søndag den 30. marts 2014

Fasandræberne af Jussi Adler-Olsen

Fasandræberne er andet bind i Jussi Adler-Olsens afdeling Q-serie. Romanen tager udgangspunkt i et dobbeltmord på et ungt søskendepar, og en gruppe velhavende kostskoleelever mistænkes. Beviserne viser sig dog ikke at pege entydigt nok på de mistænkte, og sagen bliver derfor henlagt. Ti år efter står en af de dengang mistænkte frem og tager mordene på sig, således at sagen tilsyneladende er opklaret. Da Carl Mørck ser sagen igennem, erfarer han alligevel, at noget ikke er helt som det skal være. Sammen med sin assistent Assad og afdelingens nye medlem, Rose, begynder de et opklaringsarbejde der gang på gang fører tilbage til tre af landets allermest magtfulde og farlige mænd.


Jeg var på mange måder vældig skuffet over denne roman. Efter at have læst fjerde bind og første bind med så meget spænding og iver, virkede Fasandræberne utrolig svag. Carl og Assad er stadig et fantastisk makkerpar, men ellers er karakterne ikke særlig interessante. De mistænkte er direkte ubehagelige og har absolut ingen egenskaber, der kan vække sympati for dem. De er hadske, egoistiske og ødelagte mennesker, som gang på gang søger adrenalinrusen i vovede, grænseoverskridende situationer. Desuden virker deres historie en smule genbrugt; de velhavende kostskoleelever med betydningsfulde forældre, som er ikke-eksisterende i deres børns opvækst, ender med at blive nogle lede sataner. 


Jeg var trist og ærgerlig efter endt læsning, men satte straks tænderne i det tredje bind, i håbet om en positiv vending, og der blev jeg ikke skuffet. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar