søndag den 23. marts 2014

Mumitroldene og tilværelsens gåde af Jukka Laajarinne

Nu er det ikke fordi, at alt skal handle om mumitroldene, men jeg er simpelthen så glad for dette værk, at jeg absolut må dele min glæde med Jer.


Mumitroldene og tilværelsens gåde handler om den filosofiske side af Tove Janssons værker om mumitroldene. Mumitroldenes verden er nemlig ikke blot det vi kender fra 90'ernes tegnefilm, det er en stor og skræmmende verden, lidt ligesom den vi selv lever i. 






Laajarinne fokuserer i første omgang hovedsageligt på spørgsmålene om eksistens; hvem er jeg? Hvorfor er jeg? Hvordan er jeg? Hvad er jeg, når jeg er død? Alle er det spørgsmål som mumitroldene og andre væsener fra mumidalen, gang på gang bliver stillet over for. Laajarinne tager konsekvent udgangspunkt i mumitroldenes egne historier, men hæver dem op på et spændende niveau, ved at inddrage filosoffer som Kierkegaard og Heidegger. Derudover sammenligner han de finurlige væsener med karakterer fra Sartre og Camus' forfatterskaber, og udpeger nogle helt utrolige ligheder. På trods af at Tove Jansson engang udtalte, at hun var træt af, at alle skulle analysere mumitroldenes univers, er der så mange tætte relationer og referencer til andre forfatterskaber, eksistentialismetænkning og ikke mindst den virkelige verden, at det er svært at forestille sig, at hun ikke har været opmærksom på det. 


Efterhånden vender Laajarinne opmærksomheden over på angst og ensomhed, som også er to helt centrale temaer i mumitroldenes hverdag. Når der opstår konflikter blandt væsenerne, forsøger de at løse dem, ved at søge tilflugt i ensomheden. Derudover er der væsener, hvis skæbne allerede på forhånd er afgjort som triste.



"Murrens karakter er meget tragisk og sørgelig [...] Det er nemt at identificere sig med hendes ensomme ståen udenfor. Alligevel har hun aldrig gjort noget slemt mod nogen andre. Overladt til ensomheden er hun blevet koldere, hun er blevet et inhumant, uhyggeligt væsen. Eller er hun blevet forladt, fordi hun er så inhuman og kold?"



Jeg synes Mumitroldene og tilværelsens gåde var utrolig spændende læsning. De filosofiske aspekter bliver ikke sværere end at man let kan følge med, og de bliver på intet tidspunkt dominerende. Værket indeholder en hel række af spændende og næranalytiske iagttagelser, som i høj grad har beriget min opfattelse af mumitroldene og deres univers. Det eneste lille minus ved læsningen, var den dårlige oversættelse. Sjuskefejl og stavefejl ærger og frustrerer mig grænseløst, når jeg støder på dem midt i en ellers spændende sætning. Men det er der desværre ikke meget at gøre ved, medmindre man forstår finsk. 






3 kommentarer:

  1. Det er en enormt interessant bog! Jeg er selv næsten færdig med den, og den har været en fornøjelse at læse. Jeg blev meget hurtigt fanget og egentlig også overrasket over, hvor letlæselig den er.

    Lærke
    www.enestund.squarespace.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, at vi deler holdning. Jeg frygtede også, at niveauet ville være ret højt pga. de filosoffer han anvender, men det var overhovedet ikke svært. Det var bare spændende!

      Slet
    2. Er helt enig. Det er en fantastisk bog og et fantastisk univers!

      Slet