onsdag den 30. april 2014

Stille dage i Mixing Part af Erland Loe

Stille dage i Mixing Part af Erland Loe, fra forlaget Gyldendal, udgivet i 2010

Stille dage i Mixing Part er er en realistisk roman om ægteskabet som rollefordelt institution. Den Tysklandshadende Bror og germanofile Nina Telemann er på ferie i Tyskland, og i dette ambivalente knudepunkt kommer deres ægteskab pludselig ud af balance. Romanen er hovedsageligt dialogisk, og den er skrevet i et minimalistisk hverdagssprog, hvor lange pauser og talen-forbi hinanden ikke er en sjældenhed. Det er svært at konkretisere præcis hvad romanen handler om: der sker små begivenheder undervejs, men ellers er samtalerne mellem de to omdrejningspunktet. Mens Nina hurtigt falder til i sit elskede Tyskland, finder Bror det kedsommeligt og han kommer konstant med spydige bemærkninger om Tyskland og nazisme. Bror skriver teaterstykker, og han er det han selv kalder for "et teatermenneske": han elsker teater og bruger det som undskyldning for alt. Han får dog ikke skrevet særlig meget, og når han endelig føler sig inspireret drejer tankerne altid over på andre ting. 

Samtidig med at jeg fandt en behagelig ro ved at læse om noget så jordnært, var det bestemt også en skræmmende oplevelse fordi små  genkendeligheder ved parforhold sidestilles med direkte absurde og mere ekstreme situationer. Det er skræmmende at forestille sig, hvad der kan ske, hvis man lader sit forhold gå til og dermed også  muliggør risikoen for at ende i et forhold, hvor man opfinder allergiske reaktioner overfor sin partner, blot for at undgå at blive berørt, eller hvor alenetid er så stor en nødvendighed, at man låser sig inde på badeværelset og nægter at komme ud, selvom ens søn er ved at tisse i bukserne udenfor døren. 

"Far?
Mm?
Hvis vi havde været elefanter, så havde vi været fem elefanter.
Ja.
Skørt at tænke på, ikke?
Jo, det er det faktisk.
Prøv at tænke på det!
Ja. Godt, Berthold. Fint"

Loe skriver humoristisk og finurligt, hvilket gør selv de mest akavede situationer og ubehagelige begivenheder morsomme. Jeg læste romanen under read-a-thon'et forleden, og den fungerede vældig godt lige netop der. Både fordi den er forholdsvis kort, men også fordi den er letlæselig, sjov og ligetil. Jeg morede mig hvertfald så længe det stod på. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar