onsdag den 16. april 2014

Tema #7: Originalsprog og oversættelse

Jeg ville ønske, at jeg var en babelfisk. Ikke kun for at gøre udlandsrejser lettere og undgå sprogbarrikader generelt, men for at jeg kunne læse alle romaner på deres originalsprog. Det er måske lidt fjollet, når nu de fleste bøger bliver oversat til dansk på rekordtid, men der er noget smukt ved at læse nøjagtigt de ord, som forfatteren tænkte og dernæst valgte med omhu, fremfor andre lignende ord. 



Jeg er efterhånden blevet mere og mere opmærksom på sprogets to sider; det der siges og det der siges noget om, som med Freges begreber er henholdsvis mening og betydning (et underligt skel i dansk forstand, hvor de to ord, mening og betydning, jo betragtes som værende det samme). Når et værk oversættes til et andet sprog, bevarer det selvfølgelig indholdet; værket handler stadig om det samme efter oversættelsen, som det gjorde før. Men meningen, den måde sproget har behandlet og er gået til indholdet, kan umuligt være ligesom før? Og det har da også en stor betydning i læsningen, når ord og sproglige formuleringer i høj grad er et kriterie for, om man holder af et værk eller ej. 

"The difference between the right word and the almost right word is a really larger matter - it's the difference between a lightning bug and the lightning." - Mark Twain 

Men nu er jeg jo desværre ikke en babelfisk, så jeg er nødtvunget til, fra tid til anden, at læse en oversættelse, og når jeg gør, går jeg altid direkte efter den danske. Man kunne selvfølgelig sætte sig grundigt ind i oversætteres arbejde, finde ud af hvem man synes gør det bedst og prioritere sproget sekundært. Det er en noget omfattende opgave, så efterhånden falder mit valg altid på den danske oversættelse uden eftertanke. Når først værket er oversat, er det næsten ligegyldigt, om det er oversat til engelsk eller dansk. Sproget er blevet manipuleret med uanset hvad, så man kan vel ligeså godt vælge efter sit eget sprog? 

Måske tænker jeg lidt for meget over det, eller måske er jeg bare lidt fjollet, men jeg synes oversættelse har en stor betydning for et værk, og det piner mig altid en smule, når originalsproget er et, for mig, uforståeligt sprog. 

Hvordan har I det med oversættelse? Betyder det noget for Jer, om et værk er en oversættelse eller på originalsprog? Og hvis det gør; hvad foretrækker I i så fald? 

6 kommentarer:

  1. Det er lidt interessant med de oversættelser, jeg selv foretrækker også originalsproget. Dog var jeg ude for, at jeg læste "World War Z" på engelsk og i en kort stund lånte jeg Idas (fra Mit Superego) danske udgave og der gik det virkelig op for mig, hvor meget jeg missede i sproget, fordi det er relativt kompliceret og på et andet sprog. Jeg er rimelig habil til engelsk, men der glippede den alligevel. Det var altså skræmmende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fandt også World War Z en smule besværlig på engelsk. Jeg husker hvertfald, at jeg i en samtale om den senere, fuldstændig havde glemt eller misforstået nogle passager. Jeg gav den fragmentariske stil og min dårlige hukommelse skylden, men der er nok noget om det du siger; måske har sproget også været for kompliceret for mig. Jeg vil bare så gerne læse bøger på deres originalsprog, og jeg håber, at de værker der er lidt for komplicerede til min engelske kunnen, i det mindste forbedrer mit engelske en smule.

      Slet
  2. Jeg har stort set altid læst oversættelser på dansk. Det er ret få bøger, og noget helt nyt, at jeg er begyndt at læse originale, engelske bøger. Jeg har ikke nogen sådan stærk mening på området - jeg er enig i det smukke ved at vide, at lige præcis det ord, der står, er det ord, forfatteren skrev (det elsker jeg f.eks. ved danske bøger af danske forfattere), men jeg tror bare ikke jeg har syntes at jeg har været stærk nok i det engelske til at få det rigtige ud af de 'rigtige' ord - giver det mening? Og hvis jeg alligevel taber noget betydning, fordi jeg ikke er stærk nok i engelsk, så kan jeg jo ligeså godt læse oversat til dansk :p
    Men jeg øver mig i at læse engelske bøger, og det går også meget bedre ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg fuldstændig! Det er så frustrerende, at læse en bog man ikke helt kan følge med i. Det er jo der man må vurdere, hvad man synes er vigtigst og hvad der passer en bedst. Jeg forstår hvertfald godt, at du har prioriteret de danske oversættelser, hvis du føler du er gået glip af noget af indholdet! Dejligt at høre, at det går bedre med de engelske bøger - der er hvertfald lige lidt flere bøger at vælge imellem ;-)

      Slet
  3. Ah, ja. Jeg tænker personligt meget over det. Engelske bøger læser jeg (som hovedregel) altid på engelsk, men længere strækker mine sproglige evner sig heller ikke. Jeg er i stand til at læse en smule fransk og tysk; men slet ikke i udstrukket prosaform.

    Jeg tror, det har meget med mit studie at gøre. Der bliver prædiket om originalsprogets vigtighed gang på gang; og sommetider kan jeg være næsten helt nervøs ved tanken om, hvor meget der kan ændres i en oversættelse, uden man vil være i stand til at gennemskue det. Det er en balancegang, som jeg også selv opdagede, da jeg forsøgte at læse Austen i en dansk oversættelse, og næsten ikke kunne udholde det. For selvom ord kan oversættes, kan rytme, humor og dobbeltbetydninger ikke altid oversættes med :/

    SvarSlet
  4. Jeg er også lidt ærgerlig over at jeg ikke kan læse alle bøger på deres originalsprog, men når det nu er sådan det er, affinder jeg mig ofte med de danske oversættelser. Jeg læser også sommetider engelske udgaver, hvis de har engelsk, som originalsprog, men det tager mig altid en smule længere tid at læse, og sommetider misforstår jeg visse hændelser. Så hvis det er en 'tung' bog foretrækker jeg at læse den på dansk...

    SvarSlet