lørdag den 3. maj 2014

Anmeldelse: Mark Twain, The Adventures of Huckleberry Finn



Huckleberry Finn af Mark Twain er en eventyrlig roman om den unge dreng Huckleberry eller Huck, som stikker af fra et kedeligt hjem og en fordrukken far. Kort efter sin flugt møder han Jim, en slave han kender hjemmefra og som ligeledes er flygtet. Sammen sejler de ned af Mississippi River, fra Missouri til Arkansas, hvor de undervejs møder en række meget forskellige mennesker. 

Opfindelsen og beskrivelserne af disse mennesker kunne ikke være mere veludført. Den brutale, hævngerrige og fordrukne far, der spærrer Huck inde i en hytte ude i skoven, den aristokratiske familie The Grangerfords og deres langvarige familiekonflikt, som ingen helt husker hvorfor opstod, med nabofamilien The Shepardsons, to mænd på flugt som præsenterer sig som henholdsvis "the long-lost son of the English duke" og "the lost Dauphin, son of Louis XVI and rightfull King of France" er blot få af de mange mennesker Huck og Jim møder undervejs, og som Twain har formået at udpensle meget levende og underholdende. 

"Just because you're taught that something's right and everyone believes it's right, it don't make it right."


Perspektivet som ligger hos unge Huck løfter romanen op på et finurligt niveau af barnlig indsigt, og portrætterer samtidig indre konflikter og nogle meget voksne beslutninger. Jim er med sin overtro og naivitet næsten mere barnlig end Huck, og ofte lader Huck ham blive i sin naivitet, så han slipper for at erfare de til tider ubehagelige sandheder. 


Huckleberry Finn er en roman jeg længe har villet læse på trods af, at jeg ikke har haft noget kendskab til den overhovedet. Sådan har jeg det med mange af de såkaldte "klassikere", og når jeg så får dem læst, synes jeg desværre ikke altid, at de kan leve op til den status de har fået. Den følelse sad jeg med efter at have læst romanen. Som jeg har nævnt i en anden forbindelse minder den mig på mange måder om Don Quixote, fordi den på samme måde består af opfindsomme og eventyrlige begivenheder, løgnehistorier og genistreger, men ligesom i Don Quixote bliver det bare lidt for meget af det gode til sidst. Handlingen blev langsommelig og fortællingen lidt for ensformig, mens dens slutnings twist virker lidt for usandsynlig til at fange mig.

"Human beings can be awful cruel to one another."


Romanen er stemplet som en klassiker, og jeg forstår det godt. Dens brug af dialekter, dens syn på slaver, dens moderne humor og kloge betragtninger gjorde den anderledes end datidens litteratur. Som et bidrag til litteraturhistorien må det bestemt være en milepæl, men jeg fandt den desværre knapt så interessant, som jeg havde forventet. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar