tirsdag den 7. januar 2014

Time Out - En forårselegi af Klaus Rifbjerg

Jeg har ligesom mange andre, efterhånden samlet mig en voksende hylde med ulæste bøger. Den er jeg gået i kast med, og jeg er startet med Klaus Rifbjergs digtsamling "Time Out: en forårselegi" fra 2009. Digtsamlingen Konfrontation fra 1960 var indgangen til Rifbjergs forfatterskab, og samlingen lagde navn til konfrontationsmodernismen - en bestemt retning i den danske modernisme. Rifbjerg har beskæftiget sig med den allermest ekstreme form for modernisme, som man ellers kun ser hos forfattere som James Joyce og T.S. Eliot. 


I "Time Out" er konfrontationen og den inkarnerede modernisme dæmpet. Digtsamlingens 42 digte hylder alle på hver sin måde foråret. Forårets komme, forårets gang og dets endelige. Erindringer og erfaringer bliver smukt flettet sammen med forårsstemning og dugvåde græsplæner. Digtene varierer meget i både indhold og sprog, men fungerer alligevel meget fint i en overordnet sammenhæng. Sproget er smukt og flydende og fører læseren let igennem digtene. Et godt eksempel på den fine simpelheden og det skrøbelige ordforråd ses tydeligt i digtet "Lag på lag", der slutter:



Kun en svag skælven
Efter skybruddet
Fulgt af en sorgløs tåre
Over den dødes kind.  


Ligesom mange andre af Rifbjergs værker foregår der en form for historie under overfladen. Forårets skønhed er konstant holdt tilbage af virkelighedens realiteter; influenza, hovedpine, sår og hudafskrabninger, og en afsluttende metakommentar om det at skabe et digt. 



En af mine favoritter var uden tvivl "Nekrolog på fluepapir". På fire strofer formår Rifbjerg at redegøre for en flues håbefulde og naive trods mod dens begrænsede levetid. 



Centralvarmen lokker med
Falsh forår
Men dybt i sit dumme indre
Ved fluen bedre: 
Én sæson til?
Du må have spist søm, mand.

Og med denne obsolete frase
Vælter den om på ryggen
Og galloperer på sine utalte ben
Ind i evigheden

En anden af mine favoritter "Hold fastere omkring mig" sender allerede i titlen mine tanker over på mit absolutte yndlingsdigt "Angst", af Emil Aarestrup. Det er denne skrøbelighed og virkelighed tæt omslynget af hinanden, der gør læsningen af Rifbjergs "Time Out" til en spændende fornøjelse. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar