torsdag den 3. april 2014

Forfatteraften: Søren Ulrik Thomsen, Josefine Klougart og Mads Mygind

I går troppede jeg og 79 andre digtglade mennesker op i Studenterhuset i Aarhus, hvor tre meget forskellige forfattere skulle læse højt fra deres værker. 


Josefine Klougart
Den smukke Josefine Klougart lagde ud med at læse op fra sin nyeste roman Om Mørke, der udkom i december sidste år. Jeg har tidligere læst hendes debutroman Stigninger og Fald, som jeg på mange måder har haft et ambivalent forhold til. Hendes prosalyriske stil er smuk, betagende og fascinerende, men samtidig bliver det i længden en smule ensformigt og kedsommeligt. Et decideret handlingsforløb finder ikke rigtig sted, og hvis der gør, foregår det på et helt andet plan, hvor man selv må grave det frem mellem ordene. At høre hende selv læse op, var en skøn og interessant oplevelse. På en langsom og følende måde smagte hun på ordene der kom fra hendes læber, ofte afbrudt af lange pauser og dybe vejrtrækninger. Det var fortryllende og fangende og meget, meget bedre, end min egen læsning af hende nogensinde vil være. 


Efter Josefine Klougart trådte den Aarhusianske digter Mads Mygind på scenen. Han lagde ud med et af sine nyeste digte om Paris, fra den endnu unavngivede digtsamling, bestående af en række rejsedigte. Jeg har oplevet Mads Mygind to gange tidligere,

Mads Mygind
og jeg blev overrasket over en mere langsommelig og tilfældig stil, som adskiller sig fra mine tidligere erfaringer med hans oplæsning. Han læste dog også op fra sine ældre digtsamlinger, hvor tempoet er imponerende højt og håndkastene er mange. Jeg har altid holdt meget af Myginds digte og hans legen med ord og formuleringer. Denne gang fangende han min opmærksomhed i digtet om Paris, hvor han beskriver flyturen: "Jeg er lettet når jeg lander - er det en sprogmetafor?". Interessante sproglige vendinger, finurlige iagttagelser og skønne, livsglade oplæsninger gør Mygind til en fantastisk digter. Og hans digtsamling "Før vi har set os omkring" fra 2011 endte i min taske (med en fin lille hilsen fra manden selv). 


Søren Ulrik Thomsen
Efter en kort pause blev det tid til Søren Ulrik Thomsen, den digter mange var kommet for at høre. Som nordisk-studerende kan man ikke komme udenom Søren Ulrik Thomsen. Han er alle steder, alle vegne og overalt, både i de litteraturhistoriske fag og i de analytiske. Og det undrer mig ikke. Hans overvejelser er dybe, spændende, gennemtænkte, søgende og unikke og hans veltalenhed er charmerende, hvilket hans værker altsammen afspejler. Han lagde ud med at læse digtet "Levende", en pudsig fornøjelse for mig, efter jeg sidste semester skrev eksamensopgave om forskelligheden ved netop dette digt som henholdsvis skriftligt, oplæst og på melodi. I gymnasiet blev jeg for første gang præsenteret for firserdigterne, og jeg har holdt meget af netop denne generation af digtere og deres "blå rum" lige siden. At opleve en af disse digtere live var stort for mig, selvom der siden firserne unægteligt er sket meget med både digte og digter. 

Josefine Klougart, Søren Ulrik Thomsen og Mads Mygind


2 kommentarer:

  1. Åh det lyder som en skøn aften, altså!

    Jeg har gjort mig akkurat de samme tanker om Klougart; hun er svær. Meget svær, men også enormt interessant.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var fantastisk. Også at opleve, hvor mange mennesker der stadig finder lyrik interessant. Det føles jo til tider som om lyrik er en døende genre.

      Netop! Hun var utrolig velovervejet og klog at høre på, da der var spørgerunde efterfølgende. Det var hvertfald meget tydeligt, at hun har gået på forfatterskolen og næsten er opdraget med at tænke over hvad hun gør. Efter i går aftes har jeg været i tvivl om jeg har givet hende opmærksomhed nok..

      Slet