mandag den 3. marts 2014

Tema #3: 1001-serien

Jeg har nævnt dem før. De 1001 bøger du skal læse før du dør. Hvertfald ifølge Peter Boxall og company, som har udvalgt de endelige 1001 bøger.


Jeg har et mærkeligt forhold til lister, og det betyder, at jeg ikke kan se en liste uden at det kribler i fingrene efter at få lov til at udføre alle punkterne derpå. Sådan havde jeg det også, da jeg blev introduceret for denne murstenstunge liste. Det er nu to år siden jeg fik bogen, og selv om jeg ikke udelukkende læser bøger fra listen, er jeg dog kommet et godt stykke vej siden dengang. 



Bogen indeholder en introduktion til forfatter, periode og værk, samt et kort referat af alle de 1001 bøger. På den måde er det ikke kun en liste, men et opslagsværk og en stor inspirationskilde. Jeg kan bruge mange timer på at bladre igennem den og læse om tilfældige bøger, jeg støder på undervejs. En gang i mellem fanger de min interesse, andre gange gør de ikke, men det gør det ikke mindre spændende. Bogen er bygget tidsligt op i "kapitlerne": Før år 1800, Det 19. århundrede, Det 20. århundrede og Det 21. århundrede. Det giver et fint overblik og en god sammenhæng mellem romanerne. 



Jeg har længe overvejet at købe filmversionen i samme serie. 1001 bøger du skal læse før du dør har givet mig et virkelig fint indblik i en lang tradition i litteraturen, og på trods af jeg somme timer er uenig i deres valg eller savner en titel, så har jeg altid været meget glad for at have den stående på min reol. Hvis jeg kan opnå den samme form for indblik i filmverdenen, ved at anskaffe mig 1001 film du skal se før du dør, så tror jeg det er en god investering. 


Jeg har mange positive ord om værket, men jeg kan sagtens forestille mig, at det for mange slet ikke ville falde i god jord. Det ville virke for dikterende, for determinerende, for smalt og måske endda bare lidt ligegyldigt? For hvad skal man egentlig bruge det til, når man selv er i stand til at vælge de bøger man vil læse? Som sagt, ser jeg det mest som en guide og en inspirationskilde, men jeg er meget interesseret i at høre, hvad I synes om værker som 1001-serien. 


5 kommentarer:

  1. Jeg har den selv og synes, som dig, det er hyggeligt at bladre og læse hist og pist og finde inspiration - også selvom jeg synes den er objektiv, bøger mangler og andre kan jeg undre mig over er med. Jeg læser ikke specifikt for at kunne krydse alle bøgerne af i bogen, men det er da lækkert lige at kunne vinge endnu en bog af som læst :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha - subjektiv of course!! Det vil en sådan bog nok altid være.

      Slet
    2. Det er klart. Jeg tvivler på, at et sådan værk nogensinde kan blive 100% objektivt. Men jeg tænker, at det er en god ting, at så mange mennesker har været med til at lave det, så må der have været nogle gode diskussioner om de endelige 1001.
      Ligesom dig læser jeg heller ikke helt bevidst efter den, men synes det er ret fedt, at kunne se flere og flere krydser.

      Slet
  2. Jeg, ligesom dig, eeeeelsker lister. Men ejer ikke denne bog. Tror jeg er lidt bange for at der er for mange af bøgerne jeg ikke har lyst til at læse, og derfor aldrig vil kunne 'gennemføre' listen... men det gør måske heller ikke så meget, hvis den, som du skriver, bruges som opslagsværk...

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er også en del bøger, jeg ikke har viderligt lyst til at læse, men man ved jo ikke, om man pludselig skulle have lyst om fem, ti eller tyve år. Og man har jo helt indtil man dør ;-)

      Slet