søndag den 25. maj 2014

"Sproget: Hverdagens mirakel" af Hans Arndt





"Denne bog er skrevet for mennesker, der interesserer sig for sprog."

Sådan indleder Hans Arndt dette værk om sproget i Aarhus Universitetsforlags serie Univers. Serien strækker sig over alle emner: kultur, tid, mennesket, skønhed, erkendelse, evolution, psyken, religion, kvantemekanik og revolution osv. (hele listen kan ses her). Fælles for dem alle er, at forfatterne alle er forskere, der skriver om lige netop deres specialviden. Jeg har læst tre værker i serien, hhv. Mennesket: Den genetiske arv af Peter K. A. Jensen, Kvantemekanik: Atomernes vilde verden af Klaus Mølmer (som tilfældigvis er min kære far) og nu også Sproget: Hverdagens mirakel af Hans Arndt. De tre værker jeg har læst er indholdsmæssigt meget forskellige, men en del af seriens formål er at kommunikere på et niveau, hvor alle med bare en smule interesse for emnet, kan være med. 

Sproget: Hverdagens mirakel omhandler sprogets mange facetter og spænder over nøjagtige og detaljerede beskrivelser af sprogets byggesten: morfemer, ord, og ordsammensætninger til de lydlige elementer, om hvordan mennesket hals og mund er opbygget, således at ord kan formes og udtales til historiske forklaringer på skriftsproget, grammatikkens udvikling fra sprog til sprog, tekstens sammenhæng og hvilken betydning sprog har i samfundet. 



Jeg har tidligere, i forbindelse med mit studie, læst tekster om sproget af Hans Arndt, og jeg har altid fundet hans sprog behageligt og let at gå til, hvilket er en sjældenhed med den slags teoretiske tekster. Netop på grund af mit studie var jeg i forvejen blevet introduceret for mange af de emner han redegør for, og kunne nikke genkendende til flere kapitler, men samtidig har jeg lært en hel masse af læsningen fordi de basale strukturer og skildringer, vi er blevet undervist i, pludselig bliver uddybet. Specielt fandt jeg det spændende at læse om, hvordan sprogene låner af hinanden, og hvordan mange engelske ord faktisk stammer fra dansk, og at låneord ikke nødvendigvis kun går den anden vej, som de fleste tror. 

Værket behandler områder, som jeg aldrig havde overvejet havde noget at gøre med sproget, og åbner samtidig en verden med forklaringer på små sproglige mirakler. Bogen er gennemsyret af Hans Arndts kærlighed og forundring over sproget, hvilket skinner tydeligt igennem. Hans passion er smittende, og holder humøret oppe de steder, hvor den udfordrer forståelsen mest. Han eksemplificerer næsten alt og fører venligt læseren igennem forklaringerne. Normalt vil jeg mene, at fagvidenskabelige bøger, burde have et mere objektivt perspektiv på emnet, men i Univers-serien har jeg lært at holde af den personlige, subjektive tilgang. Det gør ellers tunge emner meget mere gennemskuelige. 




4 kommentarer:

  1. Hvor er det en fin anmeldelse. Jeg er så vild med anmeldelser af lidt atypiske bøger (med atypisk mener jeg ikke andet, end at de afviger fra skønlitteraturen). Det lyder som en meget "overkommelig" bog ^^

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Jeg var faktisk en smule i tvivl om, hvorvidt jeg skulle anmelde bogen her på bloggen, netop fordi den er lidt atypisk i forhold til de skønlitterære værker, jeg plejer at anmelde. Men jeg besluttede mig for at gøre det alligevel, så jeg er meget glad for, at det faldt i god jord!

      Slet
  2. Hvor lyder det bare som en spændende bog -- og skøn anmeldelse af den!

    SvarSlet
  3. Tusind tak! Jeg kan varmt anbefale den til alle os sprognørder ;-)

    SvarSlet