søndag den 19. januar 2014

Ringenes Herre bind 1, Eventyret om Ringen af J. R. R. Tolkien

Ringenes Herre-triologien har længe været på min liste over bøger jeg gerne ville læse, men af ukendte årsager er de altid blevet fravalgt. Efter at have set anden del af filmatiseringen af Hobbitten tog jeg mig endelig sammen og gravede de tre Ringenes Herrebøger op fra mine forældres kælder. 




Hobbitten Frodo er blevet arvtager af en gylden ring. Hurtigt finder han ud af, at denne ring ikke er en helt almindelig ring, men den magiske ring over dem alle. Med sig bringer den ondskab, fordærvelse og magt, en magt som den ondsindede skaber af ringen, Sauron, er desperat efter at få. Med en række fortrolige heriblandt troldmanden Gandalf, den ydmyge Hobbit Sam og hans venner Pippin og Merry, elveren Legolas, dværgen Gimli og manden Boromir, drager Frodo afsted med ringen for at tilintetgøre den og forevigt udslette dens ondskab. Rejsen er lang og farlig, og de bevæger sig kun langsomt frem. På vejen møder de både venner og fjender, alle har de en fortid og historie, som Tolkien ikke tøver med at berette. 



Jeg havde forventet mit livs største eventyr i en endnu ukendt magisk verden. Det at Tolkien skabte størstedelen af værket under anden verdenskrig både imponerede og fascinerede mig. Måske var mine forventninger for høje, jeg blev hvertfald aldrig fanget af universet på samme måde som jeg havde regnet med. Enkelte historieforløb var spændende, men det blev simpelthen for meget for mig til sidst. Et utal af navne, steder, årstal og historier fjernede fokus fra det egentlige eventyr og virkede mere forstyrrende end gavnende. Jeg forstår hvorfor mange tilbeder universet for netop denne kvalitet. Muligheden for at kende et univers og dets historie så grundigt må være meget tiltrækkende. For mig blev det bare lidt for meget af det gode. Efter 459 sider er de stadig langt fra at nærme sig deres endelige mål og de mange komplikationer undervejs bliver mere og mere ensformige. 


Trods min skuffelse planlægger jeg at læse de sidste to bind og fuldende eventyret om ringen. Jeg håber på, at blive positivt overrasket!


Hvad er jeres mening om Ringenes Herre-triologien? Er jeg den eneste der blev skuffet? 




8 kommentarer:

  1. Du er bestemt ikke den eneste! Jeg havde set filmene først, og det ødelagde det nok lidt for mig... Jeg vidste jo det meste af, hvad der ville ske.
    Ikke desto mindre er det et meget imponerende og komplet univers, Tolkien skabte! 'Hobbitten' er min yndlingsbog af Tolkien, og jeg kan langt bedre lide den end Ringenes Herre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er fuldstændig enig. Det er fantastisk imponerende, at kunne skabe så komplet et univers, det er bare ærgerligt, at det er selvsamme univers, der gør det så uoverskueligt. Når jeg har læst Ringenes Herrebøgerne færdig, må jeg give mig i kast med Hobbitten. Det virker til, at alle er enige om, at Hobbitten er hans sande mesterværk.

      Slet
  2. Jeg havde virkelig også svært ved at komme igennem den første bog. Som du beskriver, så var der bare så mange beskrivelser, navne, steder osv. Jeg har længe tænkt jeg burde prøve igen, for har stadig en ambition om at skulle læse de to sidste, men da det er flere år siden jeg læste den første, tror jeg det er bedst at genlæse den... Men hold op, hvor synes jeg den var tung at komme igennem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tjah, måske er det dumt at forsøge at genlæse den så? Det kunne jo resultere i, at du endnu en gang mister lysten til at fortsætte med de to efterfølgere? Det er også lidt trist at læse på den måde. Jeg havde det sådan med Don Quixote, da jeg var ved at være færdig med første bind, var jeg virkelig træt af den. Jeg overvejede alligevel at fortsætte med bind to, men jeg er glad for at jeg ikke gjorde det. Nu læser jeg lidt i den engang i mellem, når jeg lige har lyst til det. Det er meget rarere, end at føle at man skal "tvinge" sig selv til det.

      Slet
    2. Ja, frygter også lidt at en genlæsning ville sætte det hele i stå, men jeg håbede lidt at jeg nu (nogle år efter jeg læste den første gang) kan se den med helt nye øjne og synes den er fantastisk...... men det kan godt være det er lidt naivt ;)

      Slet
    3. Jeg blev selv mere fanget end jeg gjorde første gang jeg kiggede i den (men der var jeg muligvis også lidt for ung). Jeg er ved at være færdig med bind to, og den er klart bedre! Mere dyster, men også mere indholdsrig

      Slet
  3. Jeg læste dem for år tilbage, på anbefaling fra min kæreste - som elsker dem og Hobitten. Ja, i det hele taget den genre. Jeg skulle lige se, hvad det var når de nu var så omtalte (tror også, jeg på det tidspunkt havde set 1'eren i biffen - og jeg der kunne ikke holde styr på hvem der var hvem af alle personerne!), selvom jeg godt vidste, at det ikke lige er "min" genre... Men nu er de læst (Hobitten også) og det bliver nok ikke lige til en genlæsning fra min side, var var altså heller ikke så fascineret! Men vil sige, at 1'eren er den "værste", det er meeeeget beskrivende... det bliver altså lidt bedre i de næste ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig glad for at høre, at de sidste to er bedre end den første. Jeg håber virkelig de formår at overraske mig! Det ville være dejligt. Det er altid så ærgerligt med den slags skuffelser.

      Slet