mandag den 10. marts 2014

Midt i en jazztid af Knud Sønderby

Midt i en jazztid er den danske generationsroman over dem alle, hvertfald ifølge de fleste gymnasielærere nu om dage. Romanen udspiller sig omkring den unge antihelt Peter Hasvig, en drømmende æstetiker, som kun formår at leve i nuet. Det er i høj grad håb, drømme og længsler som driver Peter, hvilket gør ham blind for de større erfaringer i livet. I romanens begyndelse møder Peter ekskæresten Ellen, og de aftaler at mødes efter et år, hvis ingen af dem til den tid har fundet en de holder mere af. Derefter følger vi Peters vej med den dertilhørende kedsommelighed ved hverdagens rutiner som job og studie, og hans fascination af det højere klassemiljø. Selvom han i længere tid ses med en gruppe unge mennesker i en højere klasse, og endda udvikler et forhold til den kønne rigmandsdatter Vera Bagge, bliver han aldrig rigtig en del af deres gruppe. Det eskalerer på en tur til Sverige, som han egentlig ikke har råd til, og hvor han ender med at tage tidligt hjem. Afslutningsvist mødes han igen med Ellen, og han må gøre sig nogle bitre erfaringer.


  




Jeg læste Midt i en jazztid for første gang i gymnasiet for cirka fem år siden. Dengang hang den mig langt ud af halsen. Den begivenhedsløse handling og Peters ubeslutsomme væsen gjorde læsningen lang og tung. Efter at have genlæst den i dag, mærker jeg, hvordan jeg har rykket mig siden dengang. Der er stadig elementer, som jeg ikke er yderligere begejstret for. Sproget er ikke specielt interessant, og jeg blev lettere irriteret, hver gang teksten ikke tydeligt nok gjorde opmærksom på, hvem der taler. Men når man ser bort fra dette, var jeg fanget af handlingen i langt højere grad end jeg var i gymnasiet. Jeg ved ikke, om det blot er fordi jeg er blevet ældre, og har en større forståelse for tilværelsen som et ungt menneske, eller om det er fuldstændig tilfældigt. Ikke desto mindre fandt jeg Peters besværede vej, hans håbløse drømme og konstante handlingslammelse interessant. 


Den generation Sønderby portrætterer finder jeg både spændende og trist. De mange fester, de livsglade og frie unge mennesker, dyrkelsen af det sjove, det morsomme og det til tider grænseoverskridende, viser en generation der er ligeglad med politik og moral, en generation der lever i nuet og som ikke, ligesom generationen før dem, befinder sig i sorg og higen efter at forbedre verden efter første verdenskrig. Disse unge mennesker er på sin vis ligeglade, de er glade og frie til at udforske ungdommeligheden og seksualiteten. Alligevel følger en konstant melankolsk stemning Peter overalt. Når han henslængt på sofaen ryger cigaretter på stribe, når han bevæger sig gennem farverige tivoli og forfølger en fremmed kvinde på gaden, selv når han fester og flirter med brunøjede piger, hviler melankolien på hans skuldre. Når han ikke selv er det bevidst, er det stadig tydeligt for læseren, hvilket forårsager en form for medfølelse og medlidenhed. 



På det år man følger ham, gennemgår han ingen udvikling. Ved romanens slutning befinder han sig i samme position som ved dens begyndelse. Måske en lille smule tættere på en form for erkendelse af, at hans livsform ikke er optimal, eller måske ikke. Romanen giver ikke et entydigt svar.



På forsiden citeres Politiken med ordene: "Den klassiske roman om dansk ungdom i en brydningstid", hvilket opsummerer værket perfekt. Romanen giver et imponerende portræt af en generation og et ungt menneskes stilstand. Dette indblik er både fascinerende, sørgmodigt og til tider en smule kedsommeligt, men det er et indblik jeg nødigt ville være foruden. 



3 kommentarer:

  1. Uh, så en genlæsning har fået dig til at ændre en anelse mening om bogen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har det bestemt. Jeg er stadig ikke helt oppe at ringe over den, men jeg kan tydeligt mærke, at jeg er blevet ældre, eller at der hvertfald er sket et eller andet, siden sidste gang jeg læste den!

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet