onsdag den 7. maj 2014

Anmeldelse: James Ellroy, The Hilliker Curse: My Pursuit of Women



James Ellroys memoir The Hilliker Curse: My Pursuit of Women er en fascinerende og forvirrende blanding af selvindsigt og betragtninger af livets tilfældigheder. Da Ellroy stadig blot var en dreng blev hans mor, Geneva Hilliker myrdet. Ellroy havde et kompliceret forhold til sin mor. Sætningen: "I hated her because I wanted her in unspeakable ways" danner grundlaget for dette forhold, og han lægger ikke skjul på, at han, det resterende af sit liv, har tilstræbt en kvindelig erstatning for hende. Tre måneder forinden hendes død havde han et skænderi med hende, hvor han ønskede hende død. Dette ønske, og den senere realitet, fører til en skyldfølelse hos Ellroy, som han kalder the Hilliker Curse, en forbandelse som bliver hans motor og drivkraft fremover. Mordet på moderen blev aldrig opklaret.


"Women take me someplace thunderous and hang me out to dry."

Ellroys memoir er et fragmentarisk virvar af tanker, samtaler, gengivelser og fortællinger, alle præget af en hudløs ærlighed. Hans barske opvækst mellem en mor, som han hader, og en mistroisk far, lærer ham om livets realiteter. Hans ungdom er præget af stoffer, skiftende jobs, alkohol og den evige fascination af kvinder. 

"I remained consumed by women. It was pushing me toward insanity and death"

Samtidig med de absurde forestillinger og drømme om kvinder, der minder om hans afdøde mor, gentages det gang på gang, at han elsker kvinder, og at hans eneste mål er at beskytte dem. I de ægteskabe han bliver en del af er hans evige tanke at beskytte dem. Han konkretiserer ikke, hvad han vil beskytte dem fra, men man kan kun forestille sig, at det må være en skæbne som moderens. Hele bogens omdrejningspunkt er kvinder, kvinder i alle former; navnløse kvinder, gifte kvinder, kvinder der kun eksisterer i drømme og rødhårede kvinder, der ligner hans mor. I takt med at han skriver sine romaner og bliver en kendt personlighed, bliver han også gradvist mere og mere stresset, søvnløs og irritabel. Et portræt af bagsiden ved at være en kendt forfatter males på en livagtig og forstyrrende måde. Der er ingen tvivl om, at Ellroy dagligt kæmper med mange indre dæmoner. 







Stilen afspejler hans liv. Korte sætninger flettes sammen. Geneva bliver The Black Dahlia. I en drøm redder han Dahlia fra at blive dræbt - han  hæve the Hilliker Curse. To realiteter, to uopklarede mord bindes sammen i en knude. Han skriver romanen The Black Dahlia om mordet på Elizabeth Short fordi han føler, at han skylder hende noget. Hvad kan han skylde en kvinde, han aldrig har mødt? Skriver han i virkeligheden sin egen historie? 

Ligesom Ellroys romaner alle er mysterier, er han også selv ét stort mysterium. Jeg kender ham ikke bedre efter at have læst hans memoir, jeg forstår ham ikke. Han er et underligt menneske med underlige tanker, men ikke desto mindre fascinerer det mig. Det groteske og absurde fanger min nysgerrighed. Hvem er denne mand som ikke ligner nogen anden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar