennen Max Brod. Derfor består romanen ikke blot af de sædvanlige kapitler, men også af  små stjerner, der henviser til brudstykker, fragmenter og ufuldendte kapitler. Romanen kan dermed læses og forstås på flere forskellige måder, alt efter om man læser de ekstra dele, og i så fald hvilke af dem. Der er noget spændende ved at læse en roman, som aldrig blev færdiggjort, både fordi man kan ane en skriveproces bagved, men også fordi man som læser bliver sat til at arbejde hårdere på  at danne et helhedsindtryk og forstå betydningsøjeblikkene. 


Før jeg læste dette værk, havde jeg meget høje forventninger til det. Jeg havde hørt om handlingen, kendte til plottet og vidste, at emnet var af min interesse. Alligevel fandt jeg læsningen lang og hård. Ikke fordi romanen er specielt lang, men fordi den konstant drejer væk fra det, jeg fandt mest spændende. Lange og udførlige samtaler med advokater, onkler, præster og malere fangede kun brudvist min interesse, og de mange underlige personligheder, som er umulige at gøre sig klog på, irriterede mig. Når et kapitel afsluttedes med sætningen "Dette kapitel blev aldrig færdiggjort" følte jeg, at jeg blev snydt for noget. Hele tiden følte jeg mig usikker på, om dette nu også, var Kafkas hensigt, om værket indeholder alt, han havde tænkt det skulle, eller om det mangler noget helt essentielt. 

Efter at jeg har læst den færdig, ser jeg mere positivt på alle de irritationsmomenter, jeg havde undervejs. Jeg forstår nu irritationen mere som et sprogligt virkemiddel, der har henført mig i en position, der i en svag grad minder om Josef Ks. De vedvarende forvirrende billeder, de utallige muligheder, åbne døre og indblik i mærkværdige lovudførelser og den konstante uforståelighed, der er pålagt alt er ikke blot øjeblikke Josef K udsættes for, men også noget, man som læser udsættes for. 

Min endelige vurdering af romanen er derfor ambivalent. Da jeg læste romanen var jeg skuffet, irriteret og forvirret, men efter endt læsning og en god tænkepause tror jeg, at jeg er kommet nærmere en forståelse. Nu ser jeg værket i et andet lys, og jeg kan bedre værdsætte alt det, der før irriterede mig, fordi det har bidraget til min endelige forståelse. Alligevel vil jeg anbefale, at man har god tid og er tålmodig, hvis man har planer om at læse Processen.



3 kommentarer:

  1. Du skriver altid de bedste anmeldelser med de fineste refleksioner. Jeg elsker at læse med.

    Jeg har faktisk aldrig læst noget af Kafka (gisp) men jeg vil så gerne i gang. Derfor var det meget inspirerende at læse :)

    SvarSlet
  2. Åh Kafka er et af de forfatterskaber, som skræmmer mig lidt, og derfor har jeg faktisk aldrig læst noget af ham. Processen er en af de bøger, som står på læselisten, fordi det nok er sådan en bog, man burde læse. Det er nogle rigtig spændende refleksioner du har over den, og kender godt det der med, at man måske holder lidt mere af en bog eller forstår den bedre, når den er kommet lidt på afstand. :)

    SvarSlet
  3. Åh Kafka er sådan en spændende forfatter! Jeg tror, at jeg har det meget, som du har det med din læsning af netop denne roman; han er lidt af en litterær mavepuster, men efter en rum tid begynder brikkerne langsomt at falde på plads. Skøn anmeldelse!

    SvarSlet