torsdag den 13. marts 2014

Newin #4 Huck Finn




Modsat de fleste andre i det boglige blogunivers, har jeg ikke været synderligt begejstret for diverse bogudsalg, som i øjeblikket er i fuld gang i de fleste bogforretninger. Jeg har skam været ude og undersøge mulighederne op til flere gange endda, men der var ikke rigtig noget der fristede mig.



Heldigvis er der mange andre muligheder for at gøre et kup. Jeg har tidligere nævnt Vangsgaards antikvariske bogudsalg i Aarhus, hvor alle bøger koster det samme, og hvor prisen med jævne mellemrum falder. Således kan man altså i slutningen af et udsalg, være heldig at få bøger med hjem til kun 5 kr stykket. Det kræver nerver af stål at vente så længe, nerver som jeg slet ikke har. Derfor slår jeg til mens prisen stadig er lidt højere. I dag købte jeg det smukkeste eksemplar af Huckleberry Finn af Mark Twain til 50 kr.






Efter jeg havde købt den, gik jeg lidt rundt i byen og drak en kop kaffe, og jeg kunne slet ikke lade være med at fingere ved den. Den er så blød og lækker at røre ved, og ligger skønt i hånden. Nu glæder jeg mig bare til at få den læst.


7 kommentarer:

  1. Ih hvor er den flot! Lyder altså som et spændende udsalg de har der! :) Men kan godt forstå, at man ikke tør vente så længe med at slå til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det helt bestemt! Jeg kan aldrig gå forbi, uden at skulle ind og se, hvad de har at byde på (og det er sjældent, jeg går derfra uden et fund).

      Slet
  2. Er den ikke en del af en serie, der hedder Gyldendals Bibliotek (eller noget i den retning)? Dem har jeg nemlig også nogle stykker af og de er så fine :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo. Så vidt jeg har forstået, kalder de serien Gyldendals Bibliotek - verdenslitteratur. Huckleberry Finn er bind 37, så jeg kan forestille mig der er rigtig mange andre fantastiske værker i serien. Hvilke har du?

      Slet
    2. Jeg har følgende numre:

      1. Sagn og Eventyr
      3. Odysseen
      5. Islandske sagaer
      11. Williams Shakespeares skuespil
      18. Tom Jones del 2
      20. Gullivers rejser
      24. Pickwick Klubben del 1
      25. Pickwick Klubben del 2
      31. Madame Bovary
      34. Krig og fred del 1
      35. Krig og fred del 2
      36. Krig og fred del 3
      37. Huckleberry Finn
      39. Fortællinger

      Så en okay fin stak, desværre med en del mangler ;)

      Slet
    3. Wow, det er alligevel imponerende. Hvor har du dog anskaffet dig dem? Hvis de alle er ligeså fine som den jeg har fundet af Twain, så skal jeg hvertfald derhen, hvor du har fundet dem.

      Slet
    4. Det er arve-stykker fra en grandtante, så de har været ganske gratis :)

      Slet