tirsdag den 3. juni 2014

Ord #1 Dameskindfrakke vs. dameskindsfrakke

Min blog er præget af anmeldelser af romaner, fordi jeg elsker litteratur. Men det er ikke kun litteraturen jeg holder af, det er også de byggesten litteraturen skabes af: sproget, sætningerne, udtrykkene, metaforerne og ordene. Ord er konstant i bevægelse, de anvendes, slides og omformes eller de bliver glemt og forsvinder ud af ordforrådet. Hver for sig kan ord have en eller flere betydninger, men i selskab med andre kan de danne så uendeligt mange betydninger, at det er umuligt at forestille sig. Samtidig fungerer de som det fundament, der gør os mennesker i stand til at kommunikere med hinanden. Hvordan kan man ikke fascineres af det? 



Som danskstuderende kommer venner og bekendte ofte til mig, for at få forklaret sproglige fænomener, som de undrer sig over. Det er sjældent jeg kan give en fyldestgørende forklaring, og i min frustration over det, og i min iver efter at forstå vores fælles sprog, vil jeg fra tid til anden sætte fokus på et enkelt ord eller udtryk, her på bloggen, og diskutere hvorfor lige netop dét er interessant. Jeg vil kalde indlæggene Ord, og jeg håber, at I vil finde det ligeså interessant som jeg gør. Hvis I selv har undret Jer over en speciel formulering eller et mærkeligt ord, så håber jeg, at I vil nævne det i kommentarfeltet, hvor vi kan diskutere og gætte på forklaringer i fællesskab.


På mit første semester på mit studie havde vi et fag kaldet morfologi og syntaks, hvor vi blev præsenteret for nogle af de helt elementære bestanddele i sprogets opbygning. Vi lærte blandt andet den uhyggelige, i bogstaveligste forstand, forskel et lille s kan gøre  i dameskindfrakke og dameskindsfrakke. 

Ord kan inddeles i morfemer, som er de mindste dele af ord, der stadig har en betydning. Skindfrakke opdeles derfor i de to morfemer skind og frakke, mens andre ord, som fødselsdagsindbydelse er lidt mere komplicerede. Her inddeles ordet i morfemer, der adskilles med de såkaldte bindebogstaver og bøjninger: fød/sel(s)dag(s)ind/byd/else. 

Således ser den fuldstændige opdeling og analyse af ordet ud 


Når vi læser et ord, der består af tre eller flere morfemer, knytter vi  altid automatisk to af morfemerne sammen, og udvælgelsen af de to afhænger af, hvilke morfemer, der danner den bedste sammenhæng og betydning sammen. Derfor er det interessant at se på forskellen mellem dameskindfrakke og dameskindsfrakken, for med det lille og uskyldige ekstra s, ændrer udvælgelsen af morfemer sig, så  ordet får en hel anden betydning. 

Dameskindfrakke består af tre morfemer og opdeles derfor som dame/skind/frakke. Automatisk knytter vi de to mest betydningsfulde ord sammen, hvilket i dette tilfælde er skind og frakke. Dameskindsfrakke opdeles i de samme morfemer, men indeholder yderligere bindebogstavet s, dame/skind(s)frakke. Bindebogstavet driller vores logiske sammensætning af morfemer og forårsager, at de to morfemer vi knytter sammen som de vigtigste bliver dame og skind. Således bliver ordet pludselig af en helt anden betydning. I stedet for at være en helt almindelig skindfrakke for damer, er det en frakke lavet af damers egen skind og hud. Min fantasi skaber skrækkelige Frankenstein-ish billeder! 

11 kommentarer:

  1. Vidunderligt indlæg! :)

    Jeg elsker selv sprog og har på min bachelor i lingvistik nørklet meget med blandt andet morfologi og syntaks. Jeg husker også, at jeg var ret fascineret af diverse grammatiske teorier, hvor man forsøger at lave formler, der kan beskrive alle verdens sprog og sætte dem i forhold til hinanden.

    Nu er jeg snart færdig med min kandidat i retorik, og her elsker jeg også den måde, man arbejder med sproget på.

    Jeg vil glæde mig virkelig til at læse dine indlæg om ord :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, hvor er jeg glad for, at du kunne lide det. Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle skrive om det, da det ikke ligefrem er noget alle synes er spændende.

      Hvor er det fedt, at du har læst lingvistik. Jeg overvejede at tage det som tilvalgsfag, men endte med engelsk.

      Men jeg er hvertfald virkelig glad for, at indlægget faldt i god jord! :-)

      Slet
  2. Jeg glæder mig til at læse meget mere omkring det her.

    Jeg elsker ikke nødvendigvis det danske sprog, jeg har hadet det i for mange år hovedsaglig i folkeskolen. Men jeg elsker det som sproget giver os og en gang i mellem kan det undre mig hvorfor vi kalder visse ting for det vi gør.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg meget glad for. Jeg forstår godt, at det danske sprog kan være træls, personligt var jeg heller ikke særlig glad for det i folkeskolen. Folkeskolen tærede bare fuldstændig på mine kræfter.

      Jeg håber du finder noget af det, jeg vil skrive om spændende og ikke alt for kedeligt ;-)

      Slet
  3. Det skulle vel aldrig være Tavs, du har haft som underviser? Det var i hvert fald selv samme, og ganske underholdende, eksempel han brugte da jeg for et par år siden tog faget via EVU på AU :-) Ser frem til flere sproglige indlæg...

    SvarSlet
    Svar
    1. JO! Jeg havde Tavs. Nej, hvor sjovt!
      Det var en meget interessant oplevelse, og en helt anden form for undervisning, end hvad jeg var vant til, men super spændende emne.

      Slet
  4. Noget der altid frustrere mig er op og ned. Op af bakke, ned af bakke. Uanset om noget "bare er op ad bakke" eller "det går ned ad bakke" så lyder det i mine ører negativt, og som cyklist i Århus har jeg især svært ved at se det positive ved op ad bakke. Det lader også til "op" for det meste er godt, ligefrem himmelsk, mens ned derimod er... nedern? Jeg tør slet ikke bruge nogen former for op eller ned metaforer mere. Hjælp!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også meget interessant! Det er faktisk baseret på metaforer, der er indlejret i vores begrebssystem. Metaforer er nemlig ikke bare sproglige fænomener som "livet er en rose", men noget, der er så indlejret i vores bevidsthed, at vi strukturerer hele vores viden efter det.

      På samme måde som "ned" og "op" oftest står for hhv. noget dårligt og noget godt, er "inde" og "ude" oftest forbundet med hhv. godt og skidt (inde i varmen - ude i kulden, indestængt - udlængsel...).

      Som du siger, er "op" som regel forbundet med noget godt og "ned" med noget skidt, og som du også nævner, er der undtagelser. Én forklaring på undtagelserne kan være de sproglige reaktioner, der konstant sker. I mange subkulturer, der er i opposition mod den herskende kultur, opstår der sproglige variationer, der direkte modstrider den gængse form. Fx er det "at være nede med noget" forbundet med noget positivt på trods af brugen af "nede", og dette udtryk kan meget vel være opstået i en sådan opposition mod det "normale".

      Jeg vil lave et indlæg om metaforik og forsøge at redegøre for det lidt mere uddybende :-)

      Slet
  5. Haha, den lyder ikke for rar den frakke af dameskind. Sjovt indlæg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vel? Sådan en ville jeg hvertfald nødigt eje ;-)
      Jeg er glad for, at du kunne lide det!

      Slet
  6. Det er virkelig et fantastisk indlæg det her! Jeg kan virkelig heller ikke se hvordan man ikke kan elske sproget og dets mange funktioner. Skønt! Bliv ved! Juhu!

    SvarSlet